Saudiere i eksil udviklede sig til terrorister

Osama bin Laden var kun en af mange saudiere, der har været nødt til at forlade Saudi-Arabien, fordi de var i opposition til den altdominerende kongefamilie. Og så længe der ikke sker interne ændringer, vil Saudi-Arabien fortsætte med at producere radikale islamister, som er tvunget til at leve i eksil, hvis de vil bevare livet.

Det vurderer mellemøstforsker Søren Hove, Syddansk Universitet.

»Osama bin Laden og de oppositionsledere, der måtte forlade Saudi-Arabien i de tidlige 1990'ere, var typisk Afghanistan-veteraner og derfor trænet i omgang med våben og kamphandlinger.«

»Men i dag kæmper de saudiske islamister jo i Irak, og de træner i Yemen, så også næste bølge af eksilsaudiere har omfattende militær erfaring. Det er derfor vigtigt at følge med i, hvordan staten håndterer disse kritikere, og hvordan oppositionen udvikler sig,« påpeger Søren Hove.

De fleste 11. september-terrorister var saudiere

Hans afhandling undersøger, hvordan ideologien i en række saudiske eksilgrupper - herunder Al-Qaeda - har udviklet sig siden starten af 90'erne, hvor en række store profiler i oppositionen måtte forlade Saudi-Arabien, blandt andet Osama bin Laden, Muhammed Al-Massari og Saad Al-Faqih.

»Set i lyset af, at 15 af de 19 terrorister, der deltog i angrebet på USA den 11. september 2001, kom fra Saudi-Arabien, kan der være god grund til at finde ud af, hvordan eksilsaudieres kamp mod magthaverne derhjemme har kunnet forvandle sig til global islamistisk terrorisme,« siger Søren Hove.

Leder af de troende

Religionen har afgørende indflydelse på, hvordan man diskuterer politik i Saudi-Arabien, hvor der praktiseres en puritansk og streng udgave af islam. Staten, der blev dannet i 1932, har en legitimitet, som er bygget op om religion.

»Kongen har uindskrænket magt, men han og hans families legitimitet og troværdighed afhænger i høj grad af, hvor dydige muslimer de er. Så oppositionen forsøger derfor at betvivle kongens legitimitet ved at pege på uoverensstemmelser mellem det, kongefamilien gør, og det, den - ifølge religionen - burde gøre,« siger Søren Hove.

Han understreger, at der faktisk ikke er uenighed om selve styreformen, for også oppositionen ser kongen som leder af de troende, så længe han rådfører sig med det saudiske præsteskab.

Saudi-Arabien er kendt for at slå hårdt ned på kritikere af kongefamilien, og efter Golfkrigen i 1990-1991, hvor oppositionen havde kritiseret kongen for at indgå i en alliance med vestlige lande, måtte mange forlade landet for at undgå fængsling og dødsdom.

»I eksil fortsatte oppositionen sit arbejde, og flere fik kontakt til medierne, især i London. Men islamisme og konkret kritik af den saudiarabiske kongefamilies mangler i forhold til religion gik altså ikke rent ind i de vestlige medier i begyndelsen af 90'erne. Så flere begyndte at tænke strategisk og tale mere bredt om menneskerettigheder og kongefamiliens overforbrug. Herefter oplevede de, at de fik langt større opmærksomhed og blev brugt af medierne som en slags frihedens neutrale stemmer, der kunne sætte dagsordenen for dækningen af Mellemøsten,« siger Søren Hove.

Nyt fjendebillede

Hans afhandling viser, at den ændrede retorik faktisk fik afgørende betydning for eksilgruppernes ideologi. Deres fokus skiftede fra national til global, og efterhånden forandrede fjendebilledet sig også, så den primære fjende blev Vesten, og især USA.

Set i lyset af, at 15 af de 19 terrorister, der deltog i angrebet på USA den 11. september 2001, kom fra Saudi-Arabien, kan der være god grund til at finde ud af, hvordan eksilsaudieres kamp mod magthaverne derhjemme har kunnet forvandle sig til global islamistisk terrorisme

Søren Hove

»Det er utroligt at se, hvordan islamisternes omgang med medier påvirkede deres ideologi. De var fra starten forankret i en saudisk politisk kontekst, men interaktionen med de vestlige medier fik dem til at tilpasse ideologi og kommunikation efter de skiftede omstændigheder, og de fandt et nyt bredere publikum i islamister uden for Saudi-Arabien. De begyndte at bruge referencer og argumenter, som deres nye modtagere kendte i forvejen, og flyttede efterhånden fokus over på den globale islamisme,« siger Søren Hove.

Ny retorik

En medvirkende grund til, at eksilgrupperne gik videre ad den internationale vej, var, at de mistede kontakten til oppositionen i Saudi-Arabien. Dels fordi de skiftede til en retorik, som deres hjemmepublikum ikke forstod, dels fordi den saudiske stat ikke lå på den lade side.

»Staten var ret effektiv i sin omgang med den indenrigspolitiske opposition, efter at profilerne var rejst i eksil. Kritikere blev undertrykt og fængslet. Men efter fængselsopholdene fik mange af dem gode jobs, penge og positioner, hvilket betød, at de på sigt blev en del af regimet,« siger Søren Hove.

Udviklingen i de saudiske eksilgrupper viser, at der med globale medier som internet og satellit-tv er et enormt potentiale for at få budskaber ud - ikke mindst når man er villig til at tilpasse sig et nyt og større publikum.

I dag holder mange eksilsaudier fra 90'erne en lav profil, blandt andet på grund af frygt for udvisning af Storbritannien.

Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet

Denne artikel blev første gang publiceret den 27. april 2009