Forskere oprettede dating-profil til sjælden frø – nu giver det pote

Her ses den sjældne frø, Romeo, som ikke længere er single. (Video: CGTN/ YouTube)

Kilde: 
16 januar 2019

I ti år har en sjælden vandfrø kaldet Romeo levet et ensomt liv i forskeres hænder uden en mage.

Forskerne frygtede, at den sjældne frø-art, Sehuencas, var noget nær uddød, og det fik dem til at oprette en dating-profil til frøen på Valentinsdag sidste år.

Og nu er det lykkes forskerne at finde hele fem Sehuencas-frøer – heriblandt en mage til den ensomme Romeo.

Det skriver The Guardian.

Missionen lykkedes takket være dating-brugere, der havde doneret det, der svarer til 160.000 kroner, som gjorde det muligt at samle et hold forskere, som kunne lede efter frøen i Bolivias skove.

»Nu begynder det rigtige arbejde – vi ved, hvordan vi skal passe på denne art i fangenskab, men nu skal vi til at lære om dens reproduktion,« siger lederen af ekspeditionen, Teresa Camacho Badani fra Museo de Historia Natural Alcide d'Orbigny i Cochabamba, Bolivia, til The Guardian.

Forskerne håber at forhindre udryddelsen af ​​frøen ved at opdrætte nye generationer og i sidste ende sætte dem fri i naturen.

Tidligere trivedes vandfrøer i massevis Bolivia, Ecuador og Peru, men en kombination af blandt andet klimaforandringer, træfældning og forurening har gjort levebetingelserne hårde for arten.

viw

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.