Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg
Fundet af en glemt ringborg vakte for få måneder siden begejstring blandt arkæologer verden over. Nu kan forskerne endelig slå fast, at der virkelig ér tale om en vikingeborg. Men var det Harald Blåtands borg?

Oversigt over borgen med placering af udgravningsfelter. Borgens formodede omrids er markeret med grønt. Nedgravninger og andre arkæologiske detaljer er markeret med sort. Grænsen for udgravningsfelterne er markeret med stiplet rød streg (Foto: Nanna Holm, Danmarks Borgcenter)

Oversigt over borgen med placering af udgravningsfelter. Borgens formodede omrids er markeret med grønt. Nedgravninger og andre arkæologiske detaljer er markeret med sort. Grænsen for udgravningsfelterne er markeret med stiplet rød streg (Foto: Nanna Holm, Danmarks Borgcenter)

Spetakulært var det, da en gruppe arkæologer i september 2014 kunne afsløre, at de havde fundet levnene af en hidtil ukendt vikingeborg, som med stor sandsynlighed er bygget af den legendariske konge Harald Blåtand.

Nu har forskerne foretaget de første dateringer, og en kulstof 14-analyse bekræfter, at borgen er bygget mellem år 900 og år 1000.

»Da fundet blev offentliggjort i september, var vi ikke i tvivl om, at det var en trelleborg fra vikingetiden, vi havde fundet, men på nettet og blandt arkæologer er det siden blevet diskuteret heftigt, om vi havde ret. Nu ved vi endegyldigt, at vi har fundet en borg fra 900-tallet,« fortæller museumsinspektør og arkæolog Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter.

Kulstof 14-dateringerne bygger på prøver taget fra de yderste årringe i de forkullede stammer, som er fundet i borgens nordport. De to prøver har givet det samme resultat.

Legendarisk konge kan have været bygherre

Årsagen til, at arkæologerne havde en stærk formodning om, at der i hvert fald var tale om en vikingeborg, ligger i fæstningens konstruktion.

»Vi kan endnu ikke sige, at det er Harald Blåtands borg, men med en datering til 900-tallet begynder nettet at strammes. De ting, vi har opdaget om borgen i løbet af udgravningerne, peger i samme retning,« fortæller Søren Sindbæk, som er professor ved middelalderarkæologi på Aarhus Universitet.

Han nævner tre eksempler på måden at bygge på, som er karakteristisk for de øvrige ringborge ved eksempelvis Fyrkat og Trelleborg, som forskerne siger, de er sikre på, at Harald Blåtand har bygget.

  • Jordvolden omkring borgen bliver holdt sammen af et kompliceret tømmerskelet, som ligger uden på volden men også går igennem volden.
     
  • En træbelagt gade inden for voldene svarer til træbelagte gader, forskerne har fundet i de andre trelleborge.
     
  • En storstilet planering af terrænet har fundet sted, inden borgen er blevet bygget. Det har været et omfattende arbejde, blandt andet fordi arbejderne har skullet udgrave jordbundsler og ikke bare græstørv. En lignende planering af terrænet er set ved trelleborgen ved Fyrkat, men altså ikke i andre perioder end vikingetiden.

Nye analyser kan vise os borgens fødselsdato

Den aktuelle kulstof 14-dateringen kunne indsnævre borgens fødselsdato til en periode på 100 år, men yderligere fund ved Vallø Borgring vil kunne lægge grund til yderligere analyser.

»Vi ved allerede, at der er rigtig gode chancer for, at vi kan få et fældende bevis i løbet af næste år,« fortæller Søren Sindbæk, som fortæller, at næste skridt er at foretage en såkaldt dendrokronologisk analyse, som er mere præcis end en kulstof 14-datering.

Fakta

Dendrokronologien anses for den mest nøjagtige dateringsmetode, arkæologien råder over – og altså mere nøjagtig end kulstof 14-metoden – men kræver en ubrudt serie af 'standardårringe', hvorimod kulstof 14-metoden kun kræver tilstedeværelsen af kulstof.

Derfor er fund af ældre tømmerkonstruktioner altid spændende: Bliver der føjet en manglende årringsserie til det historiske forløb, eller bliver der mulighed for at strække kronologien år bagud i tiden?

»Vi er så heldige, at der er bevaret noget tømmer inde i volden, som vi kan analysere årringene på,« siger arkæologen.

Harald Blåtand regerede i perioden ca. 958 til ca. 987. Rammer den dendrokronologiske analyse årstal i den periode er borgen med stor sandsynlighed bygget af ham.

Muligt at andre end Harald Blåtand kan have bygget en lige så stor borg

Professor Søren Sindbæk vil ikke afvise, at der kan være andre end Harald Blåtand, som i hans regeringstid kunne have bygget en lignende borg.

»Der kan bestemt være andre end Harald Blåtand, som har bygget borge. Men det må vi lade komme an på en prøve, når vi skal analysere videre på forskelle og ligheder mellem trelleborgene,« siger professoren, som forklarer, at hver hær sandsynligvis har haft sin egen måde at bygge borge på.

Magtfuld konge må have stået bag kompliceret byggeprojekt

Arkæolog og museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen har selv arbejdet med vikingeborge og følger med spænding udgravningen af Vallø Borgring. 

Han mener, at det næsten kun kan være Harald Blåtand, der har bygget Vallø Borgring, da den ved Køge strategisk ligger som støtteborg til Trelleborg, og fordi den med sin beliggenhed ud til bugten ligger perfekt i forhold til togter ind i Sverige.

»De her borge vidner om et storslået projekt om at erobre et stort landområde i Sverige og Norge, og det har krævet en konge med helt specielle evner,« siger Bjarne Henning Nielsen.

De matematiske beregninger, som ligger bag udførelsen af blandt andet Vallø Borgring må også være lavet af specialister, som kun en meget stærk magthaver kan have tiltrukket, understreger han.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk