»Ska-at, kan jeg få dig til at klæde dig ud som ham den lækre fra Twilight..?«
Måske er det gået din næse forbi, men en stor del af den vestlige verdens hunkønsvæsner er ramt af en ganske særlig virus.
De er blevet fuldstændig bidt af en bestseller-serie kaldet Twilight-sagaen, som i bund og grund er en banal kærlighedshistorie om den næsten pinligt gennemsnitlige pige Bella, der bliver håbløst forelsket i den lækre vampyr Edward.
Men hvis du tror, at det kun er tossede teenagere, skøre singler eller sølle skæbner, der drømmer om lidenskabelige kys i tusmørket, tager du noget så grueligt fejl.
Twilight-sagaen som guideline i hverdagen
Kvinder i trediverne fra alle sociale lag med kærlighedsrødderne solidt plantet i et parforhold er akkurat lige så vilde med Twilight-sagaens fire bøger.
Kvinderne læser hver eneste bog mange gange, bruger særlige passager som vejledning, når de støder ind i et problem i deres eget kærlighedsliv – og går i enkelte tilfælde endda så langt som til at bede deres egen kæreste om at gå i samme tøj eller lave samme frisure som den sexede Edward.
\ Fakta
Twilight-sagaen består af fire hovedbøger: Twilight (Tusmørke), New Moon (Nymåne), Eclipse (Formørkelse) og Breaking Dawn (Daggry). De tre første bøger er allerede filmatiseret. Fjerde film i Twilight-serien med den engelske titel Breaking Dawn Part 1 får premiere senere på året.
Det beretter Paulina A. Frederiksen, der har interviewet en række af de voksne kvinder og kigget nærmere på Twilight-fænomenet i sit speciale på Roskilde Universitet (RUC).
Overraskende mange voksne fans af Twilight-sagaen
Paulina A. Frederiksen blev så overrasket over, at veluddannede kvinder som hende selv også kunne være vilde med Twilight, at hun skrev på internetfora og andre websites om planerne for en nærmere undersøgelse.
Hurtigt fik hun 40 henvendelser fra voksne kvinder, der havde slugt Twilight råt.
»Det var mange, og mange flere end jeg var vant til fra andre projekter. Jeg blev forundret over at opleve kvinder i min egen aldersgruppe, der er vilde med sagaen. Jeg kunne ikke forstå deres fascination, for den slags romantisk litteratur bliver tit betragtet som dårlig smag i vores samfund,« fortæller Paulina A. Frederiksen, der i dag er færdiguddannet cand.comm. fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.
Veluddannede kvinder tiltrukket af dårlig smag
Lange interview med et udsnit af kvinderne (se citater i boksen under artiklen) afslørede efterhånden, at de veluddannede kvinder et langt stykke hen ad vejen er helt enige med det meste af omverdenen: Det er dårlig smag og både piget og pinligt at være forgabt i en simpel kærlighedshistorie, som endda udspiller sig i en fantasiverden med overnaturlige væsner.
Når Twilight alligevel fænger – langt mere end alle mulige andre romantiske fortællinger – skyldes det ifølge Paulina A. Frederiksen to faktorer: bogens udformning og kvindernes udbytte af at læse den.

1) Udformningen
For det første skriver forfatter Stephenie Meyers i et legende let talesprog med jeg-fortæller og visuelle virkemidler (bl.a. afvekslende tegn og skrifttyper), som gør det let at følge hovedpersonen Bellas følelser. Når der går hele måneder, hvor Bella oplever tomhed, må læseren tilsvarende bladre gennem flere tomme sider for at komme videre til næste dosis oplevelser. Det giver alt i alt et nærvær, som kvinderne har svært ved at finde i andre bøger.
»Kvinderne beskriver det som en magnetisk kraft, der giver en følelsesmæssige påvirkninger, som de virkelig nyder. De udvikler også en zappertendens i deres læsning: hvis de får behov for at føle f.eks. forelskelse, finder de et afsnit med lige præcis den følelse, og så får de det godt. De beskriver det selv om et ’Twilight-fix’; læsningen bliver ’en lykkepille’ for dem, og flere siger, at de har svært ved at kaste sig over anden litteratur, fordi det ikke giver samme fornemmelse,« siger Paulina A. Frederiksen.
2) Kvindernes udbytte
Bogen giver altså den typiske effekt, som mange bogelskere vil genkende: Man drømmer sig væk og lever sig ind i hovedpersonens helt almindelige og endda lidt søvndyssende liv: »De er Bella, når de læser«, siger Paulina A. Frederiksen.
Effekten er kortlagt og beskrevet til uendelighed i en lang række teorier, så det interessante er nærmere, hvad kvinderne mere specifikt får ud at træde i den jævne amerikanske piges fodspor i en verden af varulve og vampyrer med lækre, V-formede overkroppe.
\ Fakta
Citater fra kvinderne i undersøgelsen og flere detaljer om indholdet af specialet i boksene under artiklen.
For at finde frem til et svar har Paulina A. Frederiksen foldet det store analyseapparat ud og kortlagt kvindernes livssyn.
Kvinder med en fast opskrift på succes i livet
Intensive gruppeinterview og analyser af teorier fra bl.a. John B. Thompson og Pierre Bourdieu tegner tilsammen et billede af veluddannede kvinder – altså kvinder fra den øverste halvdel af samfundslagene, i specialet kaldet middelklassekvinder – med en mere eller mindre bevidst opskrift på succes i livet.
Det gælder om at få en uddannelse og få etableret sig en god familie, helst inden man er fyldt 35. Kan man krydre det livsforløb med en hverdag, hvor man har et godt job, holder hjemmet rent, har jævnlig kontakt til veninderne og i øvrigt signalerer overskud, er man højt placeret i det sociale hierarki.
Men den allervigtigste ingrediens i opskriften er: den ideelle mand.
Parforholdet er det vigtigste for identiteten
»Det er ret tydeligt, at det har stor betydning at have en mand på armen og leve i et stabilt parforhold, både for kvindens identitet og for, hvordan hun føler, at andre ser på hende. Singlekvinder er under pres for at stræbe efter og finde det ideelle parforhold, og man kan også høre på kvinder i parforhold, at de har medlidenhed med singlekvinder – for der ligger en uudtalt forståelse af, at man ikke har succes, før man finder manden i sit liv, ligegyldigt hvor spændende et liv, man ellers kan fremvise.«
»Set i det lys bliver Bella og Edwards forhold det praktisk opnåelige ideal for middelklassekvinderne. Der er så mange krav til det perfekte liv og parforhold, også fra medierne, hvor parforholdet sættes op på en piedestal, så det bliver meget skrøbeligt og svært at få virkelighedens forhold til at køre perfekt. Det påvirker alt samme kvindernes selvforståelse og øger deres behov for at flygte ind i romanen, som skaber et trygt åndehul,« vurderer Paulina A. Frederiksen.
Arbejderkvinden vil helst være mor
Hele deres liv bliver en dyrkelse af universet, ligesom man kender det fra f.eks. Star Wars-fans. Det bliver svært for dem at skille fiktion fra virkelighed, og de sammenligner hele tiden deres hverdag med bogen.
Paulina A. Frederiksen
Det er værd at bemærke, at de veluddannede kvinder adskiller sig markant fra kvinder med kortere eller ingen uddannelse, i specialet kaldet arbejderklassen.
Arbejderklassens kvinder har intet problem med at droppe tanken om en soulmate og i stedet betragte verden som et sted med mange ’eneste enere’.
Deres højeste ideal er ikke at opnå det ideelle forhold med den ideelle mand, men nærmere at være mor – med eller uden mand. Og så længe man bare kan klare sig selv økonomisk, er det fint kun at have en kort uddannelse med i bagagen.
Ifølge Paulina A. Frederiksen er arbejderklassens kvinder underlagt samme idealer for kærlighed og parforhold som de veluddannede, og derfor taler historierne til begge klasser.
Edward til middelklassen, Jacob til arbejderklassen
En pudsig krølle i den forbindelse: Interviewene viser, at selvom alle kvinderne er vilde med Edward, så er det kun middelklassekvinder, der ser ham som en mulig partner. Arbejderkvinder vil hellere dele hverdag med Edwards ven, Jacob (en varulv), som er mere impulsiv, mindre blødsøden og i det hele taget bliver opfattet som et mere realistisk bud på en virkelig mand end Edward med de gode manerer.
»Det er ret interessant, at selvom alle mulige sociologer forsøger at sige, at der ikke eksisterer klasser, så er der helt tydeligt forskellige værdier hos kvinderne – og det er tydeligt, at læserne af Twilight går efter forskellige mænd, afhængig af hvilken klasse de tilhører,« bemærker Paulina A. Frederiksen, der også har en bachelorgrad i Socialvidenskab fra RUC.
Twilight-feber blusser op ved filmpremierer
Singler bruger bøgerne anderledes end kvinder i parforhold: fordi de smelter sammen med hovedpersonen Bella oplever de en fiktiv social opstigning gennem et parforhold. Singler har typisk en lav status i samfundet, og den fortalte de, at de godt selv kunne mærke.
Paulina A. Frederiksen
Mange af kvinderne bliver så betagede af universet, at de også går i biografen eller køber filmene på video for også at få regelmæssige fix af levende billeder, som hjælper dem med at komme ind i den parallelle verden.
Filmatiseringerne er godt nok blevet sablet i småstykker af de fleste anmeldere, men ikke desto mindre hiver hver eneste af dem flere milliarder kroner hjem, blandt andet fordi hovedrolleindehaveren Robert Pattinson bliver den legemliggjorte udgave af Edward, som man bare må opleve.
»På det ubevidste plan er han en ideel konstruktion, som ville give kvinderne en højere social status, hvis de var sammen med ham, og derfor har de et brændende ønske om at lære ham at kende. Flere af kvinderne skal jævnligt ind på nettet for at finde billeder, YouTube-klip eller interview, som kan holde abstinenserne væk, og som er med til at skabe den fiktive intime relation mellem dem og ham. Det er en slags legitim form for utroskab, som de skammer sig lidt over,« fortæller Paulina A. Frederiksen.
Ensomme kvinder flygter ind i Twiligt-fora
Kvinder på tværs af klasseskel oplever, at deres venner og familie har svært ved at forstå dem og tager afstand fra den litterære lidenskab. Det er med til at give kvinderne en følelse af ensomhed, der får flere af dem til at flygte ind i chatfora eller websites dedikeret til Twilight-fans for at finde nogen af dele oplevelserne med.
Men når nu kvinderne rent faktisk får noget ud af at flygte ind i Twilight-universet, burde man måske gøre en indsats for at fortælle omverdenen om mulighederne, så endnu flere kunne få et pusterum fra hverdagens høje krav ved at drømme sig væk og få et Twilight-fix?
Paulina A. Frederiksen mener klart nej.
Opmærksomhed om idealer kan lette presset
»Jeg ville personligt hellere se, at der bliver kastet lys over den konstruktion eller idé, vi har af, hvad et ideelt parforhold er og skal indeholde. Kravene er så høje, at forholdet bliver udsat og skrøbeligt og i sidste ende sårer flere kvinder og mænd, end det gavner.«
»Jeg ser selv blevet virkelig bevidst om, hvordan de her idealer reproduceres i samfundet, og det gør det lidt lettere at prøve at være ligeglad med dem,« siger Paulina A. Frederiksen.
Konklusionerne i Paulina A. Frederiksens speciale lægger sig klods op ad konklusionerne i et andet speciale, som er refereret på Videnskab.dk: De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede.
Videnskab.dk bringer senere en sammenfattende artikel ud fra konklusionerne i de to specialer med kommentarer fra antropolog og kærlighedsforsker Sarah Holst Kjær.
\ Citater fra kvinder i undersøgelsen
(Enkelte passager er forkortet af redaktionen)
Single får dækket et behov:
»I og med at jeg er single og har været det længe, så tror jeg, at jeg lidt måske får dækket – som du selv siger – et behov, altså får man lidt sådan lige et lille touch af noget kærlighed. Og det er jo meget dejligt, når man ikke har så meget af det i sit eget liv. Så jo, det er ikke særlig rart at indrømme, men jeg tror da, at jeg får nogle behov dækket.«
Besat af skuespilleren bag ’Edward’:
»Jamen, jeg har bare siddet og surfet flere timer om dagen, og jeg plejer altså aldrig at være på nettet. Og så fundet alle mulige ting; alle mulige billeder og, jamen, bare siddet og læst, jeg har bare set alle klip fra alle mulige shows… Letterman og alle de der amerikanske shows.«
Twilight-fixet:
»Jeg føler mig fuldstændig som en eller anden junkie, der bare skal have… Altså, fordi det er så, det er så… Tiltrækningen er bare så massiv og sådan helt magnetagtig. Jeg skulle bare have mit Twilight-fix, altså sådan var det virkelig.«
Konstant læsning af bøgerne:
»På et tidspunkt arbejdede jeg i Næstved, så der havde jeg dem tit liggende; én nede i tasken, én inde i soveværelset. Jeg kan faktisk læse alle fire på én gang, hvis det skal være, én i hvert rum eller én i tasken og sådan noget ikke. Så er der lige nogle passager, jeg lige skal ind at læse igennem igen og sådan.«
Flugten fra virkeligheden:
»Når jeg læser de der bøger, så giver det mig et eller andet, bliver mere glad og kan slappe mere af og så træde ind i den her verden, som for det meste er lykkelig. Det giver mig så en eller anden… ro eller, ligesom hvis man tager lykkepiller, tror jeg, altså jeg har det GODT derinde, og der er ikke nogen andre ting omkring mig, sidder bare i den her boble. Det kan jeg godt lide.«
Bogens effekt:
»Altså, jeg var hele følelsesregisteret igennem, min mor troede, at jeg var tosset, da vi var på ferie (…) Lige pludselig kunne hun tage mig i at sidde og grine højlydt, og lige pludselig så sad jeg med tårerne trillende ned af kinderne, og jeg gik rundt i min egen verden, når jeg læste bogen. Altså, min mor kunne nærmest ikke komme i kontakt med mig; det var sådan, at de blev helt… altså nærmest bekymret for mig. På et tidspunkt gik jeg rundt med følelsen af at være forelsket. Ikke bare sådan, når man har sommerfugle i maven, men hvor man sådan kan mærke det helt ud til fingerspidserne.«
I øvrigt:
En sigende tendens i interviewene med de veluddannede kvinder var, at de først lagde vægt på, at de var fascineret af f.eks. kampscenerne i bogen. Først senere tøede de op og indrømmede, at det var kærlighedstemaet, der talte til dem.
\ Specialets indhold og teori
Specialet ’Kvinden, Klasse & Kærlighed’ er blevet bedømt til 10 ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.
Analysen er opdelt i tre fokusområder:
- Konsekvenserne af at læse romantisk litteratur
- Kærligheden, især det heteroseksuelle parforhold
- Hvordan har mediet indflydelse på kvinderne? (også kaldt ’den medierede læseoplevelse’)
Der er kun lavet ganske lidt forskning i kvinders litteraturlæsning i forhold til deres personlige relationer og i kombination med bredere sociologiske teorier som f.eks. Pierre Bourdieus om værdier og adfærd i samfundet. Derfor måtte Paulina A. Frederiksen – i begyndelsen sammen med sin specialemakker Kathrine Pihl Williams, senere i forløbet alene – støvsuge afhandlinger, videnskabelige artikler, specialer og rapporter fra forskellige felter for at finde viden.
Det teoretiske grundlag for konklusioner om kvinderne idealer og deres livssyn består især af tekster fra sociologerne John B. Thompson og Pierre Bourdieu.
Litteraturforskerne Christine Jarvis og Janice Radway kaster lys over, hvad kvinder får ud af litteraturen, antropolog Sarah Holst Kjær kaster lys over parforholdets funktion, mens bl.a. Gitte Balling bliver brugt til overvejelser om receptionsteori; hvordan man får folk til at tale om deres bevidste og ubevidste tanker om det, de har læst.
Undervejs har de to specialestuderende også lavet kvalitative – dybdegående – interview med 11 kvinder. Kvalitative interview giver ingen ide om, hvor udbredt et fænomen er, men til gengæld en masse information om, hvorfor fænomenet er populært.
»Vi kunne godt have lavet 100 interview mere, men da vi nåede 11, fik vi bare den samme information og meget mere af det samme materiale, så det var et godt sted at stoppe,« fortæller Paulina A. Frederiksen.