Spetakulært var det, da en gruppe arkæologer i september 2014 kunne afsløre, at de havde fundet levnene af en hidtil ukendt vikingeborg, som med stor sandsynlighed er bygget af den legendariske konge Harald Blåtand.
Nu har forskerne foretaget de første dateringer, og en kulstof 14-analyse bekræfter, at borgen er bygget mellem år 900 og år 1000.
»Da fundet blev offentliggjort i september, var vi ikke i tvivl om, at det var en trelleborg fra vikingetiden, vi havde fundet, men på nettet og blandt arkæologer er det siden blevet diskuteret heftigt, om vi havde ret. Nu ved vi endegyldigt, at vi har fundet en borg fra 900-tallet,« fortæller museumsinspektør og arkæolog Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter.
Kulstof 14-dateringerne bygger på prøver taget fra de yderste årringe i de forkullede stammer, som er fundet i borgens nordport. De to prøver har givet det samme resultat.
Legendarisk konge kan have været bygherre
Årsagen til, at arkæologerne havde en stærk formodning om, at der i hvert fald var tale om en vikingeborg, ligger i fæstningens konstruktion.
»Vi kan endnu ikke sige, at det er Harald Blåtands borg, men med en datering til 900-tallet begynder nettet at strammes. De ting, vi har opdaget om borgen i løbet af udgravningerne, peger i samme retning,« fortæller Søren Sindbæk, som er professor ved middelalderarkæologi på Aarhus Universitet.
Han nævner tre eksempler på måden at bygge på, som er karakteristisk for de øvrige ringborge ved eksempelvis Fyrkat og Trelleborg, som forskerne siger, de er sikre på, at Harald Blåtand har bygget.
-
Jordvolden omkring borgen bliver holdt sammen af et kompliceret tømmerskelet, som ligger uden på volden men også går igennem volden.
-
En træbelagt gade inden for voldene svarer til træbelagte gader, forskerne har fundet i de andre trelleborge.
- En storstilet planering af terrænet har fundet sted, inden borgen er blevet bygget. Det har været et omfattende arbejde, blandt andet fordi arbejderne har skullet udgrave jordbundsler og ikke bare græstørv. En lignende planering af terrænet er set ved trelleborgen ved Fyrkat, men altså ikke i andre perioder end vikingetiden.
Nye analyser kan vise os borgens fødselsdato
Den aktuelle kulstof 14-dateringen kunne indsnævre borgens fødselsdato til en periode på 100 år, men yderligere fund ved Vallø Borgring vil kunne lægge grund til yderligere analyser.
»Vi ved allerede, at der er rigtig gode chancer for, at vi kan få et fældende bevis i løbet af næste år,« fortæller Søren Sindbæk, som fortæller, at næste skridt er at foretage en såkaldt dendrokronologisk analyse, som er mere præcis end en kulstof 14-datering.
Dendrokronologien anses for den mest nøjagtige dateringsmetode, arkæologien råder over – og altså mere nøjagtig end kulstof 14-metoden – men kræver en ubrudt serie af 'standardårringe', hvorimod kulstof 14-metoden kun kræver tilstedeværelsen af kulstof.
Derfor er fund af ældre tømmerkonstruktioner altid spændende: Bliver der føjet en manglende årringsserie til det historiske forløb, eller bliver der mulighed for at strække kronologien år bagud i tiden?
»Vi er så heldige, at der er bevaret noget tømmer inde i volden, som vi kan analysere årringene på,« siger arkæologen.
Harald Blåtand regerede i perioden ca. 958 til ca. 987. Rammer den dendrokronologiske analyse årstal i den periode er borgen med stor sandsynlighed bygget af ham.
Muligt at andre end Harald Blåtand kan have bygget en lige så stor borg
Professor Søren Sindbæk vil ikke afvise, at der kan være andre end Harald Blåtand, som i hans regeringstid kunne have bygget en lignende borg.
»Der kan bestemt være andre end Harald Blåtand, som har bygget borge. Men det må vi lade komme an på en prøve, når vi skal analysere videre på forskelle og ligheder mellem trelleborgene,« siger professoren, som forklarer, at hver hær sandsynligvis har haft sin egen måde at bygge borge på.
Magtfuld konge må have stået bag kompliceret byggeprojekt
Arkæolog og museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen har selv arbejdet med vikingeborge og følger med spænding udgravningen af Vallø Borgring.
Han mener, at det næsten kun kan være Harald Blåtand, der har bygget Vallø Borgring, da den ved Køge strategisk ligger som støtteborg til Trelleborg, og fordi den med sin beliggenhed ud til bugten ligger perfekt i forhold til togter ind i Sverige.
»De her borge vidner om et storslået projekt om at erobre et stort landområde i Sverige og Norge, og det har krævet en konge med helt specielle evner,« siger Bjarne Henning Nielsen.
De matematiske beregninger, som ligger bag udførelsen af blandt andet Vallø Borgring må også være lavet af specialister, som kun en meget stærk magthaver kan have tiltrukket, understreger han.