Baby-dino havde vokseværk af dimensioner

Tal lige om at have vokseværk af dimensioner!

Amerikanske forskere har fundet knoglerne af en baby af de største dyr, der nogensinde har trampet rundt på Jorden: En Rapetosaurus krausei, der hører til slægten af de enorme, langhalsede sauropod-dinosaurer.

For første gang får forskerne indblik i, hvordan giganterne voksede som helt små. Og sikke en fart: Ud af ægget voksede babyen på få uger fra 3,5 kilo nyklækket skønhed til 40 kilo bulderbasse - på vej mod dens voksne kampvægt af tre elefanter eller cirka 16 ton.

»Jeg er sikker på, at babysauropoderne har haft en rimeligt smertefuld omgang vokseværk,« griner dinosaurforskeren Kristi Curry Rogers ved Macalester College i Minnesota, USA, som står bag for fundet.

»For første gang har vi et vindue ind i sauropodernes livshistorie, som vi simpelthen ikke anede noget om, og vi kan lære noget om deres liv i kridttiden.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Nyudklækkede sauropoder var minikopier af de voksne

De langhalsede giganter var planteædende dinosaurer, der levede for 229 til 65 millioner år siden, og blandt den gruppe af titanosaurer, som babyen tilhører, kunne nogle nå en kropsvægt på mere end 100 ton.

»Sauropoderne har på grund af deres gigantiske størrelse altid givet ophav til mange hovedbrud blandt palæontologerne,« fortæller palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, som ikke selv har deltaget i studiet.

»Det nye studie er meget interessant, fordi det afslører endnu en faktor af sauropodernes tidlige udvikling, nemlig at de tilsyneladende vokser isometrisk, det vil sige, at deres skeletproportioner ikke ændrer sig nævneværdigt i takt med, at de vokser, så de nyudklækkede dyr ligner minikopier af de gigantiske voksne.«

Den særlige vækstform betyder ifølge forskerne, at dyrene er sprunget direkte ud af ægget og har været selvkørende individer med ét mål for øje: At blive større. Den viden føjer endnu en brik til puslespillet om gruppens gigantiske størrelse.

Babydino lå i skuffen for ’blandet ragelse’

Den lille babydinosaur blev fundet tilfældigt i en rodekasse med knogler fra Madagascar, hvor forskerne har udgravet masser af levn af store dinosaurer, krokodiller, skildpadder og tidlige fugle fra den sene kridttid (cirka 100 til 65 millioner år siden).

»Alle vil jo gerne finde de store dinosaurer, så de her var blevet overset og endt i skuffen med ting til senere studier,« siger Kristi Curry Rogers.

Hun fandt dem, da hun var på jagt efter krokodille- og skildpaddeknogler til et andet projekt og genkendte dem med det samme som tilhørende en art kaldet Rapetosaurus krausei, der er i Sauropod-slægten.

»Jeg har arbejdet med Rapetosaurus i mere end 15 år, så det var nærmest mønstergenkendelse. Muskelfæstninger, knoglefremspring og så videre sagde med det samme 'Rapetorsaurus',« siger hun.

Den eneste forskel på indholdet i kassen og de knogler, Kristi Curry Rogers normalt arbejder med, var, at knoglerne som regel er mandshøje, fordi den voksne Rapetosaurus var på størrelse med en bus og vejede 16 ton.

I løbet af et par dage fandt hun flere og flere knogler, og det viste sig, at der kun var én af hver knogle, og at alle kom fra de samme få kvadratmeter af den oprindelige udgravning. Så hun konkluderede, at de måtte være fra et enkelt individ.

Hun var klar over, at det var den første babysauropod og en enestående mulighed for at finde nye svar på de gådefulde giganter.

Gåde hvordan sauropoderne blev så store

Sauropoderne har lige fra de første fund i 1800-tallet været en biologisk gåde.

Deres størrelse er så ufattelig, at forskerne i mange år skød dem til hjørne som en gruppe, der nærmest ikke burde kunne eksistere. Man sagde, at deres hormonproduktion måtte være løbet løbsk, og de var endt ind i en evolutionær blindgyde, som kun varede ganske kort.

Men stik modsat det billede ved man i dag, at sauropoderne var en enorm succeshistorie, hvis historie strækker sig over 150 millioner år fra de tidligste knoglefund for cirka 229 millioner år siden og helt frem til den store massedød for cirka 65 millioner år siden, da de forsvandt sammen resten af dinosaurerne.

Gåden har hele tiden været, hvordan i alverden de dog blev så store, og grundlæggende har biologerne kun to svar: Enten vokser man meget hurtigt, eller man vokser i lang tid.

»Der har været meget uenighed om, hvor lang tid det tog dem at vokse fra æg til deres gigantiske størrelse med bud lige fra 10 til 100 år fra forskellige grupper af palæontologer,« forklarer Jesper Milàn.

Knogler viser, at sauropoderne voksede lynhurtigt

I 1970-80'erne tog forskerne udgangspunkt i den langsomme vækst hos nutidens krybdyr som krokodiller og nåede frem til, at det må have taget sauropoderne mellem 60 og 100 år at blive fuldt udvoksede.

»Men forestil dig at leve et århundrede eller endda et halvt århundrede, inden man kunne formere sig første gang - chancen for at overleve så lang tid ville være meget lille,« siger Kristi Curry Rogers.

Mange forskere indså, at der simpelthen ville være for få sauropoder, som overlevede længe nok til at formere sig, så de begyndte i stedet at lede efter svar inde i knoglerne.

»Knoglerne er i virkeligheden et arkiv over et dyrs historie, og deres væksthistorie er bevaret i den indre struktur,« forklarer Rogers.

Ved at skære tværsnit af knoglerne fandt de vækstringe, lidt ligesom træers årringe, som viste, at sauropoderne ikke voksede som krokodiller, men derimod som hurtigt voksende pattedyr og nåede voksenstørrelsen på 10-20 år.

Men der var stadig meget, man ikke vidste, for der er et kæmpehul i fossilerne. Fra sauropod-æg på størrelse med grapefrugter, fundet i Argentina i 1998, har man ingen fund før unge eksemplarer på størrelse med kvæg og det, der er større.

Så den lille nye babydino lander på et tørt sted.

Linje i knogle afslører babyens alder og klækkestørrelse

Kristi Curry Rogers og kolleger har skåret tværsnit af knoglerne for at studere de indre strukturer med blodkar og vækstmønstre.

Langsomt voksende dyr som krokodiller har meget organiserede strukturer indeni knoglerne, men i babyens lårben var mønsteret rodet, som man kender det fra et hurtigvoksende pattedyr.

Tilsvarende havde dino-knoglerne et rigt netværk af blodkar, som pumpede næring ind til de voksende knogleceller.

Et af de mest afslørende fund i knoglerne er en ’klækkelinje’, det vil sige en forstyrrelse i knoglestrukturen, der opstår, når ungerne klækker fra ægget,
og som man bl.a. kender fra krokodiller.

Linjen gør forskerne i stand til at skønne babyens alder til mellem 39 og 77 dage og samtidig dens størrelse, da den klækkede, til cirka 3,5 kilo.

»Det er spændende, at vi har at gøre med en unge, der er død inden for få uger, og at man ud fra knoglernes vækstmønster kan se, at den allerede på dødstidspunktet har vejet omkring 40 kilo. De er vokset meget hurtigt, fra det øjeblik de udklækkede,« fortæller Jesper Milàn.

Sauropoden var klar til at erobre verden fra første færd

Det mest spændende er måske, at knoglerne har voksenproportioner, altså hvis man forestillede sig, at man lyste bag babyens lårbensknogle, så silhueten blev kastet op på en voksens lårbensknogle, ville de to matche fuldstændigt.

»Det viser, at Rapetosaurus voksede isometrisk, det vil sige, at de små Rapetosaurus-knogler fuldstændigt ligner de voksne Rapetosaurus-knogler,« siger Rogers.

»Og det fortæller os, at de klarede sig selv fra start, og de voksne ikke har gjort meget ud af yngelpleje.«

Billede underbygges af, at knoglernes indre viser spor af ommøbleringer, som afspejler, at ungen løb omkring, og knoglerne så tilpassede deres form til de nye belastninger.

Tilsammen får man et unikt indblik i en dinosaurgruppes liv, som fortæller, at de her sauropoder var forskellige fra eksempelvis andre dinosaurer som andenæbsøglerne og rovdinosaurerne, der udviste yngelpleje, og hvor ungerne var afhængige af forældrene fot at få mad.

»Man kan sige, det giver god mening, fordi hvordan skulle en forælder med hovedet mange meter over jorden kunne tage sig af 40 unger, der rendte rundtomkring?,« siger Rogers

»Vores fund underbygger det, man egentlig har troet, men det er vigtigt, at vi nu kan teste det og ikke bare slutter os til svaret.«

Ungen omkom af sult og tørst

Endelig får forskerne også indblik i afslutningen på ungens korte liv.

I knogleenderne er bevaret forstenet brusk, som, man ved, stopper med at gro hos dyr, der sulter.

I ungens tilfælde er brusklaget ekstremt tyndt og ikke det dybe lag, en velnæret unge har, og samtidig er det brat afsluttet.

Sammenholdt med, at forskerne tidligere har dokumenteret, at miljøet på Madagascar var barsk og plaget af tørke, får det dem til at konkludere, at ungen sultede ihjel.

Dermed har forskerne fået et spændende indblik i et individs korte liv, og samtidig er en lille brik mere i mysteriet om giganternes gådefulde biologi faldet på plads.

»Vi finder hele tiden nye svar, men sauropoderne er stadig biologiske mysterier,« siger Kristi Curry Rogers.

»Det næste skridt bliver at gå videre med det her og undersøge flere eksemplarer i forskellige stadier af deres liv.«