2015 blev det næstvådeste år nogensinde i Danmark

Hvis du synes, at du ofte havde brug for regnfrakke og paraply i 2015, så har du helt ret.

2015 blev nemlig med 904 millimeter nedbør det næstvådeste år, siden Danmarks Meteorologiske Institut begyndte at registrere i 1874 – og kun én millimeter fra det vådeste år 1999. Generelt er vejråret 2015 en bekræftelse på, at Danmark er på vej mod vådere, varmere og vildere vejr.

»2015 var som helhed et meget varmt, vådt og meget blæsende år, og det følger tendenser, som vi efterhånden har set længe. Vi oplever en støt stigende varmekurve, samtidig med, at vi får vådere og vådere vejr. Det ligger meget godt i tråd med de vejrmodeller, der forudsiger, at vejret stadigt bliver mere varmt og vådt om vinteren og mere ekstremt,« siger John Cappelen, der er seniorklimatolog hos DMI og netop har lavet en grundig vejrmæssig gennemgang af 2015.

Selv om det ikke blev til mange enkeltrekorder i 2015, ligger mange af årets vejresultater i den markante ende af skalaen, konstaterer John Cappelen:

• Vi var meget tæt på et rekordvådt år
• Vi havde det næstlaveste antal frostdøgn, vi nogensinde har registreret.
• Vi havde den næstvarmeste december, vi havde den tredjevarmeste november og generelt var 2015 blandt de 10 varmeste år målt nogensinde.

»Og ikke nok med det: Gennemsnittet af de daglige minimums- og maksimumstemperaturer havner begge i Top 10 over de højeste siden 1953,« opremser John Cappelen.

Hans gennemgang viser, at 25 af de seneste 28 år har været varmere end gennemsnittet for 1961-1990. Siden 1870’erne er gennemsnitstemperaturerne steget med omkring 1,5 grad, ligesom nedbøren er steget med omkring 100 millimeter i samme periode.

»Det er ganske enkelt en kendsgerning, at det danske vejr bliver varmere og vådere. Jeg har endnu ikke gjort antallet af skybrud op, men der har været en del i de senere år og også i 2015. Eksempelvis 'dobbeltskybruddet' i København 4. september,« siger John Cappelen.

Vildere vejr på vej

2015 var ikke kun et jubelår for paraplyfabrikanterne – hele seks blæsevejr kom på stormlisten, det højeste antal siden 1921.

»Vi havde tre kraftige blæsevejr i januar eksempelvis Dagmar og Egon, storme i form af Freja og Gorm i november, og så Helga i december og ind imellem andre blæsevejr, der ikke kom på stormlisten. Så de danske vindmølleproducenter har nok haft de store smil fremme,« konstaterer John Cappelen.

Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet, ser gennemgangen som et udtryk for, at vildere vejr er på vej til Danmark.

»Tallene er en interessant illustration af, hvad vi tidligere har hørt, at klimaforandringerne betyder, og hvad vi kan forvente i fremtiden. Det var et meget vådt og blæsende år, og årets sidste to måneder minder med det ustabile vejr og voldsomme udsving mere om efterår end vinter,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun nævner snestormen 21. og 22. november som et eksempel på et fænomen, der kan give store problemer for både naturen og samfundets infrastruktur.

»Der faldt 50 centimeter sne på et døgn i hovedstadsområdet og i Roskilde, og du kan eksempelvis se i skovene, at det har medført store skader, som for eksempel mange væltede træer. Der er efterhånden nogle tendenser over en række tiår, der viser, at vi er på vej mod nogle voldsomme udsving i vejret med flere ekstreme vejrhændelser som storme og skybrud,«, siger Kirsten Halsnæs og fortsætter:

»Det bør få os til at tænke grundigt over, hvad klimaforandringerne betyder. De danske kommuner har tidligere skulle lave risikoberegninger i forhold til mulige oversvømmelser. Måske er det på tide at lave et mere dybdegående analysearbejde om, hvordan vi kan tilpasse os til klimaforandringerne,« mener Kirsten Halsnæs.

Det er ikke kun i Danmark, at vejret bliver vildere og varmere – 2015 blev således det varmeste år målt nogensinde på kloden.