Er mennesker det eneste dyr, der nogle gange godt kan lide at blive hønefulde og holde en rigtig abefest? Det spørgsmål kredser et nyt studie om.
Forskerne har gennemgået den eksisterende videnskabelige litteratur og undersøgt, hvad vi egentlig ved om dyrs indtag af alkohol (ethanol) i naturen, hvor det er tilgængeligt i form af gæret frugt.
De konkluderer, at mange dyr faktisk indtager alkohol relativt ofte. En konklusion, forskerne mener har store perspektiver.
»Vi bevæger os væk fra en antropocentrisk opfattelse af, at ethanol kun er noget mennesker bruger,« siger Kimberley Hockings, der er adfærdsøkolog ved University of Exeter i Storbritannien og medforfatter til det nye studie udgivet i Trends in Ecology & Evolution, i en pressemeddelelse.
Men hvad betydet det? Bliver dyr fulde for fornøjelsens skyld?
Det afviser Peter Sunde, der er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Han har læst studiet igennem for Videnskab.dk og kalder det »fint og fornuftigt«.
»Ethanol er et vilkår i naturen, og hvis et dyr spiser frugter og bær, så er alkohol noget, de skal forholde sig til.«
»Men antydningen om, at det ikke kun er mennesker, der forbruger alkohol til at blive berusede, er vist et forsøg på at være 'catchy'. Det er måske det, der gør, at vi diskuterer deres studie lige nu, og fred være med det. De skriver ikke noget, der er i direkte uoverensstemmelse med sandheden,« siger Peter Sunde.
Men hvordan hænger det sammen med de videoer af fulde dyr, som da en svensk elg i fuldskab havde forvildet sig op i et træ, hvorfra den ikke kunne komme ned igen, som med jævne mellemrum dukker op i medierne?
Det forklarer forskerne bag studiet og Peter Sunde - lige efter en video med en beruset elg på æblerov, som du selvfølgelig ikke skal snydes for:
Dyr indtager alkohol, men ikke for fornøjelsens skyld
I studiet viser forskerne, hvordan ethanol er naturligt til stede i de fleste økosystemer – forskerne nævner blandt andet nedslag i Finland (der er i det tempererede klimabælte ligesom Danmark), Israel i den subtropiske zone og Uganda i den tropiske region.
Blandt eksemplerne på dyr, der har indtaget alkohol i naturen, har forskerne kun anekdotiske tilfælde, da der ikke findes nogen studier, hvor forskere har observeret dyr indtage alkohol i deres naturlige habitat.
Tilfældene er derfor enten eksempler, hvor dyrene tilsyneladende har indtaget moderate doser alkohol gennem gæret frugt eller tilfælde, hvor dyr har indtaget alkohol, der er menneskeskabt – for eksempel når en hveps forvilder sig ned i en øl, eller da den svenske elg endte oppe i træet.
Blandt de dyr, der i naturen har ladet til at være tiltrukket af gæret frugt med alkohol i, nævner forskerne blandt andet eksempler med biller, elefanter og aber. Men hvad årsagen til det er, er endnu usikkert, skriver de.
»Fra et økologisk perspektiv er det ikke fordelagtigt at være beruset, mens man klatrer rundt i træer eller befinder sig i omgivelser, hvor der er rovdyr om natten. Det er opskriften på ikke at få leveret sine gener videre,« siger Matthew Carrigan fra College of Central Florida i pressemeddelelsen.
Derfor mener forskerne bag artiklen, at ethanol bliver indtaget af dyr for næringens skyld, da den ofte findes i forbindelse med sukkerrige frugter i naturen. Altså er dyrenes forhold til alkohol ganske anderledes end mange menneskers, forklarer Matthew Carrigan i pressemeddelelsen:
»Det er det modsatte af mennesker, som gerne vil blive berusede, men som ikke rigtig vil have kalorierne. Fra et ikke-menneskeligt perspektiv så er det kalorierne og ikke beruselsen, dyrene vil have.«
Det er Peter Sunde enig i. Han mener, at dyrene, der indtager ethanol, højst sandsynligt ikke har råd til at lade være, fordi de har brug for sukkeret til at få energi til at leve. Han beskriver samtidig, at der i studiet er eksempler på dyr, der har deres alkometer. Kolibrier indtager eksempelvis kun føde med maks én procents alkohol i.
»Det taler jo for, at dyrene siger: Nok er nok.«
Hvad så med de fulde elge?
Men hvis dyr ikke indtager ethanol for at blive berusede og ikke nærmer sig de mængder, der skal til for at blive påvirkede, hvordan forklarer det så de tilfælde, hvor dyr tydeligvis er berusede?
»Vi har jo alle hørt om den berømte elg, der er tydeligt beruset, og der findes mindst tre eksempler på berusede elge før det. Men det er jo i tilfælde, hvor den har spist rådne æbler fra et menneskes have. Altså ikke noget i elgenes eget miljø,« siger Peter Sunde.
Peter Sunde sammenligner det med pindsvinet, der ruller sig sammen på motorvejen. Det er også et udtryk for noget, evolutionen ikke har taget højde for. Så når pindsvinet oplever fare, prøver den at beskytte sig, som den plejer, selvom det i det menneskeskabte miljø (motorvejen) ikke er en smart adfærd.
»Bare se på hønsene i Emil fra Lønneberg. De blev jo fulde, fordi de gærede kirsebær simpelthen bare smagte for godt,« siger Peter Sunde og griner.
Peter Sunde vil dog ikke udelukke, at dyr kan blive draget af beruselsen og måske endda udvikle alkoholisme under kliniske forsøg på samme måde som laboratoriedyr også kan gøres afhængige af blandt andet opioider ligesom mennesker. Men at det er meget, meget usandsynligt, at det skulle ske ude i naturen.
Desuden, siger han, er det forsvindende få eksempler, vi trods alt har af berusede dyr, sammenlignet med hvor mange dyr der findes på Jorden. Altså skulle dyrene – hvis de godt kunne lide at være berusede – være ganske dygtige til at holde det skjult for os mennesker, når de slog gækken løs fredag aften.
