Dr. Manhattan skuer ind i fremtid og fortid

Superhelten Dr. Manhattan er et blåt gespenst af ren energi.

Han har ikke noget egentligt fysisk legeme, efter det blev opløst i en forskningsulykke på et atomfysik-laboratorie.

Siden ulykken har Dr. Manhattan været i stand til at se ind i fortiden og fremtiden.

Hans bevidsthed er så at sige hævet over tiden; når han husker tilbage på episoder af sit liv, foregår begivenheden for ham her og nu, og intet nyt kommer nogensinde som en overraskelse for ham.

Denne opfattelse af tid lægger sig op af Newtons teori om den 'absolutte tid', hvor alting eksisterer altid: Dets væren strækker sig fra uendelighed til uendelighed, for uanset hvor i tidsstrømmen man befinder sig, vil alt hvad der har været eller kommer til at være, altid eksistere i teorien: Selv om noget ikke findes her og nu, kan man godt tale om det, og forholde sig til det.

Den uafhængige teoretiske fysiker Julian Barbour mener sågar, at tiden er en illusion. Spørger man professor Benny Lautrup fra Niels Bohr Instituttet, er det dog snarere idéen om den absolutte tid, der er en illusion:

Tiden er individuel

»Einstein modbeviste Newtons absolutte tid med Relativitetsteorien. Han beviste, at tiden er individuel; den er relativ for iagttageren. At enhver har sin 'egentid'. Det kan vi blandt andet se på GPS-satelitterne: Når et ur bevæger sig i forhold til dig, går dets tid anderledes end den gør for dig. Det bliver blandt andet påvirket af tyngdekraften: Jo højere oppe over jordens overflade det er, desto hurtigere går uret. For GPS-satellitterne går tiden 38 mikrosekunder hurtigere i døgnet end hernede på jorden, så det er man nødt til at tage højde for, når man skal udstyre dem med ure.«

At Dr. Manhattan skulle kunne se gennem tiden er altså et lidt mere abstrakt spørgsmål, for hvis der ikke er én tid, men mange forskellige, hvordan kan man så se igennem dem?

Tid og rum blander sig

Det bliver ikke nemmere af, at tiden, eller tiderne, ikke kan anskues isoleret. Tiden er en dimension, og må derfor anskues sammen med de andre dimensioner:

»Einstein viste, at rummet og tiden 'blander sig' med hinanden. For eksempel bliver en stok, der bevæger sig i nærheden af lyshastighed, kortere: det svarer til at dreje den væk fra beskueren, så den ser kortere ud. Det er en drejning af rummet ind i tiden,« forklarer Benny Lautrup.

Forvirret? Du er ikke den eneste. Faktisk er der ikke rigtig nogen, der har regnet ud, hvad tiden egentlig er, fortæller Benny Lautrup:

»Vi ved ikke hvad tid er. Vi ved, hvad den gør, men ikke hvad den er. Hvorfor går den? Man lægger tiden ud som en rumlig retning og arbejder med den der, for det er den eneste måde, vi kan forstå den på.«

Atomure gør os ikke klogere

Fysikerens job er forudsigelser; at se hvordan vores ligninger fører os ud i fremtiden. At forudsige fremtiden når vi kender nutiden. Det er det fysikkens love går ud på; de er forudsigende. Når vi kan forudse hvad der vil ske gennem fysikkens love, kan vi i princippet kigge ind i fremtiden.

Benny Lautrup

Benny Lautrup bakkes op af sin kollega Jan Westenkær Thomsen, der er lektor i laserfysik ved Niels Bohr Instituttet. For selvom han arbejder med atomure, må han bekræfte, at tiden ikke rigtig er til at få skovlen under:

»Tiden er en af de få rigtig mystiske ting, der er tilbage, som vi mangler at forstå. Den er meget naturlig for os, alle har et forhold til tid. Og alligevel er vores forståelse af tidsbegrebet ekstremt svag. Vi kan kvantificere den ekstremt godt; vi kan pille mange lag af løget, til vi kommer ned til de allerdybeste og tyndeste lag. Men den dybere mekaniske har vi ikke rigtig fattet endnu.«

Det er atomure, som dem Jan Westenkær Thomsen arbejder med, der bliver brugt i de tidligere nævnte GPS-satellitter. De er de eneste, der er præcise nok. Men uanset hvor præcise de er, kan de ikke gøre os klogere på, hvad tid er.

»Tiden er den 4. dimension, men på en eller anden måde er den uafhængig. Rummet kan man tage og føle på, og vi kan save de rumlige dimensioner ned. Men tiden er alt-eksisterende; dens akse stiger hele tiden. Vi kan ikke save den ned. Den er svær at få skovlen under på et dybere forståelsesmæssigt plan,« forklarer Jan Westenkær Thomsen.

Fremtidssynet

Men hvad så med Dr. Manhattan og hans fremtidssyn? Hvis vi ikke kan forstå tiden, kan vi så nogensinde komme til at se igennem den? Professor Benny Lautrup, som her får det sidste ord, mener, at vi faktisk allerede kan. Og gør det:

»Fysikerens job er forudsigelser; at se hvordan vores ligninger fører os ud i fremtiden. At forudsige fremtiden når vi kender nutiden. Det er det fysikkens love går ud på; de er forudsigende. Når vi kan forudse hvad der vil ske gennem fysikkens love, kan vi i princippet kigge ind i fremtiden.«

Læs med i næste, når vi i WATCHMEN-seriens sidste artikel ser på teleportation, og blandt andet snakker med en af de danske forskere, der har været med til at gøre det muligt.