Et ægtepars vandretur gennem de italienske alper udviklede sig for nylig i en noget usædvanlig retning.
Mellem de smukke bjergsider trådte konen på, hvad der umiddelbart lignede en cementplade, hvori en række fodspor var konserveret.
Fodsporene skulle imidlertid vise sig kun at være toppen af isbjerget. Området skjulte nemlig på utallige fossiler fra et 280 millioner år gammelt økosystem, der hidtil har ligget gemt og glemt mellem alpetoppene.
Det skriver Università di Pavia, Museo de Storia Naturale di Milano og Museum für Naturkunde Berlin i en fælles pressemeddelelse.
Fundet af de forstenede fodspor blev gjort i Valtellina Orobie Mountains Park i Lombardiet i det nordlige Italien.
Her var Claudia Steffensen og hendes mand på vej ned ad en smal bjergsti, og Claudia Steffensen havde derfor øjnene stift rettet mod det skiftende underlag - heriblandt altså 'cementpladen'.
»Men så opdagede jeg nogle særegne, cirkulære mønstre med bølgende linjer, og ved nærmere eftersyn var det fodaftryk,« fortæller hun til The Guardian.
Claudia Steffensen tog hurtigt et billede og sendte det til en naturfotograf, hun kendte. Denne kunne straks se, at det var noget særligt, og han sendte derfor billedet videre til én af sine bekendte: Palæontolog ved Det Naturhistoriske Museum i Milano, Cristiano Dal Sasso.
Herfra tog det ikke lang tid, før forskerne ankom for at se nærmere på sagerne. De kunne konstatere, at aftrykkene stammede fra Perm-tiden, omtrent 280 millioner år tilbage.
»Dengang var der endnu ikke nogen dinosaurer, men de dyr, der har afsat de her fodaftryk, må alligevel have haft en betydelig størrelse,« udtaler Cristiano Dal Sasso, der altså var den første ekspert, der fik nys om fundet, i pressemeddelelsen.
Med et så velbevaret fossil var palæontologerne imidlertid sikre på én ting: Der måtte være flere i området.
Og det havde de helt ret i.
Men hvordan kan det være, at fossilerne er så velbevarede?
Det er der flere grunde til, men i bund og grund handler det om vand og manglen på samme:
Vand, der gjorde lerjorden blød nok til at tage imod aftryk i første omgang, vand, der trak sig tilbage og lod en skarp sommersol tørre aftrykkene, og så vand i form af mudder, der har dækket og beskyttet forsteningerne lige siden.
Men hvordan har de så formået at ligge skjult i al den tid?
Det svar handler desværre om klimaforandringerne - de mange spektakulære fund var nok forblevet skjulte, havde det ikke været for et svindende sne- og isdække i Alperne.
Tilbage står Claudia Steffensen, der ifølge The Guardian er glad for sin opdagelse:
»Jeg er stolt over at have kunnet bidrage en lille del til videnskaben,« siger hun til avisen.
..
