Siden British Museum i 1830 første gang forsøgte at finde forklaringen på, hvorfor meget af marmoren i Parthenon-templet i Grækenland var belagt med brun film, har forskere undret sig.
Og desværre bliver hovedpinen ikke lindret i denne omgang, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Flere forskere fra det fynske universitet har forsøgt at finde svaret gennem intensive analyser, men de er ikke kommet tættere på svar, fremgår det af deres studie, der udkom i tidsskriftet Heritage Science.
Forskerne har undersøgt et marmorhoved, der engang var en del af Parthenon-templet på Akropolis i Athen, som Nationalmuseet i København er i besiddelse af.
Hovedet sad engang på en kentaurstatue (fabeldyr, der er halvt menneske og halvt hest, red.). Ligesom mange andre artefakter af marmor fra Parthenon-templet er hovedet også dækket af brunt film.
Første gang man forsøgte at finde ud af, hvad der kunne være årsagen til den brune farve, mistænkte forskerne, at der var tale om maling.
Alligevel endte forskerne med at vurdere, at der nok snarere var tale om en kemisk reaktion mellem marmor og luft, eller at marmoren eventuelt indeholdt jernpartikler.
Farven skulle derfor komme af, at jernpartiklerne var begyndt at finde vej til marmorens overflade.
»Der har været rigtigt mange forsøg på at forklare den specielle brune belægning. I 1851 kom den første egentlige, videnskabelige undersøgelse,« siger professor emeritus på Syddansk Universitet Kaare Lund Rasmussen, ekspert i at foretage kemiske analyser af historiske og arkæologiske artefakter, i pressemeddelelsen.
»Den tyske kemiker Justus von Liebig fastslog, at den brune film indeholdt oxalater – salte af oxalsyren (en organisk syre, red.). Det er blevet bekræftet af senere analyser, men det har lige siden været et mysterium, hvor oxalaterne stammer fra,« tilføjer han.
\ De var med i forskningsprojektet
- Frank Kjeldsen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet
- Vladimir Gorshkov fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet
- Bodil Bundgaard Rasmussen, tidligere leder af Antiksamlingen på Nationalmuseet
- Thomas Delbey fra Cranfield Forensic Institute på Cranfield University, England
- Ilaria Bonaduce fra Institut for Kemi og Industiel Kemi fra University of Pisa, Italien
Det har de gjort ved at tage fem prøver fra bagsiden af marmorhovedet for efterfølgende at foretage undersøgelser i Syddansk Universitets laboratorier.
Blandt andet har de foretaget en proteinanalyse og en såkaldt Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry, der gennem laser kan finde rester fra biologiske væsker
Det kunne være alger, svampe, lav eller bakterier. Men desværre var der ingen biologiske spor af relevans.
»Vi fandt ikke nogen former for biologisk spor i de brune lag - kun fra vores egne fingeraftryk og måske et fugleæg, der er gået i stykker på marmoren i fordums tid,« siger Kaare Lund Rasmussen.
»Det beviser ikke, at der ikke engang har været noget biologisk, men det nedsætter sandsynligheden temmelig meget, så teorien om, at en biologisk organisme har været på spil, er betydeligt mindre sandsynlig nu,« afslutter han i pressemeddelelsen.
Selvom spørgsmålet stadig består, har forskergruppen dog kunnet konkludere, at sandsynligheden for, at den brune farve skyldes maling eller konservering, er meget lille.
Oldtidens malinger var nemlig som oftest baseret på biologiske produkter såsom æg, mælk og knogler. Og det var der ingen spor af i den brune film.
Prip
