Fundne exoplaneter er måske slet ikke planeter
Et nyt studie indikerer, at mere end halvdelen af de potentielle exoplaneter fundet af NASA's Kepler-rumteleskop, måske slet ikke er exoplaneter.

En kunstners udgave af exoplaneten Kepler-186f. Et nyt studie viser, at ikke alle Kepler-exoplaneterne er exoplaneter. (Illustration: NASA Ames / SETI Institute / JPL-Caltech)

En kunstners udgave af exoplaneten Kepler-186f. Et nyt studie viser, at ikke alle Kepler-exoplaneterne er exoplaneter. (Illustration: NASA Ames / SETI Institute / JPL-Caltech)
Tycho Brahe Planetarium, der står bag denne artikel, er efterfølgende kommet med en vigtig præcisering: Studiet, omtalt i denne artikel, handler om det man kalder falsk positiv-raten af den type exoplaneter som kaldes hot-Jupiters. Da hot-Jupiters er temmelig sjældne er det langt fra alle Keplers exoplaneter, hvor falsk positiv-raten er så høj!! Små planeter er derimod meget mere almindelige: de fleste stjerner har faktisk små exoplaneter. Deres falsk positiv-rate fra Kepler er langt mindre end 50%, og menes fortsat at være omkring 10%, men det afhænger af planetstørrelsen. Og hvis der er tale om et multi-planet system er der næsten med sikkerhed tale om exoplaneter (falsk positiv-raten er her ekstrem lav). Det er altså ikke tale om, at halvdelen af alle exoplaneter fundet med Kepler-teleskopet er falsk positive. Det er kun halvdelen af kandidaterne til den type man kalder hot-Jupiters. Man har længe vidst, at der var mange falsk positive i denne grupper, men man var ikke klar over, at tallet var så højt.

Kepler-rumteleskopet har måske ikke opdaget helt så mange exoplaneter, som forskerne hidtil har troet. Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.

Ifølge et internationalt studie, der er blevet accepteret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics, er flere end halvdelen af de exoplaneter, som Kepler-rumteleskopet har fundet, i virkeligheden binære systemer med to stjerner, der roterer om hinanden.

Kepler-rumteleskopet blev opsendt i marts 2009 og observerede et udvalg på mere end 100.000 stjerner i sin søgen efter exoplaneter.

Kun halvdelen er faktisk planeter

Holdet bag det nye studie har set på en repræsentativ gruppe af de flere end 8.000 kandidater til exoplaneter, som Kepler-rumteleskopet har fundet. Forskerne endte med at kigge på 129 store objekter, der blokerer for mere end tre procent af deres stjernes lys. 

Før dette studie var mange overbeviste om, at antallet af exoplaneter, der var fundet med Kepler-rumteleskopet, var rimelig pålideligt. Man regnede med, at 10-20 procent af dem i virkeligheden ikke var planeter, men med det nye studie viser det sig, at det tal er meget højere – faktisk over 50 procent.

Mange ubesvarede spørgsmål

Fundet har stor betydning for vores forståelse af hvor mange exoplaneter, der findes i de områder, Kepler-rumteleskopet har undersøgt.

Normalt laver man forskellige undersøgelser af exoplaneter for at sikre sig, at der rent faktisk er tale om en planet. På den måde kan astronomerne også estimere massen af objektet.

En mindre stjerne, der roterer om en større stjerne, kan i første omgang minde om en stor exoplanet. Derfor er det vigtigt at lave disse ekstra undersøgelser, som man nu har gjort for Kepler-dataene.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til exoplaneter. For eksempel forstår man ikke, hvilken fysisk mekanisme der ligger bag dannelsen af planeter på størrelse med Jupiter, men med omløbstid på bare et par dage.

Det er et af de fokuspunkter, der vil være i den fremtidige forskning. 

Redigeret af Oliver Nyberg

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker