Partiet Sverigedemokraterne har ikke store chancer for at få indflydelse, når det på søndag sandsynligvis bliver stemt ind i Rigsdagen.
De store partier i Sverige afviser at samarbejde med det nye parti. Svenskerne er nemlig siden 1930’erne blevet opdraget af Socialdemokraterne til at have et politisk korrekt forhold til de fremmede.
Samtidig har en århundreder lang succesfuld neutralitetspolitik fået svenskerne til at se positivt på andre kulturer.
Det siger ekstern lektor ved Aarhus Universitet Lars Hovbakke Sørensen, som for nogle år siden i bogen ‘Slagsbrødre eller broderfolk?’ analyserede forskellene mellem dansk og svensk politik deriblandt flygtningepolitikken.
»Når man diskuterer flygtninge i Sverige, så handler det om, hvordan man bedst fremmer integrationen, og om hvordan integrationen fungerer,« siger historikeren og uddyber forskellene mellem Danmark og Sverige:
»I Danmark diskuterer man, hvor mange udlændinge der skal være her, fordi man ser en sammenhæng mellem de behov, som de mange udlændinge har, og hvor godt integrationen fungerer. I Sverige diskuterer man kun, hvor godt integrationen fungerer.«
Det politiske klima i Sverige minder ifølge forskeren om det danske sidst i 90’erne, men i modsætning til Danmark ser det ikke ud til, at svenske politikere vil blive mildere stemt overfor det nye parti.
Socialdemokraterne har ‘skolet’ svenskerne til korrekthed
Forskellene mellem dansk og svensk flygtningepolitik har rod i forskellige indenrigspolitiske og internationale erfaringer.
Lars Hovbakke Sørensen siger, at det svenske socialdemokrati har tradition for ikke kun at ville føre fordelingspolitik.
\ Fakta
Partiet har også villet opdrage svenskerne til at være politiske korrekte og til at have en åben holdning for folk udefra, da de mente, det var en del af det at have et velfærdssamfund.
»Socialdemokraterne har været meget dominerende i svensk politik siden 1930’erne. Der har samlet set kun været borgerlige statsministre i 13 år siden 1932. Derfor har den socialdemokratiske tankegang sat sig spor,« siger historikeren og fortsætter:
»I Danmark har socialdemokraterne haft de samme idéer. Men de har aldrig haft mulighed for at udbrede dem i befolkningen, fordi vi i højere grad end Sverige også har haft perioder med borgerlige regeringer.«
Succesfuld neutralitet formede svenskhed
De forskellige internationale erfaringer har imidlertid også sat sig spor.
Sverige har haft neutralitetspolitikken som en bærende i idé. I 200 år har svenskerne stort set ikke været i krig, og de har holdt sig neutrale – også under Den Kolde Krig, hvor de holdt sig udenfor begge blokke. Lars Hovbakke Sørensen forklarer, at det har medført, at svenskerne opfatter det som typisk svensk at forsøge at balancere i mellem forskellige synspunkter, at have internationalt udsyn, være åben overfor andre kulturer og ikke at indtage ekstreme synspunkter, som kan støde andre. Danmark har ikke haft den samme gennemgående neutralitetspolitik, da vi under Den Kolde Krig lagde vores sikkerhedspolitik op af de vestlige stormagter med vores medlemskab i NATO. Derudover har Danmark været et af de mest befolkningsmæssigt ensartede lande i Europa. Den danske nationalidentitet lægger sig derfor meget opad det at have ét sprog, én kultur, én religion og ét fælles ophav indenfor statens grænser.
Forskeren forklarer, at svenskerne også har flere erfaringer end Danmark med at skulle forholde sig til mindretal i den svenske befolkning, da der bor mange samer og finner i Sverige.
Ingen tegn på opblødning i svensk politik
Forskeren siger, at det politiske miljø i Sverige minder om det danske for mere end ti år siden. Den svenske statsminister Frederik Reinfeldt fra Moderaterne og partileder Mona Sahlin fra Socialdemokraterne har kaldt Sverigedemokraterne for ‘uanstændige’ og ‘uansvarlige’.
Poul Nyrup Rasmussen tog som statsminister i 90’erne på samme måde afstand til Dansk Folkeparti ved at sige, at de aldrig blev ‘stuerene’. Dansk Folkeparti fik imidlertid hurtigt vind i sejlene, og Socialdemokratiet måtte justere kursen efter de nye politiske vinde. Men de historiske erfaringer fra Danmark lader det ikke til, at svenskerne vil tage til sig som lærepenge. Politikerne fastholder den hidtidige svenske kurs i flygtningepolitikken.
»Der er ikke meget tegn på, at der er sådan en selvransagelse i gang hos de svenske politikere. De fastholder at Sverigedemokraterne må være nogle slette mennesker. I partilederdebatten på SVT var de rørende enige om, at man slet ikke skulle samarbejde med dem,« siger historikeren og konstaterer, at der slet ikke er tegn på, at de svenske politikere som i Danmark efterhånden vil bløde op overfor det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne.
