Rumsonde skaber enestående kort over Månen - se dem her
NASAs månesonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) har for altid ændret vores syn på Månen. Aldrig har vi set den i skarpere fokus og med så overvældende stor detalje.

Rumsondens laser har skabt dette billede af Månens forside, der afslører et mylder af store og små kratere. Farverne angiver Månens topografi, hvor blåt og grønt er lavt og gult og rødt er højt. (Foto: NASA).

Rumsondens laser har skabt dette billede af Månens forside, der afslører et mylder af store og små kratere. Farverne angiver Månens topografi, hvor blåt og grønt er lavt og gult og rødt er højt. (Foto: NASA).

Månen har fået lavet et enestående portræt, der i detaljeringsgrad langt overgår alle tidligere billeder af den hullede overflade.

Kunstneren er NASAs rumsonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), der ved hjælp af sine syv instrumenter har leveret den nette sum af 192 terabyte data, billeder og kort – det svarer til den mængde information, der kan være på 41.000 typiske DVD-film.

Det arbejde er NASA ovenud tilfreds med.

»Dette er en fantastisk landvinding. Rumsondens udforskning af Månen har produceret meget mere, end vi har turdet håbe på,« siger Douglas Cooke, der leder Exploration Systems Mission Directorate ved NASAs hovedkvarter i Washington.

En af de ting, som rumsonden kan bryste sig af, er, at den ved hjælp af en laser, den såkaldte Lunar Orbiter Laser Altimeter (LOLA) har lavet det mest præcise og komplette topografiske kort til dags dato af Månens komplekse og svært kraterbefængte landskab. Kortet er frembragt af 4.000.000.000 målinger.

Laserens arbejde er i sig selv noget af en bedrift taget i betragtning af, at den har taget mere end 100 gange så mange målinger, som alle øvrige månesonder har produceret tilsammen, og dette giver måneforskere uanede muligheder for at blive klogere på den lille klodes tilblivelse, og hvad den har været udsat for i sin knap fire milliarder år lange eksistens.

Billederne afslører detaljer på en halv meter

Den nye kortlægning af Månen vækker begejstring i Danmark.

Fakta

Månens bagside er mere rå og barsk end forsiden og er spækket med flere kratere, deriblandt et af de største i solsystemet, kaldet South Pole Aitken. Det objekt, der har ramt Månen, har skabt et krater, der er så dybt, at man skal stable 35 Empire State Buildings oven på hinanden i kraterets bund for at nå helt op til toppen.

»Dette er grundforskning, når den er bedst, og det er et helt unikt datasæt, vi her har fået af Månen. Det vil uden tvivl kaste en masse resultater og ny viden af sig,« siger lektor Henning Haack fra Naturhistorisk Museum i København, hvis forskningsfelt er meteoritter og solsystemets oprindelse.

Det overraskende findes ofte i detaljen, og den nye kortlægning af Månens overflade har så høj en opløsning, at den kan kortlægge selv små kratere, der er skabt af kaskader af mindre objekter, som solsystemet bugner af den dag i dag. Faktisk er opløsningen så høj, at man kan se detaljer, hvis udstrækning kun er en halv meter.

Månens overflade er stadig udsat for et heftigt bombardement af sådanne kloder, som den nye rumsonde kan se og følge.

Månens bagside set af rumsonden Lunar Reconnaissance Orbiter. Kortlægningen afslører, at bagsiden er tæppebombet med små og store kratere. (Foto: NASA).

Jordbaserede teleskoper kan af og til se små lysglimt på Månens forside, når objekter af en hvis størrelse er ramlet ned i overfladen, og nu, hvor detaljeringsgraden er blevet betydeligt højere, vil man også kunne følge nedslag fra væsentligt mindre objekter. Forskerne kan dermed med selvsyn se, hvordan Månens overflade langsomt men sikkert gennemgår en forvandling og bliver mere og mere ’rynket’.

»Solsystemet har altid rummet flest små objekter, og hver gang en rumsonde går en faktor 10 op i billedernes opløsning, vil man gå en faktor 100 op i antallet af de kratere, som man kan se fra nedslag gennem tiderne. Det giver en unik mulighed for at følge Månens dynamiske udvikling, altså den, der løbende sker, og som ændrer på den støvede klodes overflade,« siger han.

Månens overflade kan dateres

Over tid vil de mange små kollisioner forvandle overfladen, og kan derfor også bruges til at kaste lys over, hvor gamle Månens respektive landskaber er.

Fakta

Rumsonden LRO har under sin Månemission fundet solsystemets koldeste plet, nemlig Hermite crateret ved Månens nordpol. Rumsondens instrument Diviner Lunar Radiometer Experiment målte her temperaturen til at være -248 grader Celcius.

»De nye kort giver os en måde at datere Månens overflade på. Hvis man ved, hvor hyppigt de forskellige slags kratere dannes, og sammenholder dem med, hvilke slags objekter, der vandrer rundt i solsystemet til et givet tidspunkt, så kan det faktisk lade sig gøre at bestemme de forskellige månelandskabers alder,« fortæller Henning Haack.

Det vigtigste mål med de nye data er at bestemme Månens alder og blive klogere på klodens geologiske udvikling, men de nye målinger kan bruges til meget andet end det, pointerer han. En af de ting, som dataene formentlig vil kunne hjælpe med, er at opspore vand i overfladens mange kringelkroge.

Forskerne med NASA glæder sig til at dykke ned i det omfattende datasæt.

»Hidtil har vi faktisk kendt Mars’ overflade bedre end Månens. Men takket være rumsondens arbejde har vi nu både detaljerede kort over Månens for- og bagside,« slutter planetforsker John Keller fra NASAs Goddard Space Flight Center.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.