Forbinder du 'apport'-lege med hunde eller katte?
Svaret er sandsynligvis hunde. Men faktisk viser et nyt studie, at 2 ud af 5 huskatte også gerne henter deres legetøj, hvis du kaster med det.
Det skriver netmediet Live Science.
Det er ikke første gang, at videnskaben ser nærmere på det lidt spøjse fænomen, men forskerne bag det nye studie var interesserede i dets udbredelse.
Derfor indsamlede forskerne data fra mere end 8.000 katteejere via en spørgeskemaundersøgelse om deres kattes engagement i at løfte, bære og hente legetøj.
\ Katte leger apport - når de gider
I 2023 undersøgte et andet forskerhold katte, hvis ejere fortalte, at deres pelsede venner var glade for at lege hente-lege.
Fokus lå hér på, om katten var pålidelig i forhold til at hente et givent stykke legetøj hver gang, det bliver kastet, på samme måde som man kender det fra en del hunderacer.
Det kommer næppe som et chok for én eneste katteejer, at svaret var nej. Forskerne måtte konkludere, at kattene legede apport på deres egne præmisser, og gad de ikke, ja, så blev det stykke legetøj liggende, hvor det blev smidt.
Svarene viste, at hele 40,9 procent af kattene enten 'nogle gange', 'for det meste' eller 'altid' var med på at lege apport - det samme gælder 78 procent af hunde.
Forskerne kunne også konstatere, at de mest apport-glade katteracer var burmesere, siamesere og tonkanesere.
Dataene afslørede også, at hele 58 procent af kattene bar rundt på deres legetøj, og at omkring 39 procent kunne finde på at give deres ejer et stykke legetøj for at indikere, at de gerne ville lege.
Førsteforfatteren bag det nye studie, Mikel M. Delgado, håber at deres undersøgelse kan sætte mere fokus på denne adfærd.
»Katte bliver ofte portrætteret som uafhængige og reserverede, men faktisk kan de være enormt sociale, og det her er et godt eksempel på én af de måder, de interagerer med mennesker,« udtalte hun i et interview med PLOS One.
Øget opmærksomhed på fænomenet kunne måske også svare på et grundlæggende spørgsmål: Nu ved vi, at katte også leger apport. Vi aner bare ikke hvorfor.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.
