Meget tidskrævende og meget dyrt. Sådan kan man beskrive problemerne ved at kortlægge alle dyrearter i verden. I hvert fald ifølge to brasilianske biologer.
De vurderer tidshorisonten og prisen til at ligge på 360 år og 263 milliarder dollars, skriver Science NOW.
Tidsperspektivet, som forskerne Antonio Marques og Fernando Carbayo opererer med, er en ting. Det svimlende beløb, som de er kommet frem til, kan få selv den mest optimistiske bogholder til at få sved på panden.
Men på trods af de mange milliarder mener biologer verden over, at det haster med at dokumentere og bevare artsmangfoldigheden på vores klode.
Årsagerne bunder lige så meget i omsorg for mennesker som for dyrene. Planterne gør deres for at vores luft kan indåndes, og insekternes bestøvning af planter holder for eksempel fødevareproduktionen i gang.
Vi klassificerer 16.000 nye arter hvert år
Grundlaget for duoens beregninger er 44 brasilianske taksonomer, det vil sige fagfolk, som klassificerer og systematiserer arter.
Forskerduoen fra Universidade de São Paulo har undersøgt, hvad det koster at have dem i drift i løbet af et arbejdsliv. Arbejdstempoet indgår også i regnskabet.
Marques og Carbayo begrunder valget af brasilianske taksonomer med, at Brasilien har 10 procent af verdens kendte dyrearter, og taksonomerne i landet tjener meget tæt på det globale gennemsnit for den profession.
Ud over penge er manglen på fagfolk en kritisk faktor. Med vore dages tempo bliver 16.000 nye dyrearter kategoriseret hvert år. Hvis det fortsætter sådan, vil det tage 360 år, vurderer de to forskere.
Amatører til undsætning
Et lyspunkt er dog den fortsatte hjælp fra klodens amatører. Folk finder trods alt nye arter her og der uden nogensinde at have åbnet en biologibog.
Hvis Marques og Carbayo havde kalkuleret med den faktor, ville udgifterne være sat meget lavere, mener billespecialist David Pearson fra Arizona State University.
Udgifterne kan altså reduceres, hvilket er godt at vide, når regningen er næsten dobbelt så stor som udgifterne på det danske statsbudget.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
