Hvor gode er danskerne til at sortere deres plastaffald? Er det for bøvlet, er de for dovne, eller har de fuldstændig styr på det?
I øjeblikket er flere tusinde danske skoleelever, som en del af ‘Masseeksperiment’, i gang med at undersøge netop det.
Og der er tilsyneladende et behov for, at eleverne kigger sorteringen efter i sømmene. For de seneste tal viser, at det ikke går særlig godt.
\ Masseeksperiment: Fra supermarked til skraldespand
Masseeksperiment finder sted hvert år, hvor grundskole- og gymnasieelever udfører et naturligt eksperiment.
30.000 elever deltager i ‘Masseeksperiment 2024’, der handler om plast og plastaffald og har titlen ‘Fra supermarked til skraldespand’.
Undersøgelsen om håndtering af plastaffald i hjemmet er den første af sin slags, som skal besvare tre spørgsmål:
- Hvordan sorterer vi plastaffald i danske hjem?
- Hvordan ser det ud med plastforurening i den danske natur?
- Hvor stor den af vores tøj indeholder plast og hvilken plast?
Kilde: Masseeksperiment
Tal fra EU’s statistikorganisation Eurostat viser, at 23 procent af Danmarks plastemballage-affald blev genanvendt i 2021.
Til sammenligning genanvendte man 29 procent i Finland og hele 49 procent i Tyskland.
Går vi et par år tilbage til 2019 viser tal fra Miljøstyrelsen, at 30 procent af den samlede mængde plastemballageaffald blev sorteret og sendt videre til genanvendelse. Det vil sige, at der var 70 procent af plastemballageaffaldet, der ikke blev sorteret og dermed ikke sendt til genanvendelse.
Af de 30 procent, der blev sorteret, var det kun halvdelen, der havde en god nok kvalitet til reelt at blive genanvendt.
På baggrund af de her tal, ligger Danmark »bagerst i klassen« sammenlignet med andre EU-lande.
Det fortæller Lykke Margot Ricard, der er lektor i Bæredygtig Innovation og Teknologi ved Syddansk Universitet.
Hun er en af de forskere, der er nysgerrig på, hvorfor så lidt bliver genanvendt.
Det kan skyldes, at det er besværligt at sortere, eller fordi man ikke ved, hvordan tingene skal sorteres.
\ Artikelserie: Affaldssortering
I anledningen af ‘Masseeksperimentet 2024’ sætter Videnskab.dk med en række artikler fokus på, hvordan det går med affaldssorteringen.
30.000 skoleelever skal lede efter plast i naturen, i affaldsspandene derhjemme og i klædeskabet.
Ligesom skoleeleverne retter Videnskab.dk fokus mod plastaffaldet – mod mælkekartonen, smørbakken og mayobøtten.
For hvor meget af plastikken bliver egentlig genanvendt? Nytter det noget, at vi sorterer? Gør vi det overhovedet rigtigt? Og kan maskiner ikke bare sortere affaldet for os?
Hvad med blandingsmaterialerne?
Det kan især være udfordrende, når det kommer til kompositmaterialer, som er blandingsmaterialer, forklarer Lykke Margot Ricard.
Mælkekartonen hører for eksempel til i plast- og emballagespanden, selvom den også er lavet af pap.
Det samme gælder for smørbakken – som kan være designet sådan, at den kan skilles ad i pap og plast. Det står med småt, hvordan det skal gøres, og Lykke Margot Ricard tror ikke, at der er så mange, der læser det med småt.
Hun har også en idé om, at boligsituationen spiller ind på, hvordan man sorterer, hvis man overhovedet gør det.
»Det bliver hurtigt mange spande på lidt plads, hvis man bor i en toværelses, og så gør det nok også en forskel, hvis man bor på fjerde,« siger hun.
Der er endnu ikke lavet forskning, der viser, hvordan det går med plastsorteringen i de danske hjem. Masseeksperiment er de første til at undersøge det.
Derfor er Lykke Margot Ricard spændt på, hvad de mange skoleelever finder ud af.
»Det bliver interessant at se, hvordan danskernes affaldsvaner er nu og her – hvad der fylder i plastspanden, og hvad det ryger ved siden af, for det ved vi ikke meget om endnu,« fortæller hun.
Det meste ender på forbrændingen
Én ting er, hvordan det går med sorteringen derhjemme. En anden ting er, hvad der sker med det efterfølgende - når det er sorteret og smidt i den rigtige spand.
En rapport fra 2019 viser, at der i 2016 blev genereret 350.000 tons plastaffald i Danmark. Meget af plastaffaldet endte på forbrændingen – cirka 57 procent. Energien fra forbrændingen kan være en kilde til fjernvarme.
Cirka en procent blev sendt til deponering – altså til et miljøanlæg - og 27 procent blev sendt ud af landet. Det efterlod 13 procent til genanvendelse.
Den mængde plast, der skal genanvendes, bliver hentet i kommunerne og sendt til et centralt affaldsanlæg. Her bliver plasten pakket tæt som halmballer af maskiner og bliver hentet af en sorteringsvirksomhed.
Den indsamlede plastemballage kan bestå af mange forskellige typer plast. Sorteringsvirksomheden skal derfor sortere affaldet i de forskellige typer, før de sender dem videre til et genbrugsfirma.
Genbrugsfirmaet behandler, maler og ‘presser’ plastikken til granulat. Og så er plastikken klar til at blive solgt videre til virksomheder, der kan bruge det i nye produkter.
Undervejs i den proces mister man cirka halvdelen af volumen.
Hvis Danmark skal nå EU’s affaldsdirektiv, er det ikke godt nok at genanvende den beskedne del af plastemballageaffaldet, som vi gør nu.
Direktivet siger nemlig, at 50 procent af plastemballagen skal genanvendes i 2025 og 55 procent i 2030.
Kan maskinerne hjælpe os tættere på det mål? Det kan du læse mere om i en kommende artikel på Videnskab.dk
