Gigantiske edderkoppe-spind opdaget på Madagaskar
På Madagaskar har edderkoppeforskere fundet et spind bygget på en 25 meter lang tråd - det er verdensrekord.

Caerostris darwinis spind over en flod i Ranamofana National Park, Madagaskar.

Caerostris darwinis spind over en flod i Ranamofana National Park, Madagaskar.

Hvis du lider af araknofobi bør du nok overveje, om din næste ferietur skal gå til Madagaskar.

Ved bredderne på Madagaskars floder har edderkoppeforskere nemlig fundet imponerende store edderkoppespind.

Spindet er frembragt af edderkoppearten Darwin, med det latinske navn Caerostris darwini.

Spindets brotråd, som edderkoppen bygger sit spind på, er 25 meter langt, mens det største af selve de spiralformede spindelvæv fylder 2,8 m².

»Så vidt vi ved, er nogle af disse edderkoppespind de største, der nogensinde er fundet,« siger lektor Ingi Agnarsson, som har stået i spidsen for forskerholdet. Han er leder af Zoologisk Museum i Puerto Rico.

Også i Danmark vækker opdagelsen af de enorme spind glæde:

»Store danske edderkoppespind er 60-70 cm høje, så sammenlignet med danske spind er det jo gigantisk,« siger edderkoppeforsker Nikolaj Scharff fra Statens Naturhistoriske Museum.

Arten er langt ude i familie med den danske korsedderkop, som frembringer de største spind, vi kender i Danmark.

Darwin er en hjulspinder

Sammenlignet med danske spind er det jo gigantisk,«

Nikolaj Scharff

Slægten Caerostris er velkendt for den danske edderkoppe-forsker, som selv har været i Madagaskar for at studere edderkopper, mens Darwin-edderkoppen er ny i slægten. Den er en del af familien hjulspindere, som karakteriseres ved, at de bygger deres spind i en spiralstruktur.

Hvis man sammenligner spiralen med et cykelhjul, er der en række eger, der holder spindet sammen, ligesom egerne på et cykelhjul. Disse eger kaldes for radier. Der er klister på hjulspinderens spind, fordi formålet er at fange byttedyr.

»Noget af det særlige ved denne type edderkop er, at der er langt mellem radierne i det. Det betyder, at det er meget store byttedyr, den fanger, fordi små fluer bare flyver igennem nettet. Da det er langs floden, spindene er sat op, er det nok mest sandsynligt, at edderkoppen går efter guldsmede eller andre store insekter,« siger Nikolaj Scharff.

Verdens stærkeste spind

Nikolaj Scharffs egen forskning i edderkoppespind har blandt andet bragt ham til Madagaskar for at undersøge, hvad evolutionen betyder for hvilke spind, edderkopper satser på. Om de skal være store eller små, og hvor langt der skal være mellem radierne i det for at fange de rigtige byttedyr.

»Vegetationen og størrelsen på edderkoppen er afgørende for, hvordan spindet kommer til at se ud. Hvis der er langt mellem træerne, bliver spindet længere. Men det er kun tropiske edderkopper, der kan lave så store spind som det, andre forskere har fundet på Madagaskar,« siger han.

Edderkoppers spind er genstand for forskning i hele verden, fordi det består af et af verdens stærkeste fibre. Arten Caerostris darwini udmærker sig særligt ved at lave sit spind af det stærkeste biomateriale, der endnu er opdaget i edderkoppetråd.

I anledning af sommerferien genudsender vi de bedste artikler om dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret den 17. september 2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk