Da vores tidlige forfædre for mange, mange millioner år siden kravlede op på land, fulgte en række ændringer med. En af dem, formoder man, er øjenlåg - de fleste vandlevende dyr har dem i hvert fald ikke.
Det er imidlertid svært at studere, præcis hvordan landlevende dyr har udviklet evnen til at blinke, da det bløde øjenlågsvæv, der engang sad på relevante fossiler, for længst er gået til grunde.
Derfor har et nyt studie set nærmere på et vaskeægte missing link. Der er tale om den såkaldte dyndspringer (på engelsk: mudskipper) - en benfisk, der går på land, trækker vejret, og ja, blinker.
Det skriver Penn State University i en pressemeddelelse.
Dyndspringeren er et enestående forskningsobjekt, der giver forskerne muligheden for at teste, hvordan og hvorfor evnen til at blinke er opstået. Det fortæller én af forskerne bag det nye studie, Thomas Stewart.
Forskerne placerede både indiske dyndspringere (Periophthalmodon septemradiatus) og atlantiske dyndspringere (Periophthalmus barbarus) i habitat-lignende akvarier, hvor højhastigheds-kameraer optog benfiskenes liv på vand og på land.
På forskernes optagelser kan man se, at dyndspringerne trækker deres udstående øjne helt ind i øjenhulen, når de blinker. Optagelserne afslørede desuden, at de underfundige fisk sjældent blinkede i vand - kun, når de stødte ind i objekter i akvariet - men gjorde det meget på land. Forskerne fandt også ud af, at tørre øjne fik dyndspringerne til at blinke mere.
Så hvad betyder det for vores viden om egen tidlige evolution?
»Siden vi ved, at dyndspringeren har udviklet evnen til at blinke totalt uafhængigt af vores egne fiskeagtige forfædre, men at evnen samtidig tjener mange af de samme formål, så har vi en hypotese om, at det at blinke måske er en af de evner, der udviklede sig, allerede da tetrapoderne (dyr med fire fødder, red.) var ved at tilpasse sig livet på land«, udtaler Thomas Stewart i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
seh
