Udsatte børn får selvtillid i idrætsklubben
En række projekter for udsatte børn, startet i landets idrætsforeninger og støttet af Kulturministeriet, giver børnene bedre kompetencer, både socialt og fysisk. Det slår forsker fast i sin ph.d.

Udsatte børn, der kommer ind i idrætsklubber gennem særlige hold, kan undervejs få mod til at deltage på almindelige hold, hvor de tidligere følte, de var for dårlige. (Foto: Colourbox)

Udsatte børn, der kommer ind i idrætsklubber gennem særlige hold, kan undervejs få mod til at deltage på almindelige hold, hvor de tidligere følte, de var for dårlige. (Foto: Colourbox)

Bedre selvværd og mere mod på tilværelsen. Større tro på sig selv og egne evner. Mindre ensomhed og isolation. Det er nogle af de positive konsekvenser af en lang række idrætsprojekter målrettet udsatte børn, som med Kulturministeriets støtte blev oprettet omkring 2006.

40 millioner blev der sat af til at hjælpe børn med problemer som overvægt og ressourcesvage forældre, og det ser ud til, at statens store investering har givet bonus.

Det viser Annette Michelsen la Cours ph.d.-afhandling. Den består blandt andet af en rapport, der evaluerer nogle af de mange projekter, der på baggrund af en bevilling fra puljen blev startet rundt omkring i landet.

»Jeg har set på projekter for overvægtige børn, og konklusionen er, at de bliver mere fysisk aktive, men de får også en selvtillid og et netværk, der forbedrer deres sociale kompetencer,« fortæller Annette Michelsen la Cour.

Udsatte børn og deres familier i søgelyset

Ud fra en analyse af 21 projekter konkluderer Annette Michelsen la Cour, at tilbud om fysisk aktivitet i trygge rammer gennem en forening har en meget stor betydning for både børnene og deres forældre.

»Hele familien kobles til et netværk i foreningen. Børnene kommer til ”at gå til noget”, de får øget selvværd, og de lærer, at de bidrager med noget, frem for at blive klienter eller patienter,« siger hun.

Annette Michelsen la Cour fortæller, at der ofte er tale om familier med psykisk sygdom, dårlig økonomi, skilsmisser og isolering fra arbejdsmarkedet. Derfor er der sjældent økonomiske ressourcer til, at børnene kan gå til en sport, eller blive transporteret til og fra.

Udfordringer: Rekruttering og fastholdelse

For at lave sin evalueringsrapport har Annette Michelsen la Cour besøgt 21 projekter, hvor hun blandt andet har observeret, lavet kvalitative interviews og deltaget i aktiviteterne. Hun har især fokuseret på de to største udfordringer; at tiltrække børnene og at fastholde dem.

»Det er svært at udbrede aktiviteter målrettet overvægtige, for man går ikke bare hen og prikker dem på skulderen. I stedet har jeg set et samarbejde mellem  på den ene side foreningerne og på den anden side sundhedsprofessionelle i kommunerne, skolernes idrætslærere,« fortæller hun.

Fakta

Udover evalueringsrapporten består Annette Michelsen la Cours ph.d.-afhandling også af en sociologisk analyse.

»For at fastholde børnene er det vigtigt, at de er i et miljø med trygge rammer, og at de i hvert fald i starten er på nogle særlige hold, hvor alle har samme dårlige erfaringer og starter på samme niveau. Det kan være et afsæt til senere at komme på almindelige hold,« siger Annette Michelsen la Cour.

Effekt kan ikke måles i tal

Under forsvaret af sin ph.d. blev Annette Michelsen la Cour konfronteret med, at kun 33 procent af deltagerne i projekterne tilsyneladende er blevet fastholdt. En bedømmer påpegede, at det var et lavt tal. Annette Michelsen la Cour mener dog ikke, man kan opgøre projekternes resultater i tal.

»Man kan ikke måle effekten i tal, den skal i højere grad ses som alle de positive side-effekter, der er. Som at familierne involveres i netværk og at børnene får mod på flere ting,« siger hun.

Hun understreger også, at hun ikke har været ude og følge op på projekterne, og derfor ikke kan sige, hvor mange børn, der stadig er i gang.

Mulighedsrum for staten

Selvom der ikke er konkrete tal på succesraten, viser evalueringen, at brugen af foreningslivet rummer meget potentiale.

Både som et incitament til at udfordre hele breddeidrætsbegrebet, så foreningerne giver brede tilbud, men også for statens aktive brug af foreningslivet.

»Undersøgelsen viser, at det er et mulighedsrum for staten at bruge foreningslivet, for de får derigennem en måde at arbejde positivt med marginaliserede familier,« forklarer hun.

»Jeg tror, staten er enig med mig, for der er ikke grænser for, hvad foreningslivet bliver bedt om; de skal lave noget for ensomme mænd, noget for kriminelle, noget for etniske kvinder… Staten lader til at være overbevist om, at det virker,« slutter hun.

Idrætsforeningerne har selv søgt penge fra Kulturministeriets pulje. For at få bevilget midler, skulle projekterne leve op til forskellige krav, alt efter, hvilken aldersgruppe, de var tiltænkt. For eksempel skulle projekter til de 5-9 årige fokusere på leg,  projekter målrettet de 10-13 årige skulle foregå udendørs, mens projekter for de 14-17 årige skulle kunne bruge vægten som en fordel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk