Lad mig sætte det på spidsen: I film som 'Jarhead', 'In the Valley of Elah', 'Generation Kill', 'Redacted' og 'Stop-Loss' oplever soldater Irakkrigen som traumatiserende, meningsløs og uden ende.
Deres officerer er fraværende, stupide eller inkompetente, og soldaterne prisgivet deres egen etik. De er med andre ord smidt i stressende omgivelser – krigen i Irak med dens bomber, fanger og Abu Ghraib-skandaler.
En måde at håndtere denne stress på er at 'filtrere' den med teknologi. Soldaterne modtager mails, fotos og film, og de tager selv fotos, optager film og sender mails.
Disse krigsfilm viser os en forbindelse mellem soldaternes nedbrydning som mennesker og teknologi.
Skrækhistorie fra Abu Ghraib
Det er ikke overvågning i traditionel forstand – der er intet hemmeligt over deres filmen-hinanden – men teknologien skaber en privat selv-overvågning, en auto-surveillance, der opbevares og deles med andre. Abu Ghraib er det berygtede eksempel på optagelser, der blev cirkuleret for 'sjov' og udvekslet mod pornografisk materiale på internet-sitet Nowthatsfuckedup.
Mest kendt er fotografiet af en fange i Kristus-positur på en kasse med en ku-klux-klan-agtig hætte over hovedet og hænderne forbundet til (fingeret) elektricitet. Dette foto vises som regel i et udsnit.
I hele fotografiet ser vi en soldat til højre for fangen, der betragter sit digitale kamera. Dette foto er taget af en anden soldat, der fotograferer, at soldaterne fotograferer deres mishandling af fanger. Det viser en bevidsthed om torturen og legen og endigital udveksling.
En far på jagt efter sønnens morder
I Paul Haggis' 'In the Valley of Elah' (2007) er den unge soldat Mike blevet myrdet, mens han var hjemme på orlov på sin kaserne. Hans far Hank (Tommy Lee Jones), en pensioneret officer og brændende patriot, sætter sig for at finde morderen, da militærpolitiet ikke kan opklare sagen. Det er et bestialsk drab, hvor liget er blevet knivstukket og parteret, og stykkerne smidt i ørkenen.
Blandt sønnens efterladenskaber er en smadret mobiltelefon, og en tekniker hjælper Hank med at rekonstruere optagelserne.
Til slut får Hank en ubehagelig overraskelse. Han ser sin søns optagelse af at 'lege doktor' og gentagne gange stikke sine fingre i de blødende sår på en fange i deres bil. Deraf sønnens kælenavn Doc.
Krigen gør soldater afstumpede
'In the Valley of Elah' siger ikke, at digital teknologi gjorde Mike afstumpet. Optagelserne viser, at det er Mikes deltagelse i krigen, der har gjort ham afstumpet.
Da han kører truck, får han at vide, at han ikke må bremse. Heller ikke for et barn på vejen. Da han har kørt barnet over, stiger han ud af vognen og går hen og fotograferer liget.
Han e-mailer dette foto hjem til sin far, Hank, og ringer også og siger, at der er sket noget slemt, og at han gerne vil hjem. Det er bare nerver, siger faren, der ikke forstår, hvad billedet viser.
Det viser sig, at Mikes soldater-kammerater har dræbt ham under et skænderi.
»Mike havde gjort det samme mod mig,« siger den unge soldat, der tilstår drabet. »I am sorry for your loss,« undskylder han til Hank.
Afstumpetheden er ikke soldaternes skyld. Det er krigens skyld.
Har delingen af billeder betydning?
Men vi kan spørge, om soldaternes besættelse af at filme og dele fotos og film ikke fører til forråelse?
I disse film glider digitalt materiale fra erotiske optagelser, som kærester og koner sender til deres soldater-mænd, til soldaternes optagelser af sig selv i krig, udvekslet mellem soldaterne selv og sendt tilbage til familien.
Et udbredt fænomen på internettet idag er shock sites; internetsider, der viser chokerende billeder (autentisk og iscenesat) af ekstremt materiale: porno, lemlæstelse, død og obskønt materiale.
»Most images and videos found on shock sites have been culled from pornography (...) or from medical contexts (pictures of bodily abnormalities, severe injuries, and corpses). Where the erotic and the abject are juxtaposed, the obscenity-effect deepens. Where the erotic and the abject are juxtaposed, the obscenity-effect deepens. Shock sites valorize such combinations, framing representations of the exposed body in terms of repulsion and amusement.« (Jones 2010: 124).
Koblingen er et panik-fænomen
Her til slut har jeg to kommentarer. For det første viser en række film en kobling mellem forråelse og private digitale optagelser.
For det andet er koblingen af ny teknologi til forråelse af 'uskyldige' brugere et velkendt panik-fænomen, vi genkender fra den første brug af tegneserier, film, vhs, dvd og computerspil. De nye medier er 'farlige', og brugerne 'uskyldige ofre'.
Heroverfor skal vi huske videnskabsfilosofferne fra mit sidste blogindlæg, Kiran og Verbeek, der foreslog en tredje måde at gå til overvågningsteknologien på: Ikke blind optimisme eller en-øjet pessimisme, men tillid og aktiv indoptagen af teknologien i nye måder at handle i verden. Men hvordan er disse måder? Hvordan kan vi bruge teknologien med tillid?
Her er 'In the Valley of Elah' et komplekst eksempel: den digitale overvågningsteknologi redder ikke Mike, men den afslører den rette sammenhæng mellem krig, vold og drabet på Mike. Patrioten, officeren og faderen Hank må erkende, at krig har flere omkostninger, end han havde forudset.
Vi kan ikke sige nej til teknologien. Den er del af os nu. Men vi skal spørge, hvordan den giver »a new image of being human; one in which creativity and expression are linked to the ontology of human existence.« (C.R. Williams, 135)
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
