Guldsmede kan stå på hænder

Guldsmede kan både stå på hænder og lave drivhus med vingerne. Se hvordan.

Den blå guldsmed i underkanten af 10 cm lang og opholder sig tit i nærheden af sø, mose eller skov. (Foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Annonce:

Naturhistorisk Museum, Aarhus Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet. Formål: "Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen". Læs mere

På solrige dage kan man af og til se guldsmede stå i obelisk-positur ligesom stor hedelibel på billedet herover og til højre. Det gør de for at forhindre overophedning.

Kroppens eksponering for solens stråler minimeres ved at hæve bagkroppen, indtil spidsen peger direkte mod solen, og vingerne stilles, så de reflekterer varme væk fra kroppen.

Guldsmede kan også lave drivhus

Guldsmede kan også øge kropstemperaturen ved at ændre vingernes stilling, så de i stedet reflekterer solens stråler ind på kroppen, eller – når guldsmeden sidder på en varm overflade – så vingerne danner et drivhus over brystkassen.

Når solen står lavt på himlen, maksimerer guldsmede solindfaldet ved at hæve og sænke kroppen, for at strålerne kan komme vinkelret ind på organerne. Selv om det til tider kan ligne obelisk-positur, så er formålet altså det modsatte.

Men når f.eks. lille blåpil (tv.) under bevogtningen af sit territorium indtager en obelisk-lignede stilling, så er det for at vise den blålige signalfarve på bagkroppen frem og altså kun for at markere sig.