Genetiske forskelle afgør intelligens
Ikke alle er lige kloge. Nu viser ny forskning, at små variationer i generne kan forklare op mod halvdelen af intelligensforskellene blandt mennesker.

Selv om man tænker, så det knager, behøver man ikke nødvendigvis at være intelligent. Generne spiller til gengæld en stor rolle. (Foto: Colourbox)

Selv om man tænker, så det knager, behøver man ikke nødvendigvis at være intelligent. Generne spiller til gengæld en stor rolle. (Foto: Colourbox)

Studier af tvillinger og adopterede har længe været de mest almindelige metoder til at fastslå sammenhængen mellem arv og miljø i spørgsmålet om intelligens.

Disse studier har overbevist forskerne om, at generne er afgørende. Men studierne kan være upålidelige.

Tvillingestudier er problematiske, fordi tvillinger ikke kun deler arvemateriale, men også miljø. Studier med adopterede rejser til gengæld etiske dilemmaer vedrørende biologisk ophav og tavshedspligt.

Nu har forskerne så studeret forskellene i generne, og man er dermed kommet et skridt nærmere svaret på spørgsmålet om, hvor vigtig arv er for intelligensen.

»Debatten om arv og miljø har været langvarig, men nu er det lykkedes os at vise, hvor vigtige generne faktisk er. Dette studie er derfor endnu en brik i puslespillet,« siger Stéphanie Le Hellard fra Universitetet i Bergen.

Flydende og krystalliseret intelligens

I et studie af arvematerialet hos 3.511 personer fandt forskerne, at intelligens kan knyttes til et stort antal gener, som hver for sig har en effekt på et menneskes IQ.

I studiet, som blev foretaget på University of Edinburgh i samarbejde med blandt andre Universitetet i Bergen, undersøgte forskere over en halv million små variationer i arvematerialet. Derudover skulle forsøgsdeltagerne tage forskellige intelligenstest. Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Forskerne har målt, hvilken effekt genetiske variationer har på både såkaldt krystalliseret og flydende intelligens.

  • Krystalliseret intelligens er den viden og erfaring, du tilegner dig igennem livet, herunder sproglig forståelse. Denne type intelligens øges frem til 25-30 års-alderen, hvorefter den holder sig på et stabilt niveau.

  • Flydende intelligens drejer sig om individets evne til problemløsning og håndtering af udfordringer. Den flydende intelligens øges med alderen frem til 20-30 års-alderen. Efter 50 års-alderen går den imidlertid nedad. Reduktionen i flydende intelligens bliver dog kompenseret af viden og erfaring.

De genetiske variationer står for 40 procent af de individuelle forskelle i den krystalliserede intelligens og forklarer helt op til 50 procent af forskellene i flydende intelligens.

Intelligens påvirket af arv eller miljø?

Foreløbig ved forskerne ikke præcist, hvilke gener der er afgørende for intelligensen. Det nye studie har imidlertid slået fast, at der er tale om hundredevis, måske tusindvis af forskellige gener, der spiller en rolle.

Der mangler således stadig mange brikker i puslespillet. For eksempel mister enkelte personer flydende intelligens i et langt hurtigere tempo end andre.

»Den ekstreme version er neurodegenerative sygdomme, som for eksempel Alzheimers. Vi ved stadig ikke, om det skyldes arv eller miljø,« siger Stéphanie Le Hellard.

Igennem yderligere forskning håber forskerne på at finde svaret på de biologiske processer, som foregår i hjernen.

»Hvis vi kan finde ud af, hvordan disse processer hænger sammen i raske mennesker, kan vi finde ud af, hvad det er, der går galt hos de syge og dermed udvikle metoder til at hjælpe dem,« siger hun.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk