Vær med i forskningsprojekt: Kan spil hjælpe os til at arbejde bedre sammen?
Et nyt computerspil fra citizen science-projektet ScienceAtHome vil undersøge, hvornår og hvordan det er bedst at samarbejde, og hvornår det er bedst at arbejde alene.
citizen-science-spil ScienceAtHome

Citizen science-spil er overordnet set en invitation til borgere om at deltage i udfordringer, som kun kan løses ved, at der er mange, som giver en hånd med. (Foto: ScienceAtHome)

Citizen science-spil er overordnet set en invitation til borgere om at deltage i udfordringer, som kun kan løses ved, at der er mange, som giver en hånd med. (Foto: ScienceAtHome)

Forestil dig, at du går alene rundt i alperne på en meget tåget dag.

I løbet af dagen når du til et punkt, hvor du ikke kan komme højere op, og du tænker, at du har fundet den højeste tinde på bjerget.

Men hvordan kan du være sikker på det? Måske ligger der en anden bjergtinde, som er højere lige ved siden af, og du kan bare ikke se den.

Det eneste, du ved, er, at du har nået det højeste punkt, som du kan nå lige nu, og at det måske vil koste dig mange kræfter at finde et højere punkt.

Den samme udfordring står vi mennesker overfor, hver gang vi skal løse et problem:

Hvordan finder jeg hurtigst muligt den bedste løsning, når jeg ikke ved, om der er en bedre løsning derude? Og hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke spilder for meget tid på at finde løsningen?

Med vores nye forskningsspil Crystal Crop Fever undersøger vi i ScienceAtHome – et citizen science-projekt på Aarhus Universitet – hvordan mennesker bedst muligt løser problemer, hvor man ikke ved, om man har fundet den bedste løsning.

Er det bedst at løse problemet alene, eller bliver man bedre af at kunne se andres løsninger? Hvis man kan se andres løsninger, hvor meget skal man kunne se og hvornår? Og afhænger det hele af, hvor svært problemet er? 

Sådan lyder nogle af vores kernespørgsmål. Og for at vi kan svare på dem, har vi brug for, at der er mange – heriblandt dig – som spiller Crystal Crop Fever.  

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvordan løser mennesker problemer?

Når vi mennesker løser et problem, kræver det, at vi bruger vores kognitive evner såsom planlægning, arbejdshukommelse eller rumlig forståelse.

Men på trods af at vi har en stor viden om de enkelte kognitive evner, og hvordan de spiller sammen, har det indtil videre kun givet os et overfladisk indblik i, hvordan de hjælper os i problemløsning. 

Evnen til at kunne løse problemer er det, der har muliggjort alverdens opfindelser og teknologiske udviklinger. Og alligevel ved vi meget lidt om, hvordan vi rent faktisk gør det.

En central udfordring ved tidligere studier af, hvordan mennesker løser problemer, har været, at studierne kun har haft få deltagere, som ofte er universitetsstuderende.

Det begrænser muligheden for at generalisere resultaterne til, hvordan mennesker generelt tilgår problemer.

Generelt har forsøgene i tidligere studier desuden enten været for simple (såsom at vælge imellem, hvilken ud af en række enarmede tyveknægte man skal spille på), eller studierne har været baseret på problemer, der ikke findes en entydigt bedste løsning på (for eksempel at bygge et legotårn).

Samlet set har det betydet, at det har været svært for både deltagere og forskere at forholde sig til og analysere problemerne.

Hvordan vi skal angribe et problem for at finde den bedste løsning er altså stadigvæk et åbent spørgsmål.

Om citizen science

Når almindelige borgere uden en videnskabelig baggrund hjælper forskerne, kaldes det citizen science. 

Begrebet kan oversættes til borgervidenskab, forskning med brugerinddragelse eller forskning for alle.

Studér problemløsning ligesom kunstig intelligens

Et af de nyere tiltag med inspiration fra naturvidenskaben er at beskrive menneskelig problemløsning ved hjælp af de samme teknikker, som bliver brugt, når en computer løser forskellige udfordringer.

På trods af, at mennesker under nogle omstændigheder kan være meget bedre end computere til at finde løsninger, når problemerne bliver meget komplicerede, gør den matematiske tilgang os i stand til finde nogle mønstre i vores opførsel, som ellers har været skjulte.

Vi er derfor ved at skabe et virtuelt laboratorium, hvor man i flere forskellige spil kan arbejde med at løse svære problemer.

På den måde kan vi få et detaljeret indblik i, hvilke evner der bruges, afhængigt af udfordringen. 

Spil hjælper forskere

Vi er ikke de første, der bruger spil som et forskningsredskab. Citizen science er en metode indenfor videnskaben, hvor alle, heriblandt også helt almindelige borgere, inviteres til at deltage i udfordringer, som kun kan løses, ved at der er mange, som giver en hånd med.

Nogle gange er udfordringen et spil, hvor man hjælper med at løse meget svære problemer.

Fordelen ved at lave forskningsudfordringer om til spil er, at man kan gøre abstrakte og komplekse idéer let tilgængelige for alle. 

Et eksempel på det er FoldIt, hvor spillere kan hjælpe med at folde en proteinkæde rigtigt med målet om at udvikle ny antiviral medicin.

FoldIt har tidligere bidraget til at finde ny medicin mod HIV, og lige nu kan du bidrage til at finde en behandling af coronavirus

Videnskab.dk har skrevet om det i artiklen 'Hjælp forskerne hjemmefra: Send din computer på arbejde i kampen for at finde corona-medicin' og også lavet et 'foldehold', som du kan blive en del af.

Vi har også selv været med til at udvikle spil, som transformerer meget svære udfordringer fra naturvidenskaben om til spil.

Det har vi gjort i form af spillene Quantum Moves, hvor spillere kan hjælpe med at udvikle fremtidens supercomputer, og ALICE, hvor spillere kunne styre vores fysiklaboratorium i realtid.

Hjælp forskerne - deltag i en masse sjove forsøg

Hvis du (eller dine børn) ikke ved, hvad de skal bruge corona-tiden på, kan I hjælpe danske forskere ved at deltage i en række spændende citizen science-projekter.

Læs mere i boksen under artiklen.

Spil kan lære os om adfærd, personlighed og demens

I en anden type forskningsspil er målet ikke at finde nye løsninger på hidtil uopklarede problemer indenfor eksempelvis naturvidenskab.

I stedet ændres fokus til at undersøge, hvordan mennesker tilgår udfordringer og spiller forskningsspil. Det giver os mulighed for at forstå spillerne selv og deres adfærd.

Dette perspektiv er på linje med klassisk psykologisk forskning i laboratorier, men ved at inddrage folk i almindelighed har vi mulighed for at skabe resultater, der kan generaliseres til den brede befolkning og flere aldersgrupper.

Hvordan spillerne finder vej i en labyrint, kan for eksempel bruges til at finde nye effektive måder at diagnosticere demens.

Eller hvordan og hvor hurtigt spillerne løser spil i Skill Lab: Science Detective, kan hjælpe os med at udvikle nye kognitive personlighedsprofiler og forstå, hvordan en sådan profil matcher forskellige typer af problemer.

Er du god til at finde den bedste løsning?

Crystal Crop Fever er et spil, hvori vi undersøger de forskellige vilkår for problemløsning. Spillet består af et fiktivt landkort, som spillerne kan udforske et punkt ad gangen.

Målet er, som i indledningen, at finde det højeste punkt i et landskab, man ikke har fuldt overblik over.

Spillet er på sin vis meget simpelt – man slutter sig til et hold eller spiller alene, man samler point, og man vinder. 

Vi vil gerne finde ud af, hvornår vidensdeling fører til en mere effektiv jagt på den bedst mulige løsning, og hvornår det ikke gør.

Tidligere eksperimenter har givet modstridende resultater, hvor nogle hævder, at jo mere effektiv kommunikation desto bedre, imens andre eksperimenter indikerer, at hvis der er mange lokalt bedste løsninger, er det bedst at arbejde alene.

Crystal Crop Fever er sammen med Skill Lab: Science Detective de første dele af et laboratorium, hvor vi kan ændre på de vilkår, der gælder for at løse et problem og på den måde undersøge, hvordan problemløsning – både menneskelig og kunstig – bør organiseres.

Hvis det skal lykkes, har vi brug for din hjælp. Desto flere, der spiller med, desto mere robuste bliver vores resultater.

spil Crystal Crop Fever og find ud af, om du er typen der er god til at finde den bedste løsning i landskabet.

Tag del i ’Global Citizen Science Month’  

I en tid, hvor forskningen står overfor globale udfordringer, har forskere brug for al den hjælp, de kan få. Forskernes egne øjne, ører og perspektiver er ikke nok.

Derfor har en række universiteter og partnere sammen skabt Global Citizen Science Month, som er et projekt, hvor forskere inviterer hele verden til at deltage i deres forskningsprojekter og være en ’citizen scientist’.

Citizen science finder sted året rundt. Men i april er der et særligt fokus på det, både globalt i form af ’Global Citizen Science Month’ og her på Forskerzonen.

Du kan hjælpe med at finde lokale løsninger på lokale og globale udfordringer som at blive klogere på den danske natur, forhindre sygdomme, beskytte verdens vandressourcer og finde nye vacciner.

Forskerne har brug for enorme mængder data, som du kan hjælpe med at indsamle, analysere og rapportere.

Sådan kan du deltage

Citizen Science er et samarbejde mellem forskere og dem, som gerne vil være en del af videnskaben og gøre en forskel.

Hvis du (eller dine børn) ikke ved, hvad de skal bruge corona-tiden på, kan I hjælpe danske forskere ved at:

Læs mere om alle de forskellige citizen science-projekter på Global Citizen Science Month og her på Forskerzonen de kommende uger.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.