Høns bliver varme af glæde
Når høns glæder sig til en lækker mark, stiger temperaturen. Varmebilleder viser, at glade høns bliver varme, akkurat som vi kender det fra lykkelige mennesker.

Et forsøgsaflukke. Boksen, som hænger på døren, er den datastyrede belønningsautomat (’godteautomaten’), som udsender lyssignaler og frigør portioner med melorm i den rækkefølge og de intervaller, som forskerne ønsker det. (Foto: Randi Oppermann Moe, Norges Veterinærhøgskole)

Et forsøgsaflukke. Boksen, som hænger på døren, er den datastyrede belønningsautomat (’godteautomaten’), som udsender lyssignaler og frigør portioner med melorm i den rækkefølge og de intervaller, som forskerne ønsker det. (Foto: Randi Oppermann Moe, Norges Veterinærhøgskole)

Hønen tripper rundt i rummelige bure i laboratoriet på Norges Veterinærhøgskole. Så blinker et rødt lys. Hønen standser op. Strækker halsen. Kigger til alle sider.

Nej, det er ikke træning i trafiksikkerhed for fjerkræ. Hønen er nemlig trænet til, at når det røde lys blinker, kommer der snart noget godt: dejlig melorm.

Det, hønen ikke ved, er, at et kamera peger mod hende. På billedet er hønen selvlysende. Kameraet ser varmestråler.

Med det samme, når det røde lys blinker, ændrer hønens kam farve, fordi temperaturen synker. Hvad sker der?

Forsøgshøns bliver varme indeni

»Der sker det samme i hønen som i mennesker. Temperaturen stiger inde i kroppen, men synker udenpå. Vi kalder det emotionel feber,« fortæller Randi Oppermann Moe.

Hun er lektor i dyrevelfærd ved Norges Veterinærhøgskole, hvor hun leder forskergruppen Dyrevelfærd.

Og de forsøg, som hun og hendes kolleger har foretaget med høns, sigter netop mod at finde ud af, om høns kan opleve glæde. Hvordan udtrykker de positive følelser på en måde, som vi kan forstå?

Høns får emotionel feber

Svaret er publiceret i tidsskriftet Physiology & Behavior og ligger altså i, hvordan kroppen reagerer.

»Emotionel feber virker på samme måde som almindelig feber,« fortsætter Randi Oppermann Moe.

»Indledningsvis synker temperaturen hurtigt på ydersiden for at samle varmen inde i kroppen. Vi fryser og har kold hud, når feberen stiger. Men efter et par minutter er temperaturen kommet derop, hvor den skal være. Så bliver vi blussende varme. Bare tænk på, hvor varme vi bliver, lige før vi skal tale for en stor forsamling.«

»Det ser vi også i hønsenes kam. Den lyser på det infrarøde varmebillede,« siger Randi Oppermann Moe.

Derfor bliver høns varme af glæde

Hvad er formålet med at blive varm af glæde?

Forklaringen ligger i den modsatte følelse; frygt. Kroppen skelner nemlig ikke mellem positive og negative følelser. Det er intensiteten, der tæller.

»Frygt giver endnu stærkere kropslige udslag end glæde,« fortæller Randi Oppermann Moe.

»Frygten er den vigtigste følelse, vi har for at kunne overleve i en farlig verden.«

Øverst: Hønen, lige efter at forventningen om melorm er skabt med et rødt lysblink. Kammen er mørk og kold, blodet trækkes ind i hønen for at varme hende op.
Nederst: Varmen skyller ud gennem hønekammen, nogle sekunder efter den emotionelle feber har varmet hønen op.
Billedet er hentet fra fagartikler i tidsskriftet Physiology & Behavior, se link nederst. (Fotos: Andreas Flø, Solveig Stubsjøen og Randi Oppermann Moe)

Og hvis Mikkel Ræv skulle dukke op i hønsegården, er det livsnødvendigt, at hønemor kan flakse væk.

»Lidt forsimplet fortalt, giver den emotionelle feber den opvarmning, som hun har brug for for at få farten op og yde maksimalt,« siger Randi Oppermann Moe.

Første glæde-observation på høns

Siden frygt og andre negative følelser er så for dyrevelfærd, og nu har Randi Oppermann Moe og hendes kolleger for første gang vist, at høns har den samme kropslige reaktion på glæde som mennesker.

»Forsøgene blev foretaget, uden at der var mennesker til stede. Dermed undgik vi, at forskerne påvirkede hønsenes følelser,« siger hun.

Unikke målinger på vanskelige forsøgsdyr

Efter indledende runder, hvor hønsene lærte at koble blinkende rødt lys til belønning i form af melorme, blev tiden mellem lysblink og belønning gradvist forlænget.

Så startede selve forsøgene. Blinkene blev sendt ud hvert kvarter. Belønningen kom op til 25 sekunder senere. Kammens og hovedet temperatur registreret cirka hvert minut.

»Hønsene gik frit rundt i deres aflukke, og de stillede sig ikke direkte op foran kameraet. Vi havde en vanskelig opgave med at få gode billeder,« fortæller Randi Oppermann Moe.

Så vidt hun ved, har ingen andre undersøgt, om positive følelser giver temperaturændringer hos dyr. Derfor mener hun, at disse resultater er unikke, også globalt set.

»De er også vigtige for os, fordi dyrevelfærd er et indsatsområde på Veterinærhøgskolen. Vi er optaget af at undersøge, hvordan dyr udtrykker følelser, og hvordan vi kan måle disse følelser,« siger hun.

Forsøget er et skridt i retning af at forstå positive følelser hos dyr. Dette er en ganske ny retning inden for dyrevelfærdsforskning, ifølge Randi Oppermann Moe.

Høns er intelligente skabninger

Selv om dette er grundforskning, mener hun, at resultaterne kan bruges til at give hønsene en gladere arbejdshverdag i menneskets tjeneste.

»Melorm er ganske vist for beskidte til, at man kan bruge dem som foder i en hønsedrift, men høns er også glade for korn. For eksempel vil hønsene have glæde af at lede efter fuldkorn spredt ud i strøelsen,« siger hun.

Randi Oppermann Moe og hendes kolleger har til og med foretaget forsøg med rødt lys for melorm og grønt lys for hvedekorn. Resultaterne er endnu ikke publiceret, men viser, at hønsene kunne skelne mellem disse to belønninger.

»De viser klart positiv forventning, også når de ved, at de får serveret fuldkorn. Høns har et godt farvesyn og er intelligente skabninger,« afslutter Randi Oppermann Moe.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk