Vampyrserien ‘True Blood’ er sexet, intelligent, kinky og morsom.
Og så spændende skruet sammen, at den fik mig til at sidde oppe sent om natten, selvom jeg burde sove.
Og så grænseoverskridende, som amerikansk tv nu engang tillader.
Massepsykose af seksuel besættelse
Første sæson udforskede især de kinky elementer. Vampyrerne færdes i moderne sexklubber klædt i outfits i sort lak, læder og latex med højhælede sko, diverse korsetter og heftig makeup, mens de dyrker heftig sex og heftig blodsugning, der gerne ender med mistede arme, ben, liv og indvolde. Når vampyrerne dør, eksploderer de; splatterfilmen har holdt sit indtog i mainstream-tv.
Her er vampire-wannabees, der rydder op om natten i de smagfulde klub-lokaler og holder ro og orden om dagen, når vampyrerne sover.
I anden sæson sker der selvfølgelig også udvikling på den kinky front. Her er bøsser i lænker, kannibalisme, sex med dyr, sex med døde, sex med udøde, fetichisme, sadisme, masochisme, dominatrixer og mastere… Hmm, har jeg mon glemt noget?
Ja jeg har, men lad mig her blot sige, at vi også får seksuelle masse-psykoser.
Handler også om integrationspolitik
I sæson 2 udfoldes desuden det politiske spor: Allerede sæson 1 var politisk om sydstaterne og etniske minoriteter (som en læser af bloggen gjorde mig opmærksom på).
Nu bliver sporet mere internationalt: Sookies bror Jason bliver medlem af en kristen sekt, The Sun, der vil udrydde vampyrer.
Indsæt Pia Kjærsgård eller George Bush i stedet for The Sun og sæt muslimer, arabere, indvandrere eller enhver fremmed, vi er bange for, i stedet for vampyren.
Vampyren et fremmedelement, der har samme rettigheder som mennesker, men ikke er velkomne, heller ikke selvom de tilpasser sig ved at drikke kunstigt blod, følge menneskelige skikke og undertrykke deres natur.
For nu ikke at afsløre for meget kan jeg sige, at her er selvmordsbombere og kalkulerede spindoktorer og politiske ledere med propagandistiske budskaber og smalt udsyn. Og en person siger den nu velkendte sætning: »You are either with us or against us.«
Taler med flere tunger
‘True Blood’ er sexet, opfindsom, politisk og genrefornyende.
Den er også et eksempel på tv, vi sjældent ser i Danmark. Grænseoverskridende fantastisk tv, der arbejder med det overnaturlige, uden at forfalde til ren underholdning (som at vampyrer ‘bare’ er underholdning for børn og barnlige sjæle) eller moralisme (det onde handler ‘bare’ om godt og ondt). Begge dele er utåleligt.
Vampyruniverset hører til den fantastiske genre, og det fantastiske taler med flere tunger. Et fantastisk sprog er både realistisk og fantastisk, både konkret og symbolsk, både erotisk og politisk.
‘True Blood’ er ét eksempel – ligesom ‘Pan’s Labyrint’ og ‘Børnehjemmet’ – på, at det fantastiskes tunger kan tale sammen og bringe os op i et på én gang højere og dybere univers.
Kød, blod og politik
Når jeg skriver fantastisk, mener jeg ikke fantastisk godt, men fantastisk i natur og sprog og indhold.
‘True Blood’ viser, hvad gyset – som er en del af det fantastiske univers – kan, når det er godt: Sætte svingninger i underliv og intellekt og udfordre os i kød, blod og politik; elementer der er tættere forbundne, end vi forestiller os.
Sæt kødet fri og se hvad der sker.
Alt er uforudsigeligt og forrygende spændende. Jeg glæder mig til at se tredje sæson. Har ikke smugkigget på YouTube, selvom det lokker.
Og… Ja, jeg synes, at Eric, spillet af svenske Alexander Skarsgård, er umanerlig sexet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
