Forestil dig et stort badekar fyldt med skum og bobler. Bobler, der er vævet ind i hinanden, bobler der springer, mens andre vokser. Uadskilleligt skum i konstant forandring.
Dette badekar er et billede på vores liv, ja på hele samfundet. Det fremfører den tyske filosof Peter Sloterdijk, der har skrevet den mægtige - knap 2.600 sider tunge - trilogi 'Sphären I-III' og som i år har udgivet 'Foam City', oversat til dansk 'Skumbyen'.
»Skum- og bobleteorien er meget interessant, fordi det rumlige skumbillede giver et perspektivrigt blik på verden i dag,« mener Christian Borch, lektor, ph.d. ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.
»Storbyen består af et hav af lejligheder, forretninger og virksomheder, hvor væggene afgrænser enhederne fra hinanden, men hvor de samtidig har berøringsflader med hinanden netop via væggene. Altså ligesom bobler, der har en hinde som væg mod andre bobler, men som samtidig er i tæt berøring med andre bobler,« forklarer Christian Borch.
Mange fællesskaber
Christian Borch er stærkt optaget af Sloterdijks skumteori. Ikke kun som konkret fysisk billede på verden anno 2008, men i lige så høj grad, fordi skumteorien kaster lys over vores mentale strukturer.
»Skumteorien indfanger den måde, vi i dag skaber meningssystemer på. Vi har ikke som tidligere en overordnet sfære - én stor globe eller boble - der leverer den overordnede sammenhæng og mening i livet. Ikke en Gud eller nationalstat som ramme for den enkelte,« siger Christian Borch og uddyber:
»Nej, det enkelte individ indgår i myriader af meningsfællesskaber, der på en gang er selvberoende og på en gang i konstant dialog med andre systemer.«
Vi er ikke individer
\ Fakta
NYANSATTE PÅ LOKUM
I romanen 'Rulletrappen' af Nicholson Baker, lyder det, at nyansatte i en virksomhed har en højere toiletbesøgs-frekvens end andre medarbejdere.
Ifølge Christian Borch, lektor ph.d. ved CBS er der en logisk forklaring på dette forhold: Som ny medarbejder er man på fremmed grund, mangler navneskilt på døren og tryghed ved organisationen. Man er ikke en del af virksomhedens boble.
Derfor leder man som ny medarbejder efter en boble, der kan beskytte - og her kan toilettet komme til undsætning. Dér ved man, hvad man skal gøre og dermed bliver toilettet en midlertidig boble, hvor man er fortrolig med egne regler.
Et centralt element i Sloterdijks skumteori er, at ingen bobler udgøres af blot et enkelt individ. Sagt med andre ord - vi er ikke individer, men er kun noget i relation med andre.
På mikroniveau giver filosoffen som eksempel fosteret, der via moderkagen er uløseligt forbundet med moderen. Et andet eksempel er hypnotisøren og den hypnotiserede. Den ene er kun noget i kraft af den anden.
Dermed gør Sloterdijk op med tanken om selvberoende individer. Vi er altid i boble-fællesskab med andre; vævet sammen med andre bobler i det store skumbad.
Trygt og udsat
Denne skumfest, hvor bobler myldrer rundt i hinanden, er udtryk for en vigtig dobbelthed - det trygge og det udsatte - mener den københavnske forsker Christian Borch, der i år har leveret artiklen 'Foam architecture' til det internationale fagtidsskrift Economy and Society.
»Hinden er med til at sikre en vis immunitet,« siger han og forklarer samtidig, at du som menneske ikke blot kan søge beskyttelse i én boble. Man indgår altid i flere bobler.
»Dit studiemiljø kan udgøre én boble, fan-fællesskabet i OB en anden og din familie en tredje boble. Hver boble har en hinde, der beskytter og afgrænser mod verden udenfor,« fremhæver Christian Borch.
Men ligesom sæbeboblen må leve med at være en skrøbelig konstruktion, gælder det samme princip for de menneskeskabte bobler.
»Hinden kan så nemt som ingenting sprænge, og værdisystemet gå i stykker,« siger den danske skumforsker og nævner som eksempel den fortabte fodboldfan, hvis hold rykker ud af den bedste fodboldrække.
