Mytedræber: Kvælerslange kvæler slet ikke sit bytte
Kongeboaen er en kvælerslange - ny forskning viser, at kongeboaen faktisk slet ikke dræber sit bytte ved at kvæle det.

Kvælerslangen kongeboa kan ikke leve op til sit navn.

En ny undersøgelse indikerer nemlig, at kongeboaen slet ikke kvæler sit bytte: Slangen tager i stedet et så fast greb i sit byttedyr, at det stopper blodforsyningen til kroppens vigtige organer, skriver flere medier.

Myten om, at kongeboaen dræber sit bytte ved kvælning, er imidlertid forståelig, lyder det fra forskerne bag den nye undersøgelse.

»Det ser ud som om, dyrene gisper efter vejret,« siger forskeren Scott Boback fra det amerikanske Dickinson College i en pressemeddelelse.

Opdagede at byttet døde for hurtigt til kvælning

Allerede i 1994 fik en af Scott Bobacks kolleger - paddeeksperten Dave Hardy – mistanke om, at det ikke kunne være rigtigt, at kongeboaen kvæler sit bytte.

»Hardy havde lagt mærke til, hvor hastigt dyrene døde. De døde alt for hurtigt til at det kunne være kvælning. Han fik mistanke om, at der var tale om hjertestop eller en blokering af kredsløbet,« siger Scott Boback i pressemeddelelsen.

Det har ifølge Sciencemag.org taget forskerne 20 år endelig at kunne få beviser for, at Dave Hardy havde ret i sin mistanke.

I den nye undersøgelse, som er publiceret i The Journal of Experimental Biology, har forskerne opsat et eksperiment, hvor bedøvede rotter blev sendt ind til en kongeboa.

Kongeboaen dræber ikke sit bytte ved at blokere for dets vejrtrækning og kvæle det. I stedet blokerer slangen for blodforsyningen til vitale organer, viser ny forsknning. (Foto: S. M. Boback)

Imens kongeboaen klemte om rotterne, målte forskerne på rotternes blodtryk og hjerterytme.

Stopper blodforsyning

Forskerne tog også blodprøver af rotterne både før og efter slangeangrebet, og prøverne kunne ifølge BBC afsløre, hvordan kemien i blodet ændrede sig efter mødet med kongeboaen.

Forskerne kunne dermed konkludere, at kongeboaens klem på byttedyrets krop blokerede blodforsyningen frem for at forhindre dyrets vejrtrækning. Blodet leverer ilt til kroppen, og når blodgennemstrømningen stoppes, vil manglen på ilt hurtigt føre til ødelæggelse af vævet i ilt-afhængige organer som hjernen, hjertet og leveren, skriver BBC.

»Hvis slangen snor sig rundt om brystet (på byttedyret, red.) kan det også give en begrænsning af vejrtrækningen. Men et fravær af blodgennemstrømning vil forårsage død hurtigere end kvælning. Så det kan betragtes som en meget mere præcis og effektiv metode til drab,« siger Scott Boback til BBC.

Kan måske få hjertestop

Den nye undersøgelse viste også, at kongeboaens klem på rotten fik dyrets niveau af kalium i blodet til at stige voldsomt – en effekt, som i sig selv kan give store kredsløbsproblemer og endda føre til hjertestop, skriver Sciencemag.org.

Slangeforskeren Brad Moon fra University of Louisiana, som ikke har været involveret i det nye studie, siger til LiveScience, at den nye undersøgelse er »detaljeret og grundigt lavet.«

Forskerne antyder, at kongeboaens dræbermetode måske også kan gælde andre kvælerslanger, men den nye undersøgelse er kun udført på kongeboaen.

I et tidligere studie har Boback og hans kolleger fundet ud af, at slanger er i stand til at mærke deres byttedyrs hjerteslag, og først stopper med at klemme om offeret, når hjertet stopper.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk