På en strand i det sydvestlige England er fossile knogler af et gigantisk forhistorisk havkrybdyr blevet fundet.
Knoglerne viser sig at være dele af et to meter langt kæbeben, som menes at have tilhørt en hidtil ukendt art af iktyosaurer. Altså en hvaløgle, der levede samtidig med dinosaurerne i den geologiske periode trias for mere end 200 millioner år siden.
Det skriver University of Manchester i en pressemeddelelse.
Den vilde opdagelse blev gjort af en far og hans 11-årige datter, der ledte efter fossiler ved Blue Anchor i området Somerset.
Da de fik mistanke om, at deres fund var noget helt særligt, kontaktede de palæontologen Dean Lomax fra University of Manchester i England, som få år tidligere havde undersøgt et andet enormt fossil af en kæbeknogle fra et fortidsdyr, der var fundet i nærheden af det samme område.
»Det her nye eksemplar er mere komplet, bedre bevaret og viser, at vi nu har to af disse gigantiske knogler, kaldet en surangulær, som har en unik form og struktur. Jeg blev mildest talt meget begejstret,« siger Dean Lomax i pressemeddelelsen.
Fossilerne har vist sig at matche, og det satte gang i endnu en jagt efter flere dele af arten, der nu har fået navnet Ichthyotitan severnensis. Det resulterede i nogle yderligere fund af fossiler af artens enorme kæbe.
I det nye studie af fossilerne, der netop er offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE, afslører forskerne, at dyret skønnes til at have en kropslængde på mellem 20 til 26 meter, hvilket ifølge dem gør det til det største forhistoriske marine krybdyr, vi kender til.
»Det er ret bemærkelsesværdigt at tænke på, at gigantiske iktyosaurer på størrelse med blåhvaler svømmede i havene omkring det, der var England under trias-perioden. Disse kæbeknogler er beviser på, at der måske en dag kan blive fundet et komplet kranium eller skelet af en af disse kæmper. Man ved aldrig,« slutter Dean Lomax i pressemeddelelsen.
smb
