Jeg har omsider fået set ‘True Blood’, der nu er ude i dansk dvd-version.
Se den!
For den fantastisk sexede atmosfære, for de mange sanselige, syge og sexede forhold, der ender i død, genopstandelse, drab, afhængighed, en fuldstændig given sig hen til begæret.
For jer, der ikke lige har serien present: ‘True Blood’ (2008-) er en HBO-tvserie, der har taget USA med storm og nu kører på tredje sæson.
Vi befinder os i sydstaterne og den lille åbningssekvens, der findes i starten af hvert afsnit, emmer af kreativ æstetik, syret countrymusik af Nathan Barr, djævleuddrivelse, hor, slanger og råddenskab. Vi er deep down south, som det hedder, hvor overtro og gudsdyrkelse går hånd i hånd.
Narko og vampyrsex
Vores hovedperson Sookie Stackhouse kan læse tanker. Hun er eminent og flirtende spillet af Anna Paquin (Rouge fra ‘X-Men’) og redder i første afsnit vampyren Bill (Stephen Moyer) fra at blive drænet for blod.
Deres kærlighedsforhold er en rød tråd gennem serien, ligesom Sams bar er stedet, hvor der bliver drukket øl og serveret burgere.
I denne fremtids-vision er vampyrerne trådt frem og blevet en accepteret minoritetsgruppe med samme borgerrettigheder som de levende.
De ernærer sig af ‘true blood’, et syntetisk blodprodukt der sælges som six-packs og serveres på baren. Men den virkelige vare, menneskeblodet, er selvfølgelig altid at foretrække…
Med til historien hører, at vampyrens blod omvendt kan bruges af mennesker som et euforiserende stof, der er stærkt vanedannende. Så hvis man fanger en vampyr, er det en guldåre af narko. Og at have sex med en vampyr er det største kick overhovedet. I ‘True Blood’ går man til vampyren for den ultimative sexoplevelse.
Stilistisk mix
I det hele taget spiller sex en helt og aldeles dominerende rolle: Vampyr-husene ligner eksklusive swingerklubber, hvor mennesker frivilligt (nogen ufrivilligt) lader sig dræne for energi i muntre gangbangs.
Også sex mellem mennesker indbefatter leg med bondage, kvælning, rollespil, filmoptagelser, masker, homoseksualitet – med andre ord alt dét, den gennemsnitlige vestlige borger tager sig til i dag.
Der er visse ting, der stadig er tabu. Jeg må indrømme, at jeg kun har set de fire første og to sidste afsnit af første sæson, men er endnu ikke stødt på for eksempel … fistfucking. Her må vi alligevel retur til den depraverede virkelighed.
Stilen er ikke smægtende som i ‘Twilight’ eller svulstig som i Bram Stoker’s ‘Dracula’, men snarere et unikt mix af David Lynchs lilleby-perverse ‘Twin Peaks’ og down-south ‘Wild at Heart’ samt Kathryn Bigelows country-romantiske ‘Near Dark’.
Se ‘True Blood’. Du vil helt sikkert blive bidt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
