Det kan være et pres for en topatlet at præstere på et stadion foran 40.000 tilskuere. Men tit er presset endnu større, når ham eller hun bagefter skal tisse på et toilet nede under tribunen, mens en enkelt dopingkontrollant kigger på.
Det viser en undersøgelse blandt 37 dopingkontrollanter i Tyskland. 36 af de 37 medvirkende havde haft problemer med at få gennemført dopingkontrollen på en atlet, uanset om vedkommende var mand, kvinde, ung eller gammel og ligegyldigt inden for hvilken sportsgren.
»Mange har store problemer med at tisse, fordi det foregår under kontrol. Det er ikke et fysiologisk problem, men et rent psykologisk, simpelthen fordi nogen kigger på dem,« fortæller Anne-Marie Elbe, lektor på Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Elbe lavede i 2007 spørgeskema-undersøgelsen "Wollen - aber nicht können: das Problem Dopingkontrolle" sammen med sin tyske kollega Katharina Strahler fra Universität Potsdam.
Anspændt efter sport
\ Fakta
Dopingkontroller er meget upopulære blandt idrætsfolk. Tit tager de lang tid, og de kan smadre en hel dags træning eller ødelægge den restitution, som er planlagt efter en stor præstation.
Anne-Marie Elbe er i øjeblikket ved at finde ud af, præcis hvor udbredt problemet er. Hun vil have flere forklaringer på, hvorfor det er så svært at tisse til en dopingkontrol. En del af idrætsfolkene kan nemlig sagtens kan tisse, når andre mennesker end dopingkontrollanter er i nærheden. Formålet med hele projektet er at finde ud af, hvordan man bedst hjælper sportsfolk med at få tisset.
Som sportspsykolog i Tyskland har Anne-Marie Elbe allerede oplevet en række topatleter, som kunne bruge timer på at aflevere en urinprøve. En del af sportsfolkene havde lige været på toilettet, når dopingkontrollanten dukkede op, og ifølge Anne-Marie Elbe kan andre måske have været bange for at blive taget for doping.
Langt de fleste fortalte, at de ganske enkelt ikke kunne slappe af lige efter træning eller konkurrence, og slet ikke når de skulle have selskab helt ind på lokummet.
Fremmed urin i blæren
Man har tidligere diskuteret, om sportsfolk skulle have lov at gå ind i et rum for sig selv og hælde vandet fra kartoflerne. Men problemet er, at undersøgelser for længst har vist, at én af de mest udbredte måder at snyde dopingkontrollen på er i hemmelighed at sprøjte et andet menneskes urin ind i blæren, så man tisser det andet menneskes tis ud til prøven.
\ Fakta
Anne-Marie Elbe og hendes tyske kollega Katharina Strahler fra Universität Potsdam har kun kunnet finde et enkelt studium, som tidligere har fokuseret på problemet med at tisse foran andre. Studiet er lavet på amerikanske soldater under lidt anderledes vilkår, men det viser, at fem procent af soldaterne har nogenlunde samme problem som idrætsfolk.
Det problem forsvinder, hvis Anne-Marie Elbe får held til at finde en ny måde at spore dopingen på. Anne-Marie Elbe er gået sammen med et tysk laboratorium for at teste en særlig sporingsmekanisme; en markør.
Narko-markør skal afsløre dopingsyndere
Markøren bliver allerede brugt i fængsler til at afsløre forbudte stoffer i blodet på de indsatte, men forskerne vil være sikre på, at markøren ikke påvirker resultatet af en dopingtest.
»Tanken er, at atleterne kan tage en tablet, vente en halv time, og så tisse hvor de vil uden opsyn. Så kan man finde markøren i urinen, og man kan bevise med sikkerhed, om der er brugt doping eller ej, uden at atleten behøver at føle sig ydmyget undervejs,« siger Anne-Marie Elbe.
Laboratoriet er færdigt med sine analyser af markøren til sommer. Studiet af idrætsfolk skal være færdigt med udgangen af 2009.
