Er du til Thailand eller Norge i vinterferien?
Mennesker har forskellige lyster, når det gælder varme og kulde. Det gælder også for bakterier. Nogle elsker steder med høje temperaturer, og andre fungerer bedst ved lave temperaturer omkring frysepunktet.
Derfor skulle man tro, at den Arktiske havbund, hvor temperaturen er fra minus to til fire grader året rundt, ville være støvsuget for varmeelskende bakterier, men sådan er det langt fra.
Ny dansk forskning viser, at den arktiske havbund konstant bliver fodret med massive mængder af varmeelskende bakterier fra varme kilder andre steder i verden. Billedligt talt svarer det til at danskere klædt i hawaiiskjorte og shorts tager til Nordnorge på skiferie.
En kortlægning af den overraskende bakterietrafik kan måske blive et vigtigt redskab til at spore nye oliereserver.
»Opdagelsen af varmeelskende bakterier i Arktis er ikke ny. Det nye er, at der åbenbart konstant bliver tilført enorme mængder af varmeelskende bakterier til det iskolde miljø, hvor bakterierne i bund og grund ikke trives. For at overleve det fjendtlige miljø går de i en dvaletilstand i form af en spore, hvor stofskiftet er stort set lig nul,« siger professor Bo Barker Jørgensen, leder af Center for Geomikrobiologi på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for det internationale forskerhold.
Opdagelsen er så stor, at det videnskabelige tidsskrift Science offentliggør det arbejdet i dag.
Arktiske bakterier er vilde i varmen
Forskerne kom frem til resultatet ved at studere bakterieindholdet i prøver taget fra havbunden på 200 meters dybde fra den norske øgruppe Svalbards evigt iskolde fjorde. Ved at varme den kolde havbundsprøve op fra nul og op til 80 grader, fik de sig lidt af en overraskelse. For ikke nok med, at bakterier overlevede de høje temperaturer, som normalt slår bakterier ihjel. Det satte også gang i deres stofskifte, som toppede ved ca. 50 grader.
»Det fortæller os, at den arktiske havbund indeholder varmeelskende bakterier, der ligger passivt og hviler. Det kunne umiddelbart virke lidt som om, at de ligger og venter på varmere tider. Vi joker lidt med, at de måske ligger og venter på, at den globale opvarmning for alvor tager overhånd, så de atter kan komme på banen,« siger Bo Barker Jørgensen.
De varmeelskende bakterier kommer til det arktiske ocean i et massivt stort antal. Ved at måle på bakteriernes stofskiftehastighed kunne forskerne beregne, at der i et enkelt gram af den arktiske havbund befandt sig op til 100.000 sporer af varmeelskende bakterier. Og en anden beregning viste, at der årligt bundfælder sig 100 millioner varmeelskende sporer pr. kvadratmeter af den iskolde havbund.
»Det store spørgsmål er, hvor alle de varmeelskende bakterier oprindeligt kommer fra. For de må komme fra en enorm kilde. Når vi finder ud af det, kan vi kortlægge, hvordan trafikken af de varmeelskende bakterier tager sig ud på verdensplan, og hvad det er for nogle havstrømme, der gør bakterierne til sande kosmopolitter. Der er ingen tvivl om, at de er taget på langfart og er langt hjemmefra,« siger Bo Barker Jørgensen.
Ny måde til at afsløre olieforekomst?
Forskerne er sikre på, at bakterierne oprindeligt kommer fra undergrunden og fra de lag, hvor temperaturen er mellem 40 og 50 grader celsius. En mulighed er de varme kilder, som springer ud fra de undersøiske bjergrygge midt i oceanerne. En anden mulighed kunne være de varme oliereservoirer en til to kilometer under havbunden, hvor olie og gas siver op og eventuelt trænger ud fra havbunden. »De varmeelskende bakterier, som vi har fundet i Arktis, har vist sig at være genetisk nært beslægtet med de bakterier, som findes i oliereservoirer i Nordsøen. Det åbner et spændende perspektiv. For hvis vi kan finde kilden, de hot spots, hvor bakterierne vælter ud og forsyner resten af verden med bakterier, så kunne det måske være et tegn på, at der var olie og gas i undergrunden. Så vores viden kan, hvis det viser sig at holde stik, på lang sigt bruges som et værktøj til at finde nye oliereserver i undergrunden,« siger Bo Barker Jørgensen.
Forklarer artsrigdom
Vores nye viden kan måske på lang sigt bruges som et værktøj til at finde nye oliereserver i undergrunden.
Bo Barker Jørgensen, Aarhus Universitet
Den nye danske forskning er også med til at forklare, hvorfor artsrigdommen, når det gælder bakterier, er så enorm, lige meget hvor man kigger hen i verden.
»En enkel havvandsprøve indeholder ca. 10.000 forskellige bakteriearter. Det er få arter, der dominerer og er aktive, men så er der også en lang hale af sjældne arter, der kan hænge ud i hundrede eller tusindvis af år uden at gøre noget som helst. Det er de varmeelskende bakterier, som vi har sporet i stort antal i det arktiske ocean, et levende eksempel på,« siger Bo Barker Jørgensen.
