Stephen Hawking: Der findes ikke liv efter døden
Men den berømte fysikers egen forskning og formidling vil uden tvivl leve videre.
stephen hawking død

Stephen Hawking er særligt kendt for sin forskning i sorte huller. (Foto: Shutterstock)

Onsdag morgen vågnede verden op til nyheden om, at universet var blevet en stor forsker og formidler fattigere.

Stephen Hawking døde i sit hjem i Cambridge, England, i de tidligste timer af den 14. marts 2018.

Medier verden over er allerede boblende med hyldest til stjernen i teoretisk fysik og kosmologi, som på trods af sin invaliderende sygdom ALS har formået at efterlade sig et væsentligt aftryk - både forskningsmæssigt og populærvidenskabeligt.

»Han har først og fremmest spillet en kæmperolle for udbredelsen af kendskabet til sorte huller,« siger Ole Eggers Bjælde, som er specialkonsulent ved Aarhus Universitet og selv både har forsket i og formidler om emnet sorte huller. 

»Han har gjort det på en måde, så almindelige mennesker kunne forstå det og få interesse for et meget vanskeligt emne. At han så oven i købet var en dygtig forsker, er fuldstændig enestående.«

Hawking turde stille de svære spørgsmål

Lektor Steen H. Hansen fra Københavns Universitet fremhæver også Stephen Hawkings evne til at skabe »entusiame for forskning blandt almindelige mennesker.«

»Han turde stille de vanskelige og dybe spørgsmål, som optager og inspirerer folk,« siger Steen H. Hansen, som er lektor ved Dark Cosmology Centre ved Københavns Universitet. 

»Vi andre kan bruge timevis på at forklare detaljer om, hvordan og hvor hurtigt universet udvider sig. Stephen Hawking spurgte i stedet, hvorfor det udvider sig, og hvordan universet blev skabt.«

Stephen Hawking

Hawking var matematik-professor på Cambridge Universitet i England.

Han blev født i 1942 og døde 14. marts 2018 (76 år).

Som et led i sin sygdom mistede han stemmen, hvilket gjorde ham nødsaget til at kommunikere gennem en kunstig stemme-computer.

Hans hovedområder var forskningen af kosmos og kvante-tyngdekraft.

Du kan læse meget mere om hans bidrag til forskningen i artiklen Forsker: Hawking har leveret banebrydende viden om universets sorte huller.

Forskede på trods af sygdom

Stephen Hawking er født i Oxford i England i 1942. Han blev kort tid efter sin 21 års fødselsdag diagnosticeret med en uspecificeret uhelbredelig sygdom, som senere blev identificeret som den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk lateral sklerose, ALS.

Sygdommen gjorde ham ude af stand til at bruge kroppen, så han måtte sidde i kørestol.

Læger skønnede dengang, at han ikke havde mere end få år igen, men Stephen Hawking trodsede lægevidenskaben og levede yderligere 55 år.

Selvom han i offentligheden er mest kendt for sine bøger, foredrag og den populærvidenskabelige formidling, har han ifølge flere fysikere også ydet et væsentligt bidrag til selve forskningen.

Hawking-stråling

Stephen Hawking er især kendt for sin forskning i sorte huller - fascinerende og ekstremt kompakte objekter, der er blevet presset så meget sammen af tyngdekraften, at de ingenting fylder.

Tæt på et sort hul er tyngdekraften så stærk, at selv lyset ikke kan slippe væk.

Hawking har imidlertid været med til at vise, at ‘noget’ godt kan slippe væk fra sorte hullers voldsomme tyngdekraft - dette 'noget' bærer i dag hans navn og er kendt som Hawkingstråling.

»Han fandt ud af, at sorte huller udsender en stråling med en vis temperatur. Det er et ret epokegørende resultat, som vi stadig forsker i og stadig forsøger at forstå i dag,« forklarer Troels Harmark, som er lektor i teoretisk fysik og kosmologi og forsker i sorte huller ved Niels Bohr Institutet På Københavns Universitet.

Ofte bliver Hawkingstråling forklaret som en slags fordampning fra sorte huller. Det kan lyde simpelt nok, men den dybere forklaring er vanskeligere at begribe.

»Hawking viste, at der på kanten af et sort hul - i det vi kalder begivenhedshorisonten - spontant kan opstå et partikelpar. Det vil sige en partikel og dens antipartikel,« fortæller Ole Eggers Bjælde. 

»I sjældne tilfælde kan det ske, at den ene partikel undslipper den voldsomme tyngdekraft fra det sorte hul, mens den anden bliver spist af det sorte hul. Det betyder, at et sort hul langsomt taber partikler, og det kender vi som Hawkingstråling.«

Sorte huller er opbygget af 'legoklodser'

Beskrivelsen af Hawkingstråling har også haft indflydelse på vores forståelse af opbygningen af sorte huller, påpeger Troels Harmark:

»At sorte huller udsender Hawkingstråling har den konsekvens, at sorte huller også har en såkaldt entropi. Det betyder, at sorte huller må have en indre struktur og være opbygget af nogle mindre bestanddele - en slags legoklodser.« 

»I dag forsøger vi fortsat at finde ud af, hvad disse legoklodser er, og hvordan de fungerer,« siger Troels Harmark, som vurderer, at dette resultat er Hawkings »måske vigtigste bidrag til forskningen.«

Singularitet i sorte huller

Et andet af Hawkings store gennembrud kom i 1970, da han sammen med forskeren Roger Penrose brugte matematik til at undersøge singulariteten i sorte huller.

»Singulariteten er et sted, hvor tid og rum hører op. Hvis man spoler tiden tilbage, vil universet blive mindre og mindre, og til sidst vil der kun være et punkt tilbage. Det er en slags singulært sted, hvor tid og rum ophører og ikke længere giver mening,« forklarer Troels Harmark, som er lektor i teoretisk fysik og kosmologi og forsker i sorte huller ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Inden for det felt var Stephen Hawkings forskning ret epokegørende. Han viste kort fortalt, at der er singulariteter inden i sorte huller og kom med et forslag til, hvordan sorte huller ser ud indeni.«

Mens man tidligere ikke havde vidst, om singulariteter var en fysisk realitet, eller om det bare var matematiske finurligheder, viste Hawking og Penrose altså, at singulariteter kan opstå i kosmologien, hvilket også fik betydning for vores forståelse af tid og rum.

Du kan læse meget mere om teorien i denne artikel.

Hawkings popularitet var tydelig, da han besøgte Danmark i 2016. 30.000 mennesker havde stået på venteliste for at få fingre i en af de 1.800 billetter til hans foredrag i DRs Koncertsal. (Video: Kristian Højgaard Nielsen, Videnskab.dk)

Bidrog til strengteorier

Troels Harmark bemærker også, at Stephen Hawking i 1960’erne var med til at formulere fysiske love for, hvordan sorte huller reagerer med omverdenen - de såkaldte mekaniske love for sorte huller.  

De danske forskere fremhæver desuden, at Hawking har bidraget til forskningen inden for teorier om, hvordan universet er skruet sammen - såkaldte strengteorier.

»Strengteorier handler overordnet set om de mikroskopiske byggesten i universet. Strengteorien går ud på, at alt består af små strenge. Strengene kan være med til at forklare nogle af de mystiske ting ved universet, som vi ikke forstår,« siger Ole Eggers Bjælde fra Aarhus Universitet. 

»Man kan for eksempel bruge strengteorien til at komme helt tæt på tidspunktet for Big Bang og forsøge at beskrive, hvad der foregik,« forklarer Ole Eggers Bjælde, som påpeger, at Hawking har leveret »væsentlige bidrag« inden for strengteorier.

Hawking revolutionerede forskningsfeltet

Herudover har Stephen Hawking også kastet sig over flere andre forskningsfelter. I sit seneste projekt satte han sig eksempelvis for at udforske liv i rummet. 

Forskningsmæssigt vil den berømte videnskabsmand dog blive mest husket for de sorte huller, påpeger Troels Harmark.

»Han fik sin diagnose som 21-årig. Alligevel formåede han faktisk at revolutionere et forskningsfelt. Og samtidig skrive populære bøger, som påvirkede folk verden over,« opsummerer Troels Harmark.

Stephen Hawking modtog da også mange prestigefyldte anerkendelser og æresbevisninger.

Allerede i en alder af 32 blev han valgt som medlem af Royal Society, som er et fællesskab for de højst profilerede og anerkendte forskere i verden.

Han har siden vundet Albert Einstein Award, the Wolf Prize, the Copley Medal og the Fundamental Physics Prize. Han blev dog aldrig tildelt en Nobelpris.

Tror ikke på liv efter døden

I de senere år har Stephen Hawking gjort sig bemærket i offentligheden med flere opsigtsvækkende udtalelser.

Blandt andet efter indsættelsen af præsident Donald Trump, hvor Stephen Hawking udtalte, at vi mennesker bør flytte fra Jorden inden for 100 år.

Det skyldes blandt andet truslen fra klimaforandringerne, overbefolkning af Jorden og risikoen for asteroidenedslag, lød det fra forskeren.

Du kan læse mere om hans kontroversielle udtalelser i artiklen Hawkings 4 vigtigste advarsler til menneskeheden.

Hawking var ateist

Nogle af Stephen Hawkings kommentarer har vakt furore blandt religiøse.

I sin bog Grand Design fra 2010 erklærede han, at Gud ikke var nødvendig for at holde universet i gang, og han har senere udtalt, at han ikke tror på et liv efter døden.

»Jeg tror, at den mest simple forklaring er, at der ikke er en gud. Der var ikke nogen, der skabte universet, og der er ikke nogen, der styrer vores skæbne. Det har ledt mig til den konklusion, at der formentlig ikke findes en himmel, og at der ikke findes liv efter døden. Vi har ét liv til at sætte pris på det fantastiske univers, og det er jeg taknemmelig for.«

Hawking stod bag mange livskloge citater

Modsat visse religiøse kræfter har andre hyldet Hawking for en perlerække af humoristiske og livsglade citater.

Blandt andet er han kendt for dette citat til sine børn:

»Husk at kigge op på stjernerne og ikke ned for jeres fødder. Forsøg at forstå, hvad du ser, og tænk over, hvad der skaber universet. Vær nysgerrig. Og hvor vanskeligt livet end kan synes at være, er der altid noget, du kan gøre og lykkes med. Du skal ikke give op.«

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.