Parasitorme fra sæler i bekymrende vækst
En leverorm fra danske fisk kan nemt inficere pattedyr, inklusiv mennesker. Ormen nyder godt af stigningen i den danske sælbestand og risikerer at ende i danskernes spisefisk.

En gråsæl fra danske farvande. Sælen kan være propfyldt med en farlig parasit, som også rammer mennesker. (Foto: Kurt Buchmann)

En gråsæl fra danske farvande. Sælen kan være propfyldt med en farlig parasit, som også rammer mennesker. (Foto: Kurt Buchmann)

 

Nye griseforsøg har vist, at leverormen Contracaecum osculatum fra danske fisk snildt kan inficere pattedyr, hvilket antyder at den også udgør en fare for mennesker. Ormen inficerer hovedsageligt leveren på torsk, men kan forekomme i filetprodukter.

Den kommer fra sælerne, og det i stigende mængder, så den stigende sælbestand i vore farvande skaber ikke kun fare for fisk. Mennesker skal også være på vagt.

Sælbestanden i de danske farvande har i de seneste år taget et drastisk opsving.

Lige fra Nordsøen via Kattegat og Øresund til Østersøen ser man med stigende hyppighed sælhoveder stikke op af havet. Alene i Østersøen mener man nu, at der svømmer 40.000 gråsæler rundt og boltrer sig.

Det er også det indtryk, de danske fiskere har fået. Fiskerierhvervet lider nemlig under den voksende bestand, for sælernes glubende appetit er ikke til at tage fejl af. En gråsæl (figur 1) kan nemlig let indtage flere kg fisk om dagen og med lidt hovedregning kan alle se, at der på den regning fjernes adskillige tons fisk fra vore have hver dag.

En gråsæls mave klippes op. (Foto: Camilla F)

Og det blot for at ende i sælernes fordøjelsessystem. Fiskeren er taberen, men måske også forbrugeren. Der er nemlig knyttet en del andre problemer til befolkningseksplosionen blandt sælerne.

 

Parasitorm i sæler og fisk

Sæler bærer en del forskellige orme i deres indre. Et kig i en gråsæls mavesæk kan nemt afsløre mere end tusind orm.

Nogle af disse er nogle særlige arter af spolorme, som slipper parasitæg ud i miljøet med sælens afføring. Æggene klækkes og sender dernæst små larver ud i havet som via små krebsdyr gives videre til fiskene.

Ormelarverne tager ophold i fiskens lever og venter der på, at en sæl æder fisken. Ved mødet med sælens varme mavesaft (pepsin og saltsyre) aktiveres ormen og udvikler sig til det voksne stadium, hvorefter livscyklus kan gentages.

 

Parasitorm giver skader på fisk og mennesker

Via fiskene kan ormelarverne ende hos forbrugeren, og som vi netop har meddelt i det internationale tidsskrift Parasitology Research bør dette give anledning til nogle overvejelser med hensyn til menneskers sundhed.

Voksne leverorm fra gråsælens mave (Foto: Kurt Buchmann)

Ormene i fiskene er nemlig parasitlarver, der bliver aktiveret, hvis de lander i en varm mave med saltsyre og pepsin, forhold som man netop også finder i en menneskemave.

Det er tidligere blevet vist, at den såkaldte torskeorm, der stammer fra sælerne, og som tager ophold i torskens kød, kan inficere mennesker, der spiser fisk, som ikke tiltrækkeligt forbehandlet med varme eller langvarig dybfrysning. Det synes nu også at være tilfældet for leverormen.

 

Grise-forsøg med parasitorm

Grise og mennesker minder en del om hinanden, og netop grise kunne i vore forsøg blive inficeret med sælormen, hvis man fodrede dem med de levende ormelarver. Alle grisens organer blev efterfølgende undersøgt, og det var maven, der viste sig mest interessant (figur 4).

Resultatet var ikke til at tage fejl af. Larverne borede sig simpelthen ind i mavevæggen hos grisene (figur 5) og frembragte en kraftig reaktion, som helt ligner de reaktioner andre kendte og ubehagelige orme frembringer både i grise og mennesker.

Der har tidligere været rapporteret om infektioner af mennesker med den pågældende leverorm, men man har fra flere sider tvivlet på at den kunne inficere pattedyr, herunder mennesker. Nu foreligger der imidlertid stærke eksperimentelle indikationer fra dansk side på netop det forhold.

 

Forebyggelse af parasitorm

Leverormens larve gennemtrænger grisens mave. (Foto: Kurt Buchmann)

Kogning og stegning slår selvfølgelig ormene ihjel, men nye retter inkluderer ikke en sådan varmebehandling. Folk med hang til sushi og ceviche, som netop er rå fiskeretter, skal således sikre sig mod infektion.

Men nu er det ikke nok med være på vagt over for torskeormen (kaldet Pseudoterranova) og sildeormen (kaldet Anisakis). Den anden art af sælorm nemlig Contracaecum osculatum (på dansk også kaldet leverorm fordi den ofte tager ophold i torskens lever), tyder på, at mennesker skal tage sig i agt.

Rå fiskeprodukter fra vildfisk skal således fryses ned til minus 20 grader Celsius og opbevares ved den temperatur i 24 timer før indtagelsen. Proceduren slår nemlig ormene ihjel.

Opdrætsfisk, der lever et mere unaturligt liv og fodres med varmebehandlet tørfoder uden orme-larver er fritaget for disse regler, når opdrætteren kan dokumentere at burfisken er fri for orm.

Læs mere om vores forskning i parasitterne i den videnskabelige artikel i Parasitology Research 2015

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker