Hybridmus med supersæd invaderer Europa
Udenlandske forskeres observationer af hybridmus afslører supersæd, der måske kan bringe ny viden til problemet med faldende sædkvalitet hos mænd verden over.

Den europæiske hybridmus har supersæd, hvor et særligt Y-kromosom giver den over seks millioner flere sædceller end de to underarter, den er skabt af. Forskere vil nu granske hybridmusens sæd nærmere i håb om at kaste lys over mænds fertilitetsproblemer. (Foto: Colourbox)

Den europæiske hybridmus har supersæd, hvor et særligt Y-kromosom giver den over seks millioner flere sædceller end de to underarter, den er skabt af. Forskere vil nu granske hybridmusens sæd nærmere i håb om at kaste lys over mænds fertilitetsproblemer. (Foto: Colourbox)

Supermus med helt usædvanligt høj sædkvalitet lever i Tjekkiet og den sydtyske region Bayern.

Her har forskere observeret, hvordan det mandlige Y-kromosom fra en østeuropæisk husmus har infiltreret vesteuropæiske museslægtninge, og der er skabt en hybridmus med supersæd. Det skriver LiveScience.com.

(Der er mange gode grunde til, at det er fedt at have velfungerende sæd. En af dem er, at forskere sidste år fandt ud af, at mænd med god sædkvalitet lever længere end mænd med mindre god sæd.)

Musen er en blanding af den vesteropæiske underart, Mus musculus domesticus, og den østeuropæiske underart, Mus musculus musculus. Gennem de seneste 6.000 år har de ynglet med hinanden. Som resultat findes der nu et 20 kilometer bredt bælte, kaldet den europæiske-husmus-hybridzone, der strækker sig fra Norge til Bulgarien, hvor blandingsmus kan findes.

Det særlige ved de hybrider, forskerne nu har fundet, er sammensætningen af deres kromosomer.

Der er tale om hanmus af den vesteuropæiske underart, som er bibragt Y-kromosomet fra den østlige underart. Netop den kromosomblanding har givet hybridmusen supersæd.

Helt usædvanligt med forbedret sædkvalitet

Normalt vil hybrider inden for to underarter kun producere afkom med dårligere sædkvalitet, men det er bestemt ikke tilfældet her.

Forskernes foreløbige undersøgelser har vist, at den lille mus har langt højere spermtal end begge de originale underarter. I gennemsnit har hybridmusen med det særlige Y-kromosom seks millioner flere sædceller.

Fakta

Forplantning hos mus sker efter samme princip som hos mennesker.

Hunmusen bidrager med et æg indeholdende et X-kromosom, mens hanmusen bidrager med sperm indeholdende enten et X- eller et Y-kromosom.

Ved XX er det en hun, og ved XY er det en han.

Opdagelsen forklarer en generel stigning i sædkvaliteten hos musene i regionen. Muligvis er det kun den første af en hel kaskade af effekter, som følge af at barriererne mellem underarterne nedbrydes, siger forskeren bag studiet, Stuart J. E. Baird, evolutionærbiolog ved University of Porto i Portugal ifølge LiveScience.

Hybridmusen skal avles i laboratorier

For at undersøge fænomenet indfangede forskerne 212 mus fra både den tjekkiske og den tyske hybridzone for at teste deres sædkvalitet og genteste dem for at se, om de er østeuropæiske, vesteuropæiske eller hybrider.

Stuart Baird fortæller LiveScience, at de genetiske varianter, forskerne har fundet i naturen, vil blive avlet videre ind i forsøgsmus i laboratorier, så forskningen kan fortsætte her under kontrollerede forhold.

Han har store forventninger til den videre forskning i hybridmus, som han venter at fortsætte i regi af Tjekkiets Academy of Sciences.

Supersæd kan give ny viden om mænds fertilitet

Forskningen i de små gnaveres sædkvalitet har et vigtigt perspektiv for mennesker. Andre forskningsresultater indikerer nemlig, at mænds sædkvalitet globalt er på tilbagegang.

Stuart Baird og hans kollegaer håber, at videre studier af den særlige hybridmus kan bidrage til bedre forståelse af de genetiske rødder, altså de bagvedliggende grunde, til lav sædkvalitet hos mennesker.

Deres forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk