Det er nok de færreste af os, der kan blære os med et godt skrevet eksamensprojekt fra gymnasiet.
Men Linus Minh Bjørgheim Abildgaards opgave var så god, at den ikke kun vandt ham præmier herhjemme.
Nu skal han også til udlandet med den.
Hans forskningsprojekt handler om at udvikle mere energieffektive modeller af oscillerende kemiske reaktioner.
I sit projekt, der gav ham førstepladsen i kategorien Physical Science i den danske konkurrence Unge Forskere, sammenligner han to modeller og vurderer, hvilken der er bedst at bruge.
Og nu er det med at holde tungen lige i munden:
Forestil dig et stort bornholmerur med et pendul, der svinger frem og tilbage. Først til venstre, så til højre.
Det kalder man indenfor kemiens verden en oscillerende reaktion, bortset fra at i kemi stopper svingningerne på et tidspunkt.
Når nogle kemiske stoffer interagerer med hinanden, sker der en oscillerende reaktion.
For at kunne forstå oscillerende reaktioner ordentligt laver man ofte modeller af dem, men det kan være svært at lave en model, der ikke tager for meget energi – så man simplificerer den ofte.
Men hvilken simplificering er så bedst at bruge?
Det er det, Linus Minh Bjørgheim Abildgaard har undersøgt.
Et skoleprojekt udover det sædvanlige
Til daglig læser 20-årige Linus Minh Bjørgheim Abildgaard kemi på Københavns Universitet.
Men han begyndte at kigge på sammenligningen af de to modeller, da han stod og skulle skrive sin SOP (studieområdeprojekt på HTX) i 3.g.
Allerede i sommeren mellem 2.g og 3.g havde han været på UNF Chemistry camp, der en ugelang naturvidenskabelig camp for gymnasieelever, arrangeret af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, og her startede det som en spæd idé.
Linus var allerede begyndt at se sig om efter et godt emne at skrive om.
»Jeg talte med en af underviserne på campen om, hvad der kunne være spændende at lave SOP om, og der snakkede vi om oscillerende reaktioner,« fortæller han.
»Jeg undersøgte det nærmere og havde flere samtaler med min kemilærer. Vi kom ind på lidt modellering, hvor jeg tænkte, det kunne være sjovt at simplificere de her meget komplicerede reaktioner.«
Fra Odense til Kiel
Under Linus’ arbejde med sin SOP (studieområdeprojekt) havde det aldrig strejfet ham at melde sig til nogle konkurrencer med det.
Det var derimod hans lærer, der mente, at det ville være en god idé at sende projektet ind til konkurrencen Unge Forskere, som er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Efter at være gået videre til finalen blev Linus kørt til Odense af sin mor, så han kunne deltage i den helt store finale for Unge Forskere.
\ Hvad er EM i Science?
Videnskab.dk følger tre unge danske forskere, der skal til European Contest for Young Scientists i Kiel, og vi dækker konkurrencen, der finder sted fra 22. til 27. september.
EUCYS, der bedst kan beskrives som EM i Science, er den største videnskabskonkurrence i Europa. Den er arrangeret af Europa-Kommissionen.
Deltagerne kommer fra hele Europa og dele af resten af verden. I år er lande som USA, Sydkorea og Canada blandt andet også repræsenteret.
Alle deltagerne har vundet i deres nationale videnskabskonkurrencer.
I år finder konkurrencen sted i Kiel fra 22. til 27. september, og det er 37. gang, konkurrencen afholdes.
Danmark er i år repræsenteret af tre vindere fra Astras konkurrence Unge Forskere:
- Ask Roman Møller: I kategorien medicin med sit projekt 'Fra lugtesans til diagnostik'
- Linus Minh Bjørgheim Abildgaard : I kategorien kemi med sit projekt 'BZ-reaktionen og matematiske modeller'
- Martine Strandgaard Gade: I kategorien miljøvidenskab med sit projekt 'Kemisk forurening og biologisk påvirkning’'
Ud over at være en konkurrence er formålet også, at de unge møder hinanden på tværs af nationer og vidensområder og får skabt et netværk med hinanden.
Astra er Danmarks nationale naturfagscenter.
Kilde: EUCYS Kiel 2026
Han blev blot sat af, og så kørte hans mor ellers hjem igen.
Hun havde ikke lige regnet med, at Linus ville ende med at vinde førstepladsen i Physical Science, og oveni det en billet direkte videre til EM i Science.
»Min hjerne begyndte virkelig at gå hurtigt. Jeg tænkte alt muligt,« siger Linus om øjeblikket, hvor det blev offentliggjort, at han havde vundet.
»Jeg tror, grunden til, at jeg var meget overrasket, også var, at mit projekt jo er rimelig niche. Det er ikke lige så interessant for andre mennesker som nogle af de andre projekter i min kategori.«
Men selvom Linus ikke selv kan se, hvorfor han har vundet over nogle af de andre projekter i Unge Forskere, har hans førsteplads fået en forklaring med til Kiel, fra dommerne selv:
»Du kaster dig ud i et stort komplekst problem, og dit projekt er anvendelsesorienteret og har offentlighedens interesse.«
Nu venter der knap to uger, til konkurrencen i Kiel starter, og Linus glæder sig allerede.
Han har nået at læse op på flere af de andre deltageres projekter og synes, at de alle lyder spændende.
Han fremhæver især ét projekt fra listen, som han synes er specielt interessant. En af de andre danske deltagere, Ask, har opfundet et system, der skal kunne diagnosticere lungekræft tidligere.
»Jeg har allerede talt med Ask. Jeg sad og skrev med ham om hans projekt, det lyder utroligt interessant,« siger Linus.
Et projekt for fremtiden
Selvom Linus synes, det er sjovt at modellere og sammenligne simplificeringer af oscillerende reaktioner, kan det også bruges til noget andet.
Når man sidder med computermodeller, bruger man mindre energi, hvis man har en simplificering af en oscillerende reaktion.
De simplificerede modeller bruges eksempelvis til at få et overblik over iltindholdet i blodet. Indholdet er nemlig ikke altid det samme.
\ Sådan gjorde Linus
Når man bruger modelleringer af BZ-reaktionen, bruger man ofte enten FKN-mekanismen eller Försterlings mekanisme.
Begge er simplificeringer af BZ-reaktionen, men i Försterlings mekanisme tager man et af trinene ud. Mens FKN-mekanismen er den mere komplicerede af de to.
Gennem to forskellige forsøg har Linus observeret BZ-reaktionen. Han har sammenlignet sine egne datapunkter med grafer tegnet ud fra FKN-mekanismen og Försterlings mekanisme.
Det gjorde, at han kunne komme til en konklusion:
Hvis man kun skal bruge en oscillerende reaktion over kort tid, så er Försterlings mekanisme den mest præcise. Skal du derimod plotte hen over længere tid, så bør man bruge FKN-mekanismen.
Nogle gange har du meget ilt i blodet, andre gange mindre. Det oscillerer.
Ved at bruge en simplificeret model kan man så beregne, hvordan iltindholdet vil se ud hen over tid.
»Det kræver mindre computerkraft at bruge en simplificeret version af en oscillerende reaktion end en ikke-simplificeret,« siger Linus, mens han ruller sine to forklarende plakater ud.
Plakaterne skal med til Kiel i slutningen af september, hvor han skal dyste mod andre unge fra Europa og andre dele af verden i European Contest for Young Scientists (EUCYS).
Linus er én af de tre danskere, som Astra, der står bag konkurrencen Unge Forskere, i år sender af sted.
Projektet er også noget, han kan se sig selv arbejde videre med i fremtiden. Hvis altså der er tid til det ved siden af studierne.
»Selve projektet synes jeg jo var virkelig sjovt, så hvis jeg på en eller anden måde kan få lavet et personligt projekt om det her, så vil jeg gerne det. Men nu er jeg jo lige gået i gang med uni,« siger Linus.
