Alletiders tidsrejse-paradoks er (måske) løst! Kan vi tage på tidsrejser nu?
To australske fysikere har løst bedstefar-paradokset. Og nej, det betyder desværre ikke, at vi kan rejse i tiden, siger dansk tids-forsker.

Ned i ormehullet og transcendere tid og rum. Det er sådan, man normalt forestiller sig, at en tidsrejse vil se ud. (Foto: Pixabay)

Ned i ormehullet og transcendere tid og rum. Det er sådan, man normalt forestiller sig, at en tidsrejse vil se ud. (Foto: Pixabay)

Hvis du rejste tilbage i tiden og slog din bedstefar ihjel, ville du så nogensinde kunne være blevet født, eller ville du - puff! - være forsvundet fra Jordens overflade med et fingerknips?

Det lille tankeeksperiment, der er kendt som bedstefar-paradokset, er en af de store knaster, der gør tidsrejser til en absurd aktivitet. 

Men nu er paradokset tilsyneladende ‘løst’. Det proklamerer to australske fysikere fra University of Queensland i et studie med den smukke titel ‘Reversible dynamics with closed time-like curves and freedom of choice’. 

»Lad os sige, at du rejste tilbage i tiden for at stoppe patient nul fra at blive smittet med virussen (coronavirus, red.) og få COVID-19,« indleder vejlederen til studiet, professor i fysik på University of Queensland Fabio Costa, i en pressemeddelelse.

I dit forsøg på at stoppe coronavirus-pandemien, ville du eller en anden bare blive smittet med virussen i stedet for, supplerer hovedforfatteren til studiet, den fysikstuderende Germain Tobar:

»Ligegyldigt hvad du gør, vil de mest fremtrædende begivenheder bare kalibrere omkring dig igen. Det betyder, at - uagtet dine handlinger - vil pandemien finde sted, hvilket vil få dit yngre selv til altid at have motivationen til at gå tilbage og stoppe den.«

»Du kan forestille dig et hvilket som helst paradoks, begivenhederne vil altid tilpasse sig, så de undgår alle former for inkonsekvens,« lyder det fra Germain Tobar.

University of Queensland Fabio Costa Germain Tobar fysik tidsrejse bedstefar paradokset

De to kloge fysikere bag løsningen: Vejleder Fabio Costa (til venstre) og hans studerende Germain Tobar (til højre). (Foto: University of Queensland)

At glide i en bananskræl

Leder på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, Ulrik Uggerhøj, har skimmet forskernes løsning for Videnskab.dk.

»De mener, at det kun er historier, der opfylder sig selv, der bliver tilladt, og det betyder et eller andet sted, at historien er deterministisk,« bemærker Ulrik Uggerhøj, der selv har skrevet en bunke af bøger om tid.

»Hvis man forsøgte at slå sin bedstefar ihjel, ville der altid opstå noget, der forhindrer én i det,« forklarer den danske fysiker.

Et klassisk eksempel er, at man glider i en bananskræl, lige inden man skulle til at gøre sin ugerning, tilføjer Ulrik Uggerhøj og henviser til bogen ‘Time Travel and Warp Drives: A Scientific Guide to Shortcuts through Time and Space’ fra 2012.

Her bruger to amerikanske forskere netop ‘bananskræls-mekanismen’ som en logisk forklaring på, at det aldrig ville være muligt at rejse tilbage i tiden og ændre markant på historiens gang. Hver gang du prøver, vil en forhindring opstå.

Men de australske fysikere Fabio Costa og Germain Tobar har ikke bare siddet og tænkt sig frem til løsningen. De har rent faktisk regnet på den.

Og de kommer med en løsning, der - teoretisk set - ser ud til at fungere, vurderer Ulrik Uggerhøj.

Forener Laplaces dæmon og Einsteins tidssløjfer

Lidt mere teknisk har de forenet to ellers modstridende fysiske teorier, der handler om klassiske dynamikker og Einsteins generelle relativitetsteori.

Klassiske dynamikker fortæller os, at tilstanden i et system på et givent tidspunkt kan fortælle os hele systemets historie. Et system kan være mange ting; alt fra hele universet til partiklerne i et glas vand. Det lyder lidt abstrakt, men:

»Det betyder, at hvis man ikke indregner kvantemekanikken, og hvis man kender positionerne og bevægelsesretninger af alle partikler på et bestemt tidspunkt, så kan man regne alt ud. Man skal godt nok kende partiklerne med uendelig præcision, og det kan man ikke, men princippet gælder,« fortæller Ulrik Uggerhøj.

Den idé er mest berømt fremført i den franske videnskabsmand Pierre-Simon Laplaces (1749-1827) koncept ‘Laplaces dæmon’ fra 1814. 

Idéen går ud på, at hvis en dæmon kendte positionen for alle atomer i universet, så ville dæmonen med sikkerhed kunne vide alt - fortidigt, nutidigt og fremtidigt - og dermed ville den kunne se, at universets historie hænger mekanisk sammen i en laaang kausal årsagskæde. 

Men den idé stemmer ikke overens med Einsteins generelle relativitetsteori, der fortæller os, at tidssløjfer og tidsrejser eksisterer, så de samme ting kan finde sted både i fortiden og fremtiden.

»Den generelle relativitetsteori tillader, at der findes lukkede tidslige kurver, der bevæger sig fremad i tiden, men ender i fortiden. Lukkede tidslige kurver er matematiksprog for tidsmaskiner, og det er den idé, vi kender fra helt klassiske tidsmaskiner som ‘Tilbage til fremtiden’-filmene,« forklarer Ulrik Uggerhøj.

Meget forenklet fortalt har forskerne lavet matematiske beregninger, der viser, at de lukkede tidslige kurver kan rette ind efter de klassiske dynamikker, så man i teorien kan rejse tilbage i tiden uden at ændre på fremtiden. Bedstefar-paradokset er løst.

Kan vi så tage på tidsrejser nu?

'Hvor vildt og banebrydende!' tænker du måske. Men den begejstring kan Ulrik Uggerhøj hurtigt punktere:

»Sådan nogle løsninger kommer op med relativt jævne mellemrum. Jeg kan give i hvert fald fire navne på meget mere prominente forskere, som har kigget på det her paradoks før, og som også er kommet med løsninger,« siger den danske fysiker, der nævner den nulevende britiske filosof Paul Horwich som eksempel.

Paul Horwich beskrev i en artikel allerede tilbage i 1975, hvordan de lukkede tidslige kurver ville kunne fungere uden paradokser. Ulrik Uggerhøj medgiver dog, at måden de australske forskere løser problemet på »sandsynligvis er ny«.

»Men for mig at se, adresserer den her forklaring et problem, som jeg slet ikke tror findes. Præmissen er, at de her lukkede tidslige kurver overhovedet eksisterer. Det gør de i teorien, men det er ikke alt teori, der eksisterer i virkeligheden,« siger Ulrik Uggerhøj.

Så vi kan ikke tage på tidsrejser nu eller hvad?

»Det er der ingen som helst grund til at tro.«

Hvornår så?

»Nok aldrig. Jeg tror ikke på tidsrejser overhovedet. Det er teori for teoriens skyld og ikke andet, og det kan være sjovt nok, men jeg tror ikke, at det kan være forankret i virkeligheden.« 

Giver det så overhovedet mening at forske i den slags?

»Det gør det faktisk. Det er ofte, når vi forsker i de eksotiske og meget teoretiske ting, at helt nye fænomener, som er fantastiske, dukker op for os. Eksempelvis Higgs-partiklen, der dukkede op i teorien i 1960’erne. I mange år vidste vi ikke, om den fandtes og var en del af naturen, men fandt vi ud af, at den eksisterer i 2012.«

Endnu et bud på, hvordan bedstefar-paradokset kan løses. (Minutephysics)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.