I dag flokkes sommerglade turister om Dueodde Strand på Bornholm for at hoppe i Østersøen.
Men for 190 millioner år skulle man måske lige tænke sig om en ekstra gang, før man dyppede tæerne i havet.
Det er nemlig lykkedes forskere fra blandt andet Statens Naturhistoriske Museum at registrere fem nye plesiosaurer ud fra fossiler fundet på Bornholm.
Plesiosaurer, der også er kendt som svaneøgler, var en gruppe af langhalsede øgler på op til 15 meter, der levede i havet på samme tid, som dinosaurerne herskede på landjorden.
Navnlig ét af de fossiler, der er fundet ved stranden nær Hasle på Bornholm, er noget ganske særligt.
»Vi kan se på knoglen fra et af individerne, at det er en plesiosaur-unge. Dem har vi kun en håndfuld eksemplarer af i hele Europa,« forklarer Laura Jane Cotton, der står bag studiet, til Videnskab.dk.
Hvad er en plesiosaur?
Ida Bonnevier Wallstedt er palæontolog og fossiljæger med en indgående interesse for plesiosaurer og deres rolle i det forhistoriske økosystem.
»Der er flere, der kalder plesiosaurer for ‘havets dinosaurer’, men det er altså forkert,« forklarer hun til Videnskab.dk.
»De var en stor gruppe af krybdyr, der levede i havet samtidig med dinosaurerne, men de var deres helt egen gruppe.«
Plesiosaurerne var toprovdyr, der levede fra cirka 203 millioner år siden og frem til meteornedslaget for 66 millioner år siden, der også gjorde det af med dinosaurerne.
»De levede i det meste af verden. Groft sagt kan man inddele dem i to grupper: dem med kort hals og stort hoved – og dem med lang hals og lille hoved,« siger Ida Bonnevier Wallstedt, der er samlingsmedarbejder hos Statens Naturhistoriske Museum.
»Der var mange helt forskellige arter. De kom i meget forskellige størrelser, de svømmede forskelligt og jagede forskelligt.«
De fem plesiosaurer på Bornholm er ikke komplette nok til, at forskerne kan fastslå, hvilken art plesiosaur, der er tale om.
Matchmaking mellem fossiler og forskere
Selvom opdagelsen af de bornholmske plesiosaurer er ny, er der tale om flere år gamle fund.
»Alle fem eksemplarer er danekræ,« fortæller Laura Jane Cotton, der er geolog ved Statens Naturhistoriske Museum og en af forskerne bag det nye studie.
Danekræ er er naturlige genstande, der har stor videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi, for eksempel velbevarede fossiler. Danekræ tilhører per definition staten, uanset hvem der finder det.
I dette tilfælde er der tale om privatpersoner, der har fundet fossilerne ved Hasle Klint på Bornholm – et af Danmarks hotspots, når det kommer til at finde fossiler i stenene.
»Jeg forsøger altid at holde mig på god fod med dem, der bruger tid på at indsamle fossiler, for det er helt uvurderlige bidrag, de sender ind.«
Fossilerne af, hvad der nu har vist sig at være plesiosaurer, er blevet fundet mellem år 2009 og 2019.
»Det er ikke unormalt, at danekræ ligger i nogle år, før de bliver analyseret. Men det er ligesom matchmaking mellem fossiler og forskere. Det handler om at vente på de rette forskere, der kan lave de rette analyser.«
Ifølge Laura Jane Cotton er der ikke udgivet videnskabelige artikler om nye plesiosaurfund i Danmark siden 2008.
»Så det var på høje tid at få beskrevet alt det materiale, der er kommet siden.
Første af sin slags i Danmark
Materialet fra Bornholm er meget sparsommeligt: en tand og enkelte knoglefragmenter.
»Det kan være svært at fastsætte arter af så gamle dyr på baggrund af så lidt,« siger Laura Jane Cotton om sit arbejde med de bornholmske fossiler.
»Meget af arbejdet handler om at sammenligne. Hvis andre et sted i verden har et komplet eller halvkomplet skelet af en plesiosaur-art, kan vi sammenligne de individuelle knogler for at se, om de matcher. Det kunne vi ikke her,« siger hun.
Alligevel kunne man hive flere informationer ud af fragmenterne. Først og fremmest, at der er tale om plesiosaurer, og at de er fra pliensbachien-alderen fra cirka 192-184,2 millioner år siden.
\ Hvad er pliensbachien-alderen?
Pliensbachien er en geologisk alder (192-184,2 millioner år siden), der hører under sidste del af den tidlige juratid (199,6-175,6 millioner år siden) og er kendetegnet ved klimaforandringer og uddøen af mange arter.
»Alderen havde en stor betydning for plesiosaurerne, der helt sikkert også led under forandringer i perioden, men i tiden efter spredte sig og blev meget diverse. Der skete meget evolutionært,« forklarer Laura Jane Cotton.
»Derfor er det en vigtig alder at forske i, så vi kan lære mere om, hvordan økosystemerne udviklede sig efter klimaforandringerne, og hvorfor den her dyregruppe pludselig blev så mangfoldig.«
Det en Sven Sachs, der er palæoherpetolog – det vil sige en person, der studerer fortidens krybdyr og padder – ved Naturkunde-Museum Bielefeld i Tyskland, enig i.
»Pliensbachien er en periode, som vi har meget lidt plesiosaur-materiale fra, så alle ny fund fra perioden er vigtige,« skriver han i en mail til Videnskab.dk efter at have læst studiet, som han ikke selv har taget del i.
»Vi har allerede kendskab til tidligere fund fra Hasle på Bornholm, så ud fra det perspektiv er der ikke noget nyt eller overraskende i det nye studie. Men deres sammenligninger med andre fund er gode, og deres resultater er overbevisende.«
Kilde: LEX.dk, Sven Sachs, Laura Jane Cotton
Ud fra en af knoglernes form kan man se, at den højst sandsynligt har været fra en unge.
»Det var en helt vildt spændende opdagelse, som jeg har glædet mig til at publicere. For det er den første plesiosaur-unge fra perioden, der er fundet i Danmark,« siger Laura Jane Cotton.
Ifølge forskningsartiklen er det blot det fjerde eksempel på en plesiosaur-unge fra pliensbachien-alderen i Europa.
»Det gør det ekstra svært at vurdere en konkret art, så det finder vi muligvis aldrig ud af. Men vi tror, at den har tilhørt gruppen af korthalsede plesiosaurer med store hoveder.«
Studiet er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum i København, Naturhistorisk Museum i Oslo og Zoe C. Kinzella, palæontologistuderende ved Syddansk Universitet, der igangsatte og deltog i analysearbejdet.
