Studie: Skoleelever bliver bedre af flere lærerstyrede timer i læsning

Det er meget omdiskuteret, om flere timer har en effekt på elevernes præstationer.

Nu konkluderer et nyt dansk studie, at flere undervisningstimer rent faktisk forbedrer elevernes læseevner.

Resultatet er netop udgivet i det meget anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)

»Det har været meget uklart, om det betyder noget med ekstra undervisningstid, men nu har vi ret god evidens for, at det har en positiv effekt på elevernes læseevner,« siger Simon Calmar Andersen, professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab og hovedforfatter til studiet.

Tre ekstra timer om ugen gjorde en forskel

Undersøgelsen blev gennemført før folkeskolereformen, i 2013, på 1.931 4.-klasseelever fordelt på 90 folkeskoler. Kun skoler med mindst 10 procent tosprogede elever kunne deltage i undersøgelsen.

Over en periode på 16 uger øgede skolerne danskundervisningstiden med tre timer (fire lektioner) om ugen, hvilket svarer til en forøgelse på 15 procent.

LÆS OGSÅ: Dårlige læsere magter ikke livslang læring

De ekstra timer blev forvaltet på to forskellige måder, som var bestemt af forskerne:

1. På 28 skoler benyttede man et meget detaljeret undervisningsprogram (klik for at downloade programmet), udviklet af danske eksperter med formålet at øge sprogforståelsen.
2. På 31 skoler fik lærerne frie tøjler til at tilrettelægge de ekstra undervisningstimer, som de ville.

De resterende 31 skoler øgede ikke timetallet og fungerede dermed som kontrolgruppe.

For at måle effekten, benyttede forskerne den nationale læsetest og sammenlignede resultaterne med elevernes formåen i en tilsvarende test, som de tog i 2. klasse to år tidligere.

Frie tøjler giver bedre præstationer

Sammenlignet med kontrolgruppen viser prøverne, at der var en signifikant forbedring af præstationen hos de elever, hvis ekstratimer var tilrettelagt af læreren selv. Blandt elever, som blev udsat for det detaljerede undervisningsprogram, var effekten lille og ikke-signifikant.

»Det er meget interessant og overraskende, at man får bedre effekter ved at give lærerne frihed til selv at bruge tiden, som de finder det bedst. Det er et argument for, at lærerne godt kan forvalte undervisningen på egen hånd,« siger Simon Calmar Andersen, der har et bud på en forklaring på, hvorfor eleverne klarer sig bedre, når lærerne får frihed til selv at tilrettelægge de ekstra undervisningstimer.

»Årsagen kan være, at lærerne lettere kan tilpasse undervisningen, hvorimod de detaljerede programmer ikke giver plads til at tilpasse sig forskellige elevers niveau. Detaljerede programmer vil være effektive for nogle elever og ineffektive for andre.«

Da folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/15, betød det blandt andet væsentligt flere timer på skolebænken for de danske skoleelever.

Selvom undersøgelsen blev foretaget før folkeskolereformen, kan resultaterne, ifølge Simon Calmar Andersen, bruges som et argument for, at det var en fornuftig idé at øge timetallet.

»Undersøgelsen er naturligvis ikke en evaluering af reformen, men den viser, at en øget undervisningstid i sig selv giver bedre læring,« siger han.

Møder kritik fra DPU-professor

Men det er professor Peter Allerup fra DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse uenig i.

»Det er slået fast i talrige undersøgelser, både nationalt og internationalt, at det ikke har nogen effekt på elevernes præstationer hverken at øge eller reducere undervisningstiden.«

LÆS OGSÅ Forsker: Gamle børnebøger kan ødelægge børns læselyst

I 2011 udkom to internationale rapporter fra DPU – ’PIRLS’ og ’TIMMS’ – som blandt andet undersøgte effekten af timetal på 4.-klasseelevers henholdsvis læseevner og evner i matematik og naturfag. Peter Allerup stod bag TIMMS-rapporten, mens hans kollegaer Jan Mejding og Louise Rønberg stod bag PIRLS-rapporten, hvori de konkluderede, at:

»Et ofte diskuteret forhold er elevernes årlige timetal, men det har vist sig, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem erhvervede kompetencer og det tildelte timetal i skolen. Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer klarer sig ikke nødvendigvis bedre.«

Konklusionen var baseret på en sammenligning af resultater fra forskellige lande, og Peter Allerup fik et tilsvarende resultat i sin undersøgelse af matematik og naturfag.

Forsker: resultatet er tilfældigt

Han kalder udfaldet af den nye danske undersøgelse for en tilfældighed.

»At de finder en signifikant effekt ved at øge timetallet uden at kontrollere, hvad lærerne konkret foretager sig, kan vi ikke bruge til noget som helst. Resultatet er per definition en tilfældighed, for vi kan aldrig kontrollere det, når vi ikke aner en pind om, hvad der faktisk foregik i klasselokalet,« siger Peter Allerup og fortsætter:

»Med den anden model, hvor man giver læreren et deltaljeret undervisningsprogram, kan man kontrollere, hvad der foregår. Her finder de så en ikke-signifikant effekt, hvilket er et argument for, at det ikke hjælper noget at øge timetallet. Men den alternative model, hvor man bare lukker døren og lader læreren gøre lige præcis, hvad vedkommende vil, kan vi ikke bruge til noget i en videnskabelig sammenhæng. Det siger intet om, hvordan undervisningen bør forløbe fremover.«

Ifølge Simon Calmar Andersen er det en forfejlet kritik.

»Styrken ved studiet er netop, at vi viser, at der er en signifikant effekt ved at øge timetallet, uden at man behøver lægge faste retningslinjer for undervisningen. Det viser, at lærerne udnytter tiden til noget, der hjælper elevernes læseevner. Og i forhold til om resultatet skulle være udtryk for en tilfældighed, så har resultatet altså et signifikansniveau på 5 procent, hvilket svarer til, at der kun er fem procent sandsynlighed for, at det er en tilfældighed,« siger han og fortsætter:

»Desuden må man huske på, at tidsskriftet PNAS har antaget studiet til publikation. Flere anonyme reviewers har læst artiklen og fundet den værd at publicere i et tidsskrift, som er et af de stærkeste inden for samfunds- og humanvidenskaberne.«

Forsker: studiet er bedre end tidligere undersøgelser

Karl Fritjof Krassel, der er forsker i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, kalder det nye studie veldesignet og mener, at det skiller sig positivt ud fra tidligere forskning på området.

»I forhold til tidligere studier, som primært har været baseret på observationer, har vi her et randomiseret kontrolleret forsøg. For første gang kan man sammenligne med en kontrolgruppe, og det placerer resultaterne øverst i evidenshierarkiet.«

LÆS OGSÅ: Hver sjette voksne dansker læser dårligt

Han mener, at studiet viser, at der er gevinster at hente i at give lærerne lov til selv at styre de ekstra timer.

»Det er ret interessant, at de finder så signifikante effekter ved at øge undervisningstiden, og det giver god mening, at effekten er størst, når lærerne selv har mulighed for at tilrettelægge undervisningen. Det betyder dog ikke, at prædefinerede programmer ikke virker, men at de har en mere snæver målgruppe,« siger Karl Fritjof Krassel, der dog har et forbehold til undersøgelsens resultater.

»Der er en speciel risiko indbygget i denne slags forsøg, hvor man giver lærerne frie tøjler. Man kan risikere, at de gør sig ekstra umage, fordi de ved, at de er med i et forsøg. Derfor er det ikke sikkert, at resultatet afspejler, hvordan det ville gå, hvis man øgede timetallet uden for en forsøgskontekst.«

Ikke brug for flere timer efter reformen

Forskerne er enige om, at effekten af undervisningstimer på elevernes evner kan illustreres ved en kurve, som i starten er stejl, men på et tidspunkt flader ud. Ingen påstår, at for eksempel det at gå fra 0 undervisningstimer til 5 timer ikke har en effekt, men uenigheden handler om, hvornår kurven flader ud og de ekstra timer mister effekten.

»Diskussionen går på, om vi selv før reformen havde så mange undervisningstimer, at det ikke kunne nytte noget at øge antallet. Jeg mener, at vores undersøgelse viser, at det kunne det godt,« siger Simon Calmar Andersen. På spørgsmålet om, hvorvidt man bør øge timetallet selv efter reformen, er han mere tilbageholdende.

»Jeg vil ikke påstå, at det virker at øge timetallet endnu mere. Vi har nok nået et punkt, hvor effekten flader ud, og hvis man øger timetallet endnu mere, kan man risikere en negativ effekt.«

Peter Allerup mener, at diskussionen om antallet af undervisningstimer er helt afsporet.

»Vi har ikke mulighed for at vurdere, hvornår effekten af flere timer flader ud, så jeg mener, at vi i stedet for at fokusere på kvantitet bør interessere os for indholdet af undervisningen.«

Kan inspirere til at give lærerne mere frihed

Da hverken Simon Calmar Andersen eller Peter Allerup mener, at det nytter noget at øge timetallet yderligere efter reformen, er spørgsmålet, hvad man så kan bruge undersøgelsen til.

»Jeg tror, at det kan inspirere andre lande til at indføre flere undervisningstimer. Desuden kan det få indflydelse på, hvordan man i fremtiden tilrettelægger undervisningen i Danmark. Vi kan jo se, at det kan betale sig at give læreren frihed, mens man må være påpasselig med at indføre detaljerede programmer,« siger Simon Calmar Andersen, der inden undersøgelsen forventede, at resultatet ville falde ud til programundervisningens fordel.

»Vi er meget overraskede over, at ekstraundervisning med det detaljerede program ikke havde en signifikant effekt, for vi havde alle troet, at det var et godt program. Det er det givetvis også for nogle elever, men eksperternes vurdering af programmet viste sig ikke at holde stik,« siger han.