Vi deler søvnmønster med reptiler og dinosaurer
Alle dyr sover, men ikke på samme måde. Nu har forskere fundet ud af, at reptiler som skægagamer og måske endda dinosaurer deler søvnmønster med os mennesker. Den opdagelse kan give ny viden om, hvorfor vi sover.

 

Søvn er vigtigt for os alle sammen. Vi mennesker bruger eksempelvis søvnen til at lagre informationer i hukommelsen, fjerne affaldsstoffer, der kan føre til Alzheimers og genopbygge cellerne, der er blevet nedbrudt gennem dagen.

Den måde, vi sover på, er dog ikke ens hos alle arter. Eksempelvis har forskere længe troet, at pattedyr og fugle deler samme søvnmønster, men nu viser et nyt studie, at også reptiler, som skægagamer, sover på samme måde.

Det betyder, at evolutionen af søvnen er langt ældre, end hidtil antaget. Det skriver Sciencemag.org.

»Studiet giver et meget stærkt bevis for, at de søvnmønstre, som vi har set i en lang række arter, er en refleksion af noget, der udviklede sig meget tidligt i hvirveldyrenes evolution og er delt på tværs af mange – måske alle – hvirveldyr,« siger Daniel Margoliash, der er professor i organismebiologi og anatomi ved University of Chicago, til nytimes.com. Han har ikke deltaget i det nye studie.

Du kan se i videoen over artiklen, hvordan forskerne har fundet frem til deres resultater, og hvilke betydninger det vil få.

Dinosaurerne kan have sovet på samme måde som mennesker

Skægagamerne er et yndet kæledyr og har med sit søvnmønster lidt mere til fælles med os mennesker, end man skulle tro. (Foto: Steve Jurvetson)

Det, som forskerne har kigget nærmere på, er søvnstadiet REM (Rapid eye movement) og slow-wave-sleep eller døs. I REM-stadiet er kroppen for det meste helt stille, men hjernen kører i fulde omdrejninger, og det kan få øjnene til at bevæge sig. Dette stadie er også kædet sammen med tidspunktet, hvor vi drømmer og er nu også meget overraskende observeret hos krybdyret skægagamen.

»Resultaterne er i den grad overraskende, fordi den tidligere opfattelse har været, at REM og slow-wave-søvn var begrænset til pattedyr og fugle – altså ikke reptiler. Dette betyder, at REM-søvn og slow-wave-søvn har udviklet sig i tiden, hvor moderne fugle første gang opstod for omkring 100 millioner år siden,« siger Gilles Laurent, der er direktør for Max Planck Institute for Brain Research i Frankfurt, Tyskland og medforfatter på studiet, der er publiceret hos Science, til Huffingtonpost.com.

At dette søvnmønster kan føres omkring 100 millioner år tilbage i tiden, kan ifølge forskerne betyde, at dinosaurerne muligvis har sovet ligesom os.

 

Skægagamers søvncyklus varer 80 sekunder

Forskerne målte hjerneaktiviteten hos skægagamerne over flere uger, også om natten. Her kunne de se, at hjerneaktiviteten kunne deles op i to mønstre – et med en meget lav frekvens og et andet med en meget høj frekvens.

Ved at bruge infrarøde kameraer kunne forskerne også se, at skægagamernes øjenlåg bevægede sig, som det også ses hos mennesker, fugle og andre pattedyr.

Fakta

Hvirveldyr (Vertebrata, vertebrater) omfatter cirka 60.000 nulevende arter i syv klasser: rundmunde (Cyclostomata), bruskfisk (Chondrichthyes), benfisk (Osteichthyes), padder (Amphibia), krybdyr (Reptilia), fugle (Aves) og pattedyr (Mammalia) Den Store Danske.

Skægagamerne benytter sig altså af det samme mønster i deres søvn som os mennesker. Men der er nu stadig nogen forskel på vores søvn. Mennesker har eksempelvis en søvncyklus på 60-90 minutter, hvor vi veksler mellem REM-søvnen og en lettere søvn. Hos skægagamer varer denne cyklus kun 80-90 sekunder.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at vide, hvordan firben som skægagamer sover?

Ifølge Gilles Laurent er det interessant, fordi vi kan få mere viden om, hvorfor dyr og mennesker følger bestemte søvnmønstre, og hvilket formål det tjener.

»Hvorfor udviklede hjernen søvn? Startede det som en helt anden funktion, end vi ser i dag, for cirka 320 millioner år siden eller tidligere?« spørger Gilles Laurent i Huffingtonpost.com.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk