Kæledyr bruges til forskning
Kæledyr og deres mennesker ligner hinanden. Det udnyttes i forskning i en lang række livsstilssygdomme som kræft, demens og diabetes

Hund til genoptræning på Universitetshospitalet for Familiedyr, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Hund til genoptræning på Universitetshospitalet for Familiedyr, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

 

Kræft, demens og diabetes rammer flere kæledyr end tidligere. Det skyldes dels, at levetiden er blevet længere blandt kæledyr. Dels at nogle kæledyr motioneres for lidt og får for meget god mad.

»Mange indekatte bliver for eksempel overvægtige og får sukkersyge«, fortæller professor, Charlotte Bjørnvad. Som professor ved LIFE, det biovidenskabelige faktultet ved Københavns Universitet, forsker hun blandt andet i diabetes hos katte. 

Mette Berendt, ligeledes professor ved LIFE, forsker i neurologiske lidelser hos hunde. Hun fortæller om en stigning i antallet af demente hunde, fordi de lever i længere tid, og følger deres ejeres livsstil.

Fordele ved at bruge kæledyr i forskningen

På Universitetshospitalet for Familiedyr på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet studerer forskere kæledyrenes sygdomme. Sygdomme som i stort omfang er de samme som hos mennesker og som diagnosticeres og behandles på samme måde som hos mennesker.

Kæledyrene er altså ikke forsøgsdyr i traditionel forstand, men deltager med ejerens tilladelse med henblik på at blive helbredt eller få lindret sygdom og forlænget livet.

Professor, Annemarie T. Kristensen er en af Danmarks førende forskere i livsstilssygdomme for hunde og katte.

Hun understreger, at der er mange fordele ved at kunne anvende hunde i undersøgelsen frem for rotter eller mennesker:

»Familiedyr er bedre egnet til denne kræftforskning, fordi sygdommen ikke er påført i et laboratorium, men er opstået naturligt over tid – grundlaget for sammenligning bliver derfor bedre.«

Bedre diagnostik af mennesker

Hundene bidrager til at forbedre diagnostik og behandling for mennesker, og samtidig får hundene selv bedre diagnostik og bliver tilbudt en behandlingsform, der ellers ikke ville være en mulighed for deres kræftform.

»Etisk set, er det samtidig en unik forskningsplatform, idet man undgår at påføre forsøgsdyrene sygdomme,« siger Annemarie T. Kristensen. Hun tilføjer, at hundene ikke tager plads fra menneskepatienter.

PET/CT billede af kræftknude over hoftemuskulaturen på hund

At hunde i modsætning til mennesker ikke lever så længe er endnu en god grund til at bruge hunde i forskningen, påpeger professor Mette Berendt, der også forsker i epilepsi.

»Det er en fordel at studere hunde med epilepsi, fordi vi kan få overblikket over flere generationer hurtigere end vi kan hos mennesker – og dermed analysere hvor stor en del arveligheden spiller ind på sygdommen«.

 

Hunde med kræft er forskningsobjekter

Syv af dyrehospitalets patienter er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet, heriblandt hunden Whitney på syv år, som har haft alvorlig brystkræft. Whitney har været i stråleterapi på Rigshospitalet 10 gange som led i et forskningsprojekt på LIFE.

Forskningsprojektet studerer hunde med kræft.

»Vi arbejder med strålebehandling af kræft og brug af avancerede billeddannende tekniker (PET-CT) til undersøgelse af forekomsten af iltfattige områder i kræftsvulster«. Fortæller Annemarie T. Kristensen.

Erfaringen med scanningerne af hundene har ført til, at Rigshospitalet overvejer at bruge den nye PET-CT scanningsmetode til humane kræftpatienter.

»Scanningsmetoden viser iltfattige områder i kræftsvulster. Dette er vigtigt, fordi de iltfattige områder samtidig er der, de mest behandlingsresistente kræftceller findes«. 

 

En lykkelig udgang

Ved at indføre den type scanninger i diagnostikken vil fremtidig kræftbehandling kunne skræddersys til den enkelte patient og dermed sikre optimal behandling.  Hvis de iltfattige områder, der f.eks. kan være arvæv, kan gives en større stråledosis end de områder, der ikke er iltfattige, vil risikoen for at kræften kommer tilbage mindskes. Det er resultater, der kommer både kræftsyge mennesker og hunde til gode.

Whitneys ejer, Finn Christensen, fortæller, at han ikke har oplevet, at Whitney har haft bivirkninger i behandlingsforløbet med stråleterapi. I dag er kræftsvulsten væk, og Whitney erklæret rask.

»Whitney har det lige så godt som før kræftsygdommen og kan tage med mig på jagt i dag uden problemer,« fortæller den glade hundeejer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk