Vi behandler folk anderledes, hvis de har kærester

Valentinsdag er over os. Lyserøde telegrammer, blomsterbuketter og hjerteformede æsker med fyldte chokolader veksler hænder, kys, kram og længselsfulde blikke gives. Det er kærlighedens dag, og lykkelige kærestepar promenerer rundt med hånd i hånd, mens det enlige folkefærd har blæst retræten til deres vinterlune stuer, hvorfra de drømmer om den særlige specielle, som de ikke har fundet endnu.

Eller gør de?

Ikke hvis man skal tro psykologer fra Stanford University, der netop har gennemført en undersøgelse, hvor de bad singler og kærestepar om at forholde sig til hinanden. Det viste sig nemlig, at vi opfatter vores egen status som den bedste og bedømmer fremmede mere favorabelt, hvis de har samme status som os selv.

Vi idealiserer vores egne tendenser

Undersøgelsen bekræftede, at vi idealiserer vores egen levemåde og ser den som et forbillede, andre burde følge. Men ikke nok med det så opdagede forskerne også, at jo mere stabil vi opfattede vores egen status, des mere idealiserede vi den.

»Ofte bliver vi prædikanter for vores egen livsstil,« skriver forskerne, »Måske er folk klar over deres tendens til at idealisere livet som single eller par, men det er ikke sikkert, de indser, at det kan have indflydelse på, hvordan de behandler andre – og hvordan folk behandler dem.«

For at undersøge denne effekt, opstillede forskerne i alt fire forsøg, som gav følgende resultater:

• Det første forsøg konkluderede, at både singler og par idealiserer deres egen status i højere grad, jo mere stabilt de opfatter deres eget forhold.
  
• Forskerne fik de deltagende til at forestille sig Valentingsdag for en opdigtet person, Nicole eller Nick. Forsøgspersoner, der anså deres eget forhold som stabilt, forestillede sig langt mere positive scenarioer for Nick og Nicole. Men kun når forskerne fortalte dem, at Nick eller Nicole havde samme status som dem. Når det var den anden vej rundt, så blev de opdigtede personers Valentinsdag pludselig langt mere negativ.
  
• Forsøgspersoner, der blev manipuleret til at se flere positive aspekter ved egen status, vurderede også jobansøgende med samme-status som dem selv i et mere positivt lys (men var dog ikke mere tilbøjelige til at ansætte dem).
  
• De deltagende var mere tilbøjelige til at stemme på en samme-status politiker.

Mest overraskende for forskerne var det, at effekten tilsyneladende var lige så markant hos singlerne som hos parrene. Ud fra de kulturelle fordomme, der hersker om singler, havde forskerne forventet, at den gruppe ville være mere tilbageholdende og måske endda længes efter at indgå i et forhold.

Vi vil bekræfte vores eget verdensbillede

Men det er der en god forklaring på, ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) ved Roskilde Universitet. Flere ting spiller nemlig ind, når vi skal vurdere andre mennesker, men en af de første ting, vi leder efter, er ligheder.

»Vi forstår andre menneskers handlinger på baggrund af os selv. Så når vi skal forstå andre menneskers handlinger, så læser vi os selv ind i det,« forklarer han.

Resultatet er givet. Jo mere folk ligner os selv, des bedre forstår vi dem, og jo bedre kan vi lide dem.

Forklaringen på dette fænomen skal findes i adfærdspsykologien. Her beskæftiger man sig med begrebet bias, der godt kan sidestilles med fordomme, men er langt mere komplekst. Når vi for eksempel har en tendens til at favorisere folk, som vi finder ligheder ved, er der tale om attributionsbias.

»Vi er trygge ved mennesker, der er ligesom os selv, fordi det bliver lettere at forudsige, hvordan de vil opføre sig,« forklarer Pelle Guldborg Hansen og tilføjer, at det samme gør sig gældende den anden vej rundt. Hvis folk er forskellige fra os, bliver det sværere for os at forstå dem. De lever jo ikke som os selv, så når vi skal vurdere dem, bliver det tit i et mindre favorabelt lys, mener adfærdsforskeren.

Gammel viden på ny dåse

»For mig at se, så ligger der en række andre bias bag, som egentlig producerer den her effekt,« forklarer Pelle Guldborg Hansen om studiet af singlerne og kæresteparrene. Den ene er attributionsbias – singlerne favoriserer de andre singler, mens parrene er mere positivt indstillet over for deres ligesindede.

En anden forklaring på fænomenet fra Stansted studiet kan være bekræftelses- eller konfirmationsbias. Det gør, at når vi leder efter informationer, så kigger vi ubevidst kun efter det, som bekræfter vores egne holdninger og verdensbilleder – frem for det der kan afkræfte det.

Singlerne fokuserer måske på negative aspekter ved parforholdet: mindre frihed, afhængighed, risiko for tab og bruger dem som en bekræftelse af, at deres singleliv er fordelagtigt. Ubevidst vælger de at overse alle de gode ting, som netop gør parrene glade for livet i et forhold.

Hvis singlerne pludselig skulle finde sig selv i et fast forhold, ville deres holdninger nok ændre sig tilsvarende, tilføjer Pelle Guldborg Hansen og understreger, at bias gør sig gældende overalt. Fra fodboldklubber til politik.

»Hvis du tager et par, der har børn og stiller dem op mod et par, der ikke har børn, så opstår der jo samme form for skel.«

Som en kæk bemærkning tilføjer adfærdsforskeren, at psykologerne fra Stansted nok selv har været ofre for en bias i deres konklusioner. Deres forventning om, at singlerne ikke ville idealisere deres egen levemåde, kunne nemlig tyde på, at de selv var i faste forhold.

God valentinsdag til singler såvel som par fra Videnskab.dk!