»Let’s get high...«
Det var ikke nødvendigvis en sætning, der kun hørte de glade 1960’ere til.
Cannabis har muligvis været brugt i tusinder af år blandt mennesker, der foretrækker en lidt mere tåget tilværelse.
Det indikerer et studie fra et tysk-kinesisk forskerhold, der har fundet beviser på, at man allerede for 2.500 år siden var bevidste om den psykoaktive effekt af cannabis-planterne, som, vi i dag ved, skyldes stoffet THC. Det skriver det tyske Max Planck Institute for the Science of Human History i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Vikinger dyrkede hamp i Norge
Forskerne har fundet spor af cannabinoider i 2.500 år gamle røgelsesbrændere, der er blevet brugt i forbindelse med begravelser i Pamir-bjergkæden i Vestkina.
Det har været alment kendt, at cannabis er blevet brugt som olie og afgrøder i årtusinder i Østasien, men der er ikke tidligere fundet indikationer på, at man har brugt cannabis som rusmiddel.

Forskerne fandt spor af en kemisk sammensætning i røgelsesbrænderne, der præcist matcher den kemiske sammensætning ved cannabis. Desuden viste undersøgelserne, at koncentrationen af THC var højere end blandt vilde cannabisplanter.
»Opdagelsen understøtter ideen om, at cannabisplanter først og fremmest blev brugt på grund af deres psykoaktive stoffer i bjergregionerne i det østlige Centralasien og derefter har spredt sig til resten af verden,« fortæller Nicole Boivin, der leder Max Planck Institute for the Science of Human History, i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Cannabisplanten har muligvis en meget høj fortid
Om man har fremstillet en højere koncentration af THC-stoffet bevidst, er stadig usikkert. En anden teori kan være, at cannabisplanterne i bjergene har mere THC på grund af den stærkere UV-stråling, der findes i højere luftlag.
Forskerne peger alt andet lige på, at deres arbejde viser, at man allerede dengang bevidst har udvalgt cannabisplanter, der sparker lidt hårdere end andre.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Advances.

LÆS OGSÅ: Cannabisplanten har muligvis en meget høj fortid
LÆS OGSÅ: Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark
fghs

































