Svensk professor: Dansk elite-forskning er en succeshistorie

Svenskerne har ødegårdene, Volvo'erne, ligestillingen, fodboldgeniet Zlatan og en økonomi i vækst, men på ét punkt er vi foran vores naboer mod øst: Forskningsresultater i verdensklasse har vi flere af i Danmark.

Derfor kigger svenskerne over Øresund for at finde ud af, hvordan flere blå-gule forskere kan komme helt op og mænge sig med verdenseliten, ligesom de danske forskere gør.

»I de seneste 20 år er et stigende antal danske forskere slået igennem internationalt, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på eliten. De dygtigste danske forskere og dem, der får enestående idéer, er blevet belønnet med større bevillinger, og det har øget kvaliteten af deres resultater,« siger professor Gunnar Öquist om den danske forskersucces.

Dansk forskning slår igennem internationalt

Gunnar Öquist er verdenskendt professor i plantefysiologi, medlem af bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond, og indtil 2010 var han også generalsekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi. Sidste år var han en af hovedforfatterne bag den svenske rapport Fostering breakthrough research: A comparative Study, som sætter fokus på, hvorfor svenske forskere kun klarer sig middelmådigt internationalt.

I rapporten bliver Danmark, Holland og Schweiz brugt som eksempler på lande, der er på størrelse med Sverige, men som klarer sig langt bedre, når det gælder forskning, der bryder igennem globalt. At få et internationalt gennembrud som forsker vil blandt andet sige, at man får sine resultater publiceret i store videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature.

Danmark ligger 35% over gennemsnit

»Et af kriterierne for at slå igennem internationalt er, at ens resultater bliver publiceret i de ledende videnskabelige tidsskrifter og bliver citeret globalt. Det er et kvalitetsstempel og langt mere sandsynligt at få et globalt gennembrud, hvis man bliver publiceret i et af de tidsskrifter,« siger Gunnar Öquist, da Videnskab.dk møder ham i København.

Mens svenske forskere ligger 15 procent over verdensgennemsnittet for mest citerede publikationer, ligger Danmark hele 35 procent over gennemsnittet.

Fremtidsudsigterne ser også lysere ud i Danmark, hvor flere unge forskere får international anerkendelse for deres resultater end unge svenske.

Dansk grundforskning sætter standarden

Succesen skyldes blandt andet, at Danmark tør skærpe konkurrencen på universiteterne blandt andet ved at belønne forskereliten for dens exceptionelle evner, mener Gunnar Öquist:

I de seneste to årtier har de bedste danske forskere fået flere penge, mere frihed, tillid og faciliteter til at udvikle deres idéer. Oprettelsen af Danmarks Grundforskningsfond er en af hovedårsagerne.

»Danmarks Grundforskningsfond blev grundlagt i 1991, og nu, 20 år senere, står det klart, at fonden har betydet ekstremt meget for dansk forskning. Den har spillet en afgørende rolle i den danske succeshistorie, fordi den har sat en ekstrem høj standard for de forskningscentre, den har finansieret,« siger Gunnar Öquist.

»Et øget fokus på kvalitet har siden spredt sig til hele den danske forskningsverden, hvor standarden generelt er blevet forbedret. Grundforskningscentrene har opnået international anerkendelse, så det er blevet nemmere for Danmark at tiltrække de bedste forskere fra udlandet.«

LÆS OGSÅ: ESOF 2013: International konference skal skabe dialog mellem videnskab og samfund

Konkurrence er vejen til den globale top

At satse på eliten er utraditionelt i de skandinaviske velfærdslande, som bygger på lighed, men ifølge Gunnar Öquist er konkurrence og elitær tænkning inden for forskning nødvendig, hvis de skandinaviske lande skal være med til at finde en løsning på verdens allerstørste udfordringer.

»Universiteterne skal være konkurrencemindede for at være globale, og vi bliver nødt til at arbejde globalt for at finde en løsning på de verdens allerstørste udfordringer såsom klimaforandringer og overbefolkning.«

»Jeg er overbevist om, at det bliver de internationalt ledende forskermiljøer og globale vidensnetværk, der finder løsningerne,« siger Gunnar Öquist.

Gode arbejdsvilkår tiltrækker udenlandske forskere

Velfærdsstaten har dog også sine fordele, som vi ikke bør give køb på, medgiver professoren. For eksempel er der gode leve- og arbejdsvilkår i Skandinavien, og de kan også være med til at tiltrække forskere fra udlandet.

»Der skal selvfølgelig være en rimelig balance mellem ordentlige arbejdsforhold og fokus på konkurrence.«

»Nogle udenlandske ph.d.-studerende komme sikkert til Skandinavien på grund af vores lighed og velfærd, men hvis vi skal kunne tiltrække de allerbedste, der opnår banebrydende resultater, skal vi også kunne give dem gode muligheder for at udvikle sig som forskere. De skal kunne se, at der er mulighed for at få en international karriere, hvis de flytter hertil,« siger Gunnar Öquist.

Danske universiteter har stadig udfordringer

Selvom de danske forskere klarer sig bedre internationalt end de svenske, bør vi nu ikke læne os tilbage for at nyde opturen, advarer Gunnar Öquist: De danske universiteter har en række udfordringer at overkomme, hvis de vil fastholde succesen, understreger han.

»Hvis Danmark skal beholde sin topposition, er det nødvendigt, at universiteterne får nogle stærke akademiske ledere, som er anerkendte for deres viden og vækker tillid blandt forskere. Hvis lederne ikke både er gode akademikere og ledere, kan de få svært ved at opretholde kvaliteten af forskningen, blandt andet fordi de så ikke har de evner og de erfaringer, der skal til for at rekruttere de allerbedste forskere,« siger professoren.

Eksterne fonde må ikke få for meget magt

Danske forskere kan også få svært ved at bevare den skandinaviske førertrøje, hvis bevillinger fra eksterne fonde bliver for store, i forhold til de forskningspenge den danske stat giver til universiteterne, siger Gunnar Öquist.

»Hvis eksterne fonde får mere kontrol over forskningen, er der fare for, at forskerne mister deres frihed og begynder at tænke for strategisk på, hvordan de skal få finansieret deres projekter. Og så er der risiko for, at de primært vil satse på at løse nationale eller lokale problemer fremfor de helt store globale udfordringer.«

Ifølge Gunnar Öquist bør eksterne fonde ikke finansiere mere end 40 procent af universiteternes forskning, mens staten bør finansiere resten.

»Finansierer eksterne fonde 50 procent eller mere af universiteternes forskning, kan det blive svært for universiteternes ledelse at være uafhængig, når den ansætter nye forskere. Det problem har vi i Sverige, hvor de eksterne fonde har fået for stor magt over rekrutteringen,« siger Gunnar Öquist.

For at blive i verdenseliten er det altafgørende, at Danmark formår at tiltrække de bedste udenlandske forskere og samtidig forhindrer, at de bedste danske søger til udlandet, understreger den svenske professor.

»Og når politikerne vil udvide universitetsuddannelserne, skal de sikre kvaliteten ved at sørge for, at de undervisere, der bliver ansat, også er gode forskere,« siger han til slut, inden han skynder sig videre til bestyrelsesmøde i Danmarks Grundforskningsfond.