»Ser mærkeligt ud«: Studie afslører problem i dansk-grønlandsk reaktion på Trump

Da Donald Trump med sin genkomst til Det Hvide Hus gjorde krav på Grønland, satte grønlandske og danske politikere sig til tasterne.

På Facebook, Instagram og X blev der reageret på truslen fra Amerika. Eller ‘Grønlandskrisen’, som den også er blevet kaldt.

Men hvad skrev og delte de danske og grønlandske ministre og regeringspolitikere så egentlig på deres SoMe-profiler?

Zoomer man ind på deres opslag, viser det sig, at der er sprækker i isen. Det konkluderer to forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, hvor de har gennemgået 167 SoMe-opslag fra danske og grønlandske toppolitikere fra første halvdel af 2025. 

»Det stritter i vidt forskellige retninger,« siger én af forskerne bag studiet, Mette Marie Stæhr Harder, til Videnskab.dk om de undersøgte SoMe-opslag.

Når ledende danske politikere som Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har sat ord på krisen, blev der lagt tryk på ‘Rigsfællesskabet’ og ‘Kongeriget Danmark’. Opslagene er oftest frankeret med to emojis: Dannebrog og Erfalasorput, det grønlandske flag.

Hos de grønlandske politikere nævnes ‘Rigsfællesskabet’ og ‘Kongeriget Danmark’ kun én gang hver i 71 opslag, der strækker sig over mere end et halvt år. Dannebrog må man spejde længe efter - det er slet ikke en del af opslagene.

I opslaget her nævner landsformand Jens-Frederik Nielsen 'Rigsfællesskabet'.

De danske politikere lægger derudover gerne vægt på en større, fundamental usikkerhed og krise i det internationale samfund. Grønlandske politikere fremhæver frygten for intern splittelse i landet.

De modarbejder hinanden

Begge sider fremstiller dog de påtrængende amerikanere som en trussel. Og den officielle grønlandske og danske politik er at holde USA fra døren og bevare status quo.

I det lys »ser det mærkeligt ud«, når budskaberne stritter, siger Mette Marie Stæhr Harder, der er adjunkt på Københavns Universitet:

»Problemet er, at hvis man sidder og ser på reaktionerne udefra, for eksempel som amerikaner, så kan man hurtigt vinkle det, som at Danmark er en kolonimagt, mens Grønland ingen interesse har i rigsfællesskabet og Kongeriget Danmark.«

»Det gør situationen meget sårbar,« siger Mette Marie Stæhr Harder.

Vil du ligefrem sige, at de danske og grønlandske politikere modarbejder hinanden?

»Ja, det synes jeg, at de gør ud fra et internationalt perspektiv. Hvis man gerne vil fremstå som et legitimt samlet hele, der siger fra overfor Trump, så ser det ikke særligt godt ud.«

Helt konkret kan det udnyttes som ammunition til den amerikanske sag. Det bliver lettere for Trump og kompagniet at angribe Danmarks politiske legitimitet i Grønland. Noget, som Trumps vicestabschef, Stephen Miller, allerede har gjort flere gange.

»Spørgsmålet er, hvilken ret Danmark har til at kontrollere Grønland? Hvad er grundlaget for deres territoriale ret? Hvad er deres grundlag for at have Grønland som dansk koloni?« sagde Stephen Miller for nylig i CNN.

Et sårbarhedspunkt og en hårfin balance

Mikkel Runge Olesen, der forsker i udenrigspolitik og diplomati i blandt andet Arktis, kan sagtens genkende billedet, som forskerne i det nye studie lægger frem.

»Jeg er enig i, at det (de forskellige SoMe-opslag, red.) kan være et sårbarhedspunkt,« siger Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, til Videnskab.dk.

»Men det overrasker mig ikke, at kommunikationen er så forskellig,« fortsætter han:

»Hvis man fra dansk side ikke nævner rigsfællesskabet eller deler et grønlandsk flag i en krise som denne, så falder der jo brænde ned.«

Samtidig er der ikke samme pres for at tale rigsfællesskabet op og inkludere Danmark i budskaberne fra grønlandsk side. Snarere tværtimod.

»De færreste grønlandske politikere vil risikere ikke at se stærke nok ud på spørgsmålet om selvstændighed blandt de grønlandske vælgere,« siger Mikkel Runge Olesen.

Mette Marie Stæhr Harder nævner lignende pointer og forklarer, at hun også er »helt med på, hvorfor de kommunikerer forskelligt.«

»Det er en hårfin balance,« siger hun.

Spørgsmålet er så, om noget er ved at ændre sig nu.

Nye toner?

De undersøgte SoMe-opslag i studiet stammer fra december 2024 til og med juli 2025. I den periode, som forskerne kalder for Grønlandskrisens anden bølge.

Mette Marie Stæhr Harder nævner, at hun lige nu ser tegn på, at de danske-grønlandske budskaber den seneste tid er blevet mere strømlinede.

Mandag 12. januar skrev Jens-Frederik Nielsen, formanden for den grønlandske regering, blandt andet sådan her i et længere Facebook-opslag:

»Grønland er en del af Kongeriget Danmark og en del af NATO gennem rigsfællesskabet. Det betyder, at vores sikkerhed og forsvar hører hjemme i NATO. Det er en grundlæggende og fast linje,.«

Det kan være tegn på et kursskifte, mener Mette Marie Stæhr Harder. Samme tendens ser Mikkel Runge Olesen.

»Når amerikanerne bliver allermest truende, så er den sikre havn rigsfællesskabet,« siger DIIS-forskeren.

På et pressemøde i går, 13. januar, var Jens-Frederik Nielsen endnu tydeligere i sit budskab.

»Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, kongeriget Danmark og EU,«,« sagde landsstyreformanden i et fælles pressemøde med Mette Frederiksen.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, mødes senere i dag med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA's vicepræsident, J.D. Vance.