Udsatte ledige vil faktisk gerne have et job

I Silkeborg Kommune er man særligt dygtige til at få udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Her tager man afstand fra idéen om, at ledige i virkeligheden ikke vil arbejde, og fokuserer i stedet på, hvad der giver mening for den enkelte ledige.

»Den klassiske tilgang har været alt for præget af at møde folk med mistillid og en overbevisning om, at folk ikke gider arbejde. Det, mener vi, er forkert. Især når det gælder gruppen af udsatte ledige, som har været ledige i mange år,« siger beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune, Jørgen Haunstrup.

Forskere inden for beskæftigelse peger på netop Silkeborg, som en kommune, der har formået at gøre noget, der virker for både stærke og svage ledige.

»Sådan en kommune alle vil ligne«

I starten af 2017 kom Silkeborg Kommune med i forskningsprojektet LISES, som køres af Aalborg Universitet.

I forskningsprojektet arbejder forskere tæt sammen med udvalgte kommuner om at udvikle en større viden om, hvad der skal til for at få flere udsatte kontanthjælpsmodtagere i job.

\ Læs mere

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere har fejlet i næsten 30 år

Flemming Larsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, glæder sig til at dykke ned i Silkeborgs måde at gøre tingene på:

»Det er sådan en kommune, alle gerne vil ligne, og alle vil gerne arbejde der. Vi vil gerne forstå, hvad de gør, og hvorfor det fungerer i Silkeborg,« siger han.

Han peger på tre ting, kommunen har gjort:

• Kommunen har haft flere medarbejdere til at køre beskæftigelsesindsatsen,
• haft et tæt parløb mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, som laver en aktiv indsats over for virksomhederne og har
• samarbejdet med de andre instanser i kommunen og regionen, som den udsatte ledige er tilknyttet – for eksempel socialpsykiatri, psykiatri og misbrugscenter.

»De har nærmest projekt-organiseret hele forvaltningen. De projekter, som har effekt, kører de videre, og dem, der ikke har effekt, lukker de ned,« fortæller Flemming Larsen.

Folk vil gerne arbejde

For fire år siden indkaldte ledelsen i Silkeborg Kommunes beskæftigelsesafdeling medarbejdere, samarbejdspartnere og en række forskere fra Aalborg Universitet.

De skulle mødes en hel dag og diskutere idéer til at øge kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen og samtidig spare kommunen for penge.

\ Læs mere

Tæt samarbejde mellem forskere og kommuner skal få udsatte ledige i job

108 idéer kom på bordet.

Omdrejningspunktet for hele arbejdet med at få ledige i job skulle fremover være en tro på folks vilje til at finde et job og et fokus på den enkelte lediges håb og drømme for fremtiden.

Dansk forskning peger på, at udsatte ledige faktisk gerne vil have et arbejde – også selv om de har massive problemer, som umiddelbart står i vejen for at få job.

Fokus på den enkeltes mål og ideer

»Grundlæggende vil folk gerne have et job. Så hvordan møder vi de her ledige med en tro på, at de gerne vil?« siger Jørgen Haunstrup.

Det har krævet målrettet kompetenceudvikling af sagsbehandlerne i jobcentrene.

\ Læs mere

Rystende forskel på jobcentres hjælp til ledige

Samtidig har kommunen ansat flere, så hver sagsbehandler maksimalt har 40 sager i modsætning til tidligere, hvor hver havde omkring 100 sager.

Det gør det muligt at lære den enkelte ledige bedre at kende og på den måde lave udviklingsforløb, som tager mere afsæt i den enkeltes egne mål og idéer og egne evner.

Ifølge postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Sophie Danneris, er Silkeborg Kommune et godt eksempel på en kommune, som har valgt at investere også i de svageste ledige, og som på den måde faktisk har sparet penge.

Samarbejde er vejen frem

I Silkeborg har man desuden skabt et tættere samarbejde med de andre instanser, som udsatte ledige ofte er tilknyttet

»Der er masser af forskning, der viser, at hvis man har et arbejde, som tager de hensyn, der er nødvendige, så er sandsynligheden for at holde sig ude af misbrug og få det bedre psykisk også større. Derfor mener vi ikke, at indsatserne skal kæmpe imod hinanden om, hvad der er vigtigst først,« siger Jørgen Haunstrup og tilføjer:

»Så vi spurgte os selv: Hvordan får vi involveret de andre parter, så vi sammen med dem og borgeren skaber et samarbejde om at hjælpe den ledige videre?«

Han henviser til en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som blev udarbejdet for Erhvervsministeriet i 2015.

Konkret holder kommunen regelmæssige netværksmøder, hvor den ledige og alle de instanser, han eller hun er tilknyttet, mødes og diskuterer vejen frem.

Den måde at organisere indsatsen på bliver netop anbefalet af forskerne. I et notat fra slutningen af 2017 fremhæver de netop, at det er vigtigt, at kommunen laver en mere samlet indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Tag ud til virksomhederne

Kommunen har også gjort meget ud af at lave en mere målrettet indsats over for virksomhederne.

»I sidste ende hvis man skal have et arbejde, så skal der jo være en virksomhed, der vil ansætte en. Virksomheden skal kunne se, at den kan få udført et stykke arbejde, som skaber værdi,« siger Jørgen Haunstrup.

250 medarbejdere i jobcentrene i kommunen har derfor fået en diplomuddannelse i virksomhedsrettet indsats.

»Det handler om at gå ud i virksomhederne og analysere dem og deres behov. Typisk når man kommer ud hos en virksomhed, så vil de sige, at de har alle de medarbejdere, de skal bruge. Men hvis man beder dem vise en lidt rundt og fortælle om virksomheden, kan man måske få øje på nogen åbninger alligevel,« siger Jørgen Haunstrup.

\ Læs mere

Særlig jobindsats til ledige med angst og depression har ingen effekt

Han nævner for eksempel, at en af hans medarbejdere var ude og besøge et VVS-firma, som selvfølgelig ikke havde nogen ledige job.

Men ved at komme lidt rundt i virksomheden og tale med folk fandt medarbejderen ud af, at alle blikkenslagerne brugte en time hver morgen på at pakke bilen.

»Virksomhedskonsulenten talte med chefen og fortalte, at det havde han en dygtig ledig fleksjobber, som sagtens kunne gøre, og som går for en meget lavere løn end en blikkenslager. På den måde blev der skabt et job.«

Vil have dobbelt så mange i job

Da kommunen skulle vurdere, om deres indsats havde virket, gjorde de det ved at se på, hvor mange der generelt kommer i beskæftigelse i Danmark.

På landsplan er der i gennemsnit 17,5 procent kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job på et år.

»Vi har sagt, at vi skal fordoble det procenttal – altså 35 procent skal i job – og det har vi opnået,« siger Jørgen Haunstrup.

Kommunen håber, at de ved at komme med i forskningsprojektet kan lære af de andre kommuners måde at håndtere beskæftigelsesproblemer på.

\ Læs mere

Arbejdsløse sover dårligere

Derudover ønsker de at få en større forståelse af, hvordan deres egne indsatser virker og holde sig opdateret på den nyeste forskningsbaserede viden indenfor beskæftigelse.

»Når vi har besøg af forskerne, følger de nogle af vores medarbejdere i deres samtaler, og når de er ude på virksomhederne. Så har man en dialog om, hvad forskeren observerer, og hvad de ved fra deres forskning,« siger Jørgen Haustrup og afslutter:

»Medarbejderne bliver enormt meget klogere på, hvad de laver, når de kan sidde sammen med en, som forsker i samtaler. Vi lærer at blive bedre til at få borgeren i spil i samtalerne.«