Mænd er mere liderlige end kvinder. For mænd er hulemænd, der skal sprede deres sæd, og det har været indprentet i deres hjerner i hundredetusinder af år. Derimod er kvinders hjerner skabt til på samme tid at passe bål, unger og madlavning – sådan som det var nødvendigt i menneskets urtid. Derfor er kvinder i dag bedre til at multitaske.

Sexologen Joan Ørting og medie-zaren Mads Christensen fortæller tit om forskellene på mænd og kvinder i medierne. Og tit forklarer de forskellene med, at mande- og kvindehjerner er udviklet på forskellige måder. Men i virkeligheden kan det være, at de kendte køns-orakler tager fejl.

Det fortæller Thomas Wiben Jensen, post doc ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Han har forsket i, hvordan videnskabens opdagelser påvirker den måde, vi tænker om kønnene.

»Folk som Joan Ørting, Mads Christensen og Carl-Mar Møller udtaler sig ofte om, hvordan mænd og kvinder er fra naturens side. De trækker på det, jeg kalder ’den biologiske fortælling om kønnet’. Ifølge den er mænd og kvinders hjerner skabt på særlige, faste måder fra naturens side.«

»Men der findes også en anden opfattelse. Nemlig, at vores køn bliver formet af sociale sammenhænge – af samfundets sociale forventninger til kønnene og de begreber, vi bruger til at forstå og beskrive kønnet med,« siger Thomas Wiben Jensen.

Kulturen former kønsforskelle

I sin nye bog ’Kognition og konstruktion’ analyserer Thomas Wiben Jensen blandt andet den måde, vi snakker om mænd og kvinder på. Ved at analysere kønsdebatten i medierne, påviser han, at dens holdninger er inspireret af videnskabelige diskussioner om køn.

Det viser sig, at vi i dagens Danmark snakker om forskellen på mænd og kvinder på to meget forskellige måder. Hver måde er inspireret af en særlig forskningstradition:

1. Inspireret af hjerneforskning og evolutionsteori mener nogle, at mænd og kvinder opfører sig forskelligt, fordi de fra naturens side er blevet udstyret med forskellige hjerner. Den opfattelse lægger vægt på, at menneskets biologi bestemmer, hvordan vi opfører os. Det er den tilgang, som bl.a. ”blærerøven” Mads Christensen har til kønnene.
    
2. Inspireret af sociologien mener andre, at mænd og kvinder kun opfører sig forskelligt, fordi kultur, sprog og samfund får os til at forvente forskellige ting af de to køn – mænd og kvinder bliver ’formet’ forskelligt.

Mænd og kvinder har forandret sig

Den ’biologisk orienterede’ tilgang til køn er igennem de seneste år blevet meget populær i medierne.

»Det er en opfattelse af kønnet, som ’hr. og fru Danmark’ kender og kan skrive under på. Jeg tror, den er blevet så populær, fordi den kan bruges som en modvægt til tidens udbredte kønsforvirring, hvor alting er til forhandling.«

»Kvinder har indoptaget klassiske mandlige dyder som målrettethed og aggressiv adfærd både i uddannelsessystemet, i karrieren og i byen. Men samtidig forlanges det også, at kvinder skal være empatiske kærester og mødre,« siger Thomas Wiben Jensen.

Danske mænd har – ligesom kvinderne – ændret adfærd i løbet af de seneste årtier. Den bløde mand har erstattet alfa-hanen.

»Mænd skal tale om følelser, være nærværende og omsorgsfulde, samtidig med at de skal gøre karriere,« siger Thomas Wiben Jensen.

Biologien: Kønnene er ikke til forhandling

Kønsrollerne ændrer sig i øjeblikket. Resultatet er, at mange mennesker bliver usikre, fordi der er så mange modsatrettede krav til kønsrollerne.

»Her kan biologien tilbyde en simpel modfortælling, der siger, at det er ok at være forskellige. Alting er ikke til forhandling. Kvinder er gode til visse ting, mænd til andre. Og den rollefordeling skal vi ikke lave for meget om på, for den er ifølge den biologiske fortælling rodfæstet i naturen,« siger Thomas Wiben Jensen.

De sociale: kønnet udvikler sig efter vores forventninger

De ’socialt orienterede’ mener i modsætning til de ’biologisk orienterede’, at kønnene ikke er en fast størrelse.

»Vores forestilling om, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er, har jo netop ændret sig meget de sidste halvtreds år. Drenge og piger, mænd og kvinder opfører sig ganske enkelt anderledes i dag, end de gjorde i 1950.«

»Det peger på, at vores sociale forestillinger og vores måder at tale om kønnet, ændrer kønsadfærden. Kønnet er på denne måde ikke noget der er, og som ikke kan ændres, men i stedet noget vi gør: Det udvikles i takt med tidens sociale forventninger,« siger Thomas Wiben Jensen.

Svensk børnehave afskaffer kønnene

De mest kompromisløse tilhængere af den sociale tilgang til køn kalder sig ’queer’. For dem er køn ikke et biologisk faktum. Derimod opstår kønnene i en social proces, hvor man ’lærer’ at være et bestemt køn.

»I en svensk børnehave har vi set et eksempel på, at queer-tanken på en måde bliver ført ud i praksis. Der har man besluttet, at pædagogerne bevidst skal undlade at tale om drenge og piger. For når de gør det, ’kønner’ de børnene.«

»I stedet for at bruge ordene ’han’ og ’hun’, bruger de kun ordet ’høn’. På den måde vil pædagogerne forsøge at overskride de begrænsninger, der ligger i vores ellers faste forestillinger om, hvad køn er,« siger Thomas Wiben Jensen.

Gymnasiepiger skal ikke lære matematik

Kønsrollerne har ændret sig i de seneste årtier. I dag er kvinder ikke længere hjemmegående husmødre - derimod er de fremadstormende og veluddannede. De store forandringer gør os usikre, så vi søger en tryg løsning i biologien. (Foto: Colourbox)

Forskellen på queer-teorien og den biologiske fortælling om kønnene er enorm. Det bliver helt tydeligt, hvis man laver det tankeeksperiment, at de to forståelser af kønnene skal bestemme, hvordan gymnasiet skal indrettes.

»Den nye biologiske fortælling om kønnene kan have meget faste forestillinger om, hvordan drenge og piger er. Drenge er gode til at løse matematiske opgaver og til at orientere sig rumligt – for eksempel bruge kort.«

»Det er pigernes hjerner derimod ikke så gode til fra naturens hånd. Så konsekvensen kunne blive, at pigerne ikke behøvede at få undervisning i matematiske fag.«

»Drenge har derimod ingen grund til at lære at tale om følelser eller tage barsel, hvis deres kærester bliver gravide. For det er deres hjerner slet ikke egnet til – hvis man vil føre den biologiske fortælling ud i det ekstreme,« fortæller Thomas Wiben Jensen.

Gymnasieelever kan miste identiteten

Hvis tilhængerne af queer-teorien derimod skulle svinge taktstokken på gymnasiet, ville hverdagen også se helt anderledes ud.

»Så ville man principielt set ikke tale om mænd og kvinder som faste kategorier. Der ville måske være flere mulige kønsidentiteter at vælge imellem.«

»Måske ville man ikke længere have brug for forskellige omklædningsrum. I den forstand kan man sige, at der ville være mere frihed. Men samtidig ville man måske også miste den tryghed, der kan ligge i at mødes i et ’drenge- eller pigerum’ og dermed dele en fælles kønsidentitet, hvor man kan opføre sig på en bestemt måde og uforstyrret tale om det andet køn.«

»På den måde kunne queer-gymnasiet også indebære et tab af identitet,« siger Thomas Wiben Jensen.

Hvor meget kan kønnet forandres?

Selv mener Thomas Wiben Jensen, at hverken queer-teorien eller den biologiske tilgang til kvinder og mænd giver mening – i hvert fald ikke i sin reneste form.

Kønnet kan ikke være 100 procent biologi – altså noget, vi er født med. For 50 år siden var mænd nemlig mere macho, og kvinderne gik hjemme og holdt huset. I dag er mænd blevet mere ’bløde’, og kvinder er blevet meget mere fremfarende, når det kommer til business og uddannelse.

»Kønsmæssigt opførte vi os anderledes og tænkte anderledes i 1950, end vi gør i dag. Det skyldes sociale processer. Så langt har queer-folkene en pointe: Vi kan faktisk ændre vores adfærd som køn. Og vores forestillinger om kønnet ændrer sig hele tiden.

På den anden side, er vi også biologiske væsner med en hjerne, der er forankret i vores kroppe.

»Den biologi betyder givetvis også noget. Spørgsmålet er bare hvad og hvor meget? Men at fornægte vores biologi en betydning er heller ikke hensigtsmæssigt,« siger Thomas Wiben Jensen, der selv forsker i videnskabsteori og dets påvirkning af samfundet.

Hjernen forandrer sig hele livet

Den nyeste hjerneforskning tyder faktisk på, at både de biologisk og socialt orienterede forskere til en vis grad har ret i deres syn på kønnene. Hjernescanninger viser, at vores køn i virkeligheden både bliver formet biologisk og socialt.

»Man har nu opdaget, at hjernen er plastisk. Det gør op med diskussionen om, om kønnet bliver skabt af arv eller af miljø,« siger Thomas Wiben Jensen.

Den nye hjerneforskning viser, at vores hjerner ændrer sig hele livet. Neuroner i hjernen opbygger hele tiden nye forbindelser, alt efter hvilke påvirkninger og udfordringer vi møder igennem livet.

Kønnet er både biologisk og socialt skabt

Laver vi for eksempel meget matematik, bliver hjernen bedre til det, fordi den er plastisk og hele tiden bliver bedre til det, den bliver brugt til.

»Men det betyder ikke, at vi fødes som blanke tavler, der skal udfyldes. Vi fødes med nogle hjerner med bestemte dispositioner, som i nogen grad kan ændre sig i løbet af livet.«

»Sociale påvirkninger er med til at forme vores biologi. Derfor ligger det ikke fast, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde – heller ikke fra naturens hånd, for naturen i sig selv er også foranderlig«

Det tyder altså på, at Mads Christensen og Joan Ørting skal finjustere deres syn på mænd og kvinder. I hvert fald lader det til, at både mænds og kvinders hjerner kan ændre sig mere, end vi troede for bare få år siden.