Bavianer har skjult dagsorden, når de piller pels
Et stor ny undersøgelse med dansk deltagelse viser, at bavianer har skjulte bagtanker, når de tilbyder andre flokmedlemmer at pleje deres pels.

To vilde chacma-bavianer er i gang med pelspleje i Namibia. I det nye studie har forskerne igennem et halvt år lavet observationer af chacma-abernes adfærd. (Foto: Claudia Sick/Zoological Society of London.)

To vilde chacma-bavianer er i gang med pelspleje i Namibia. I det nye studie har forskerne igennem et halvt år lavet observationer af chacma-abernes adfærd. (Foto: Claudia Sick/Zoological Society of London.)

Når bavianer piller pelsen på andre flokmedlemmer, er der ikke tale om en gratis gestus.

En ny undersøgelse viser nemlig, at bavianerne har skjulte bagtanker, når de giver sig i kast med at pleje andres pels.

Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse er pelsplejen – eller grooming, som det også kaldes - nemlig at betragte som en 'vare', som kan byttes for andre goder såsom mad eller parringsmuligheder.

»Efter seks måneders observation kan vi konstatere, at blandt vilde chacma-bavianer 'groomer' de individer, der ligger længere nede i flokhierarkiet, helst de mest dominante partnere tidligt på dagen, når maverne er mest tomme og flest af dagens aktiviteter og behov ligger forude,« siger cand.scient biolog Claudia Sick fra Biologisk Institut i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidskrift Biology Letters.

Bytter pelspleje for sex

I Zoologisk Have i Københavns fortæller dyrlæge Mads Bertelsen, at det langt fra er et ukendt fænomen, at bavianer og andre primater vil have 'noget for noget', når de piller pels.

»Det er velkendt, at det at pille pels er en vare, som kan byttes på linje med ting som foder og sex. Men det, som umiddelbart er nyt i deres undersøgelse, er, at de observerer, at det foregår på en helt kort tidsskala.«

»Tidligere har man tænkt, at pelspilningen mere gik ud på at styrke de sociale bånd på den lange bane, men her viser de, at bavianerne tilsyneladende får noget ud af deres arbejde efter meget kort tid,« fortæller Mads Bertelsen.

Kiggede på aber i Namibia

Fakta

Bavianer lever i flokke med en kompleks social struktur.

Man har tidligere vidst, at længerevarende, stærke sociale bånd blandt bavianerne styrker individernes sociale position og overordnede succes i flokken.

Det nye studie viser, at pelspleje ikke kun handler om at skabe længerevarende sociale relationer mellem bavianerne, men i høj grad om at få goder som mad og sex 'nu og her'.

Kilde: Københavns Universitet

I den nye undersøgelse har forskerne fra Københavns Universitet og Zoological Society of London lavet observationer af 60 vilde chacma-bavianer, som levede i Namibias halvørken.

Forskerne lavede deres observationer af dyrene igennem et halvt år, og de bemærkede, at dyrene varierede deres pelspilnings-strategi i løbet af dagen alt efter hvilke øvrige goder eller services de havde brug for.

»Tidligere har man fundet ud af, at bavianerne kan ændre opførsel over uger og måneder, men det nye studie viser, at bavianerne justerer deres sociale taktikker i løbet af dagen, alt efter hvad de har behov for,« siger Claudia Sick fra Københavns Universitet til P1 Morgen.

Bavianer tænker kortsigtet

Spørger man Mads Bertelsen fra Zoologisk Have, mener han, at konklusionen i den nye undersøgelse lyder yderst sandsynlig.

»Det er i virkeligheden meget lettere at tænke sig til, at dyr tænker kortsigtet end langsigtet. Det kræver mere intellekt at lave beregninger af, hvad man får ud af at gøre en gerning på den lange bane, så det giver næsten mere mening, at en bavian tænker: 'Hvis jeg piller pels på ham nu, så får jeg mad lige om lidt'.«

»Det er det samme princip, vi bruger, når vi træner dyrene, hvor vi lærer dem, at hvis de gør noget bestemt, så får de en belønning umiddelbart bagefter. Men det er spændende at se, at det udspiller sig i et komplekst socialt hierarki blandt vilde bavianer,« siger Mads Bertelsen.

Grooming: Fjerner parasitter og giver venner

Mads Bertelsen påpeger, at blandt vilde bavianer har pelspilningen blandt andet til formål at fjerne parasitter og andet utøj fra pelsen.

»Men det interessante er, at selv her i Zoologisk Have, hvor vi undersøger dyrene og ved, at de ikke har parasitter, plejer bavianerne alligevel hinandens pels hele tiden. Det understøtter ideen om, hvor vigtig en del pelsplejen er af bavianernes sociale liv,« slutter Mads Bertelsen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk