At kunne kommunikere effektivt på et fremmed sprog er en udfordring for mange af os.
Hvis du lige er kommet til et nyt land, kan det være nødvendigt at kunne udtrykke sig klart og forståeligt på et sprog, som ikke er dit modersmål. Ellers kan du ikke få adgang til nødvendige serviceydelser, klare dig godt på arbejdet, få gode karakterer og blive integreret i samfundet.
Men folk med forskellige modersmål står tilsyneladende over for forskellige udfordringer, når de skal gøre sig forståelige på et fremmedsprog.
Vores nye undersøgelse sammenligner sprogniveauet for 60 voksne elever fra fire forskellige sproggrupper: kinesisk, hindi/urdu, romanske sprog (fransk/spansk) og persisk. Vi fandt kolossale forskelle mellem, hvordan elevernes brug af sproget afgjorde, hvor lette de var at forstå.
Vores undersøgelse viste, at uanset modersmålet er de faktorer, der afgør hvor meget accent man har, meget ens. Eksempelvis giver vokal- og konsonantfejl en tykkere accent.
Men det er ikke altid den slags faktorer, der afgør, hvor let eller svært det er at forstå personen. Mens det var de kinesiske elevers ukorrekte udtale af vokaler og konsonanter, der gjorde det svært for de engelske tilhørere at forstå dem, var det hindi- og urdu-elevernes korrekte brug af ordforråd og grammatik, der hjalp dem til at være forståelige.
Der er for meget fokus på accent
Udenlandske accenter får ofte for meget opmærksomhed, i og med at de er meget påfaldende for tilhørerne. Tidligere undersøgelser har vist, at utrænede tilhørere kan kende forskel på indfødte og ikke-indfødte efter at høre en indspilning, der blot er 0,03 sekunder lang, bliver spillet baglæns eller er på et ikke velkendt sprog.
På trods af tilhørernes følsomhed over for accenter er der en stadig mere udbredt enighed blandt sproglærere og forskere om, at det ikke er et hensigtmæssigt mål at forsøge at formindske elevens accent. Primært fordi det ikke er nødvendigt at lyde som en indfødt for at blive integreret succesfuldt i et nyt samfund eller for at kunne udføre sin arbejdsopgaver effektivt.
Desuden er det urealistisk for en voksen sprogelev at sætte sig som mål at lyde som en indfødt, og det er måske endda uhensigtmæssigt med tanke på spørgsmål om identitet. Så de fleste sprogeksperter er enige om, at det vigtigste for mundtlig kommunikation er, at eleven uden videre er forståelig og begribelig for deres samtalepartnere.
Ved at skille de aspekter i tale, som er nødvendige for at blive forstået, fra de aspekter som kan være mærkbare eller irriterende, men som egentlig ikke hæmmer kommunikation, kan sproglærere målrette undervisningen mod de mest nødvendige taleaspekter, deres elever behøver for, at kunne gøre sig forståelige.
Forskere tester voksenelever med forskellige modersmål
Vi ønskede at finde ud af, hvilken indflydelse voksenelevers modersmål har på, hvor lette de er at forstå, når de taler et fremmedsprog, og hvor stor en rolle deres accent spillede.
I vores eksperiment bedømte 10 erfarne engelsklærere fire grupper med hver 15 internationale elevers fortælling af en historie på engelsk. De 60 elever talte kinesisk, hindi eller urdu, romanske sprog (fransk eller spansk) og persisk.
Først bedømte underviserne, hvor meget accent den enkelte elev havde, og hvor svær han eller hun var at forstå. Derefter afgav de en bedømmelse ved brug af 10 sprogvariabler, herunder udtale, evne til at udtrykke sig flydende, ordforråd og grammatik.
Her er nogle eksempler på optagelser af de talende, som scorede relativt lavt og højt.
Først fra eleverne med kinesisk som modersmål:
En kinesisk person bedømt som relativt svær at forstå:
En kinesisk person bedømt som relativt let at forstå:
\ Fakta
Lexicogrammar er et sprogvidenskabligt begreb, opfundet af Michael Halliday og brugt til at beskrive kontinuitet mellem grammatik og ordforråd. Ord og grammatiske strukturer anses ikke som uafhængige, men snarere gensidigt afhængige. For mange lingvister er disse fænomener adskilte, men Halliday bringer dem sammen med dette udtryk. Halliday sagde, at han havde forsøgt at se på sproget fra alle mulige vinkler, og har beskrevet sit arbejde som ‘en vandring i sprogets gader og stræder’, og ‘sprog som en skabning af, og skaberen af det menneskelige samfund’
Og fra eleverne med persisk som modersmål:
En persisk person bedømt som relativt svær at forstå:
En persisk person bedømt som relativt let at forstå:
Kinesere har stærkere accenter end andre, når de taler engelsk
Der blev udført statistiske tests for at undersøge sprogrelaterede indflydelser på tilhørernes bedømmelser af accent og forståelighed. Først for gruppen på 60 personer som helhed, derefter delt i hver af de fire sproggrupper.
Når eleverne, skulle bedømmes på, hvor stærk en accent de havde, var variationerne i deres udtale den mest medvirkende faktor. Tilhørerene, alle engelsklærere, var mest opmærksomme på vokal- og konsonantfejl, uanset hvad elevens modersmål var.
Kinesiske accenter lød stærkere end dem fra de andre sproggrupper.
Det så anderledes ud i vurderingen af, hvor let det var at forstå eleverne. Grafen viser udtalevariabler for hele gruppen på 60 personer: En kombination af vokal- og konsonantpræcision, tryk på ord, intonation og talehastighed er ikke de eneste faktorer i, hvor let personen er at forstå.
Ordforråd, grammatisk præcision og kompleksiteten eller ‘lexicogrammar’ (se faktaboks) spiller også en rolle.
Personer med persisk som modersmål, er lettest at forstå
Men der er ingen universelle regler, når det drejer sig om at blive forstået. For de kinesiske elever, som var den lavest bedømte gruppe af alle, forhindrede vokal- og konsonantfejl dem i at være forståelige.
Selvom lignende fejl gjorde, at hindi- og urdu-talende havde mere accent, var det de grammatiske fejl og ikke udtalefejlene, der påvirkede, hvor lette de var at forstå.
En fransk person der blev bedømt lavt i forhold til andre fransk-talende:
For elever med persisk som modersmål var ingen enkelt sprogvariabel iøjnefaldende nok til at kunne forbindes med forståelighed. Mange af engelsklærerne havde vanskeligheder med at udpege problematiske aspekter i de persisk-talenedes sprog. De blev bedømt som de lettest forståelige af alle grupperne i undersøgelsen.
Kurser for fremmede i at udtale det lokale sprog burde prioritere at hjælpe de ikke-indfødte til at gøre sig forståelige i stedet for at fokusere på at nedtone deres accent. Vores undersøgelse er med til at påpege den markante indflydelse, modersmålet kan have på evnen til at kommunikere på en forståelig måde.
I sidste ende bør undervisningsmateriale og -teknikker tage højde for de faktorer, der er vigtigst for at hjælpe elever til at kommunikere mere effektivt, afhængigt af deres modersmål.
Talia Isaacs modtager støtte fra Social Sciences and Humanities Research Council of Canada og European Commission (Marie Curie Career Integration Grant). Kazuya Saito modtog Grant-in-Aid for Scientific Research støtte i Japan. Pavel Trofimovichmodtog støtte fra Social Sciences and Humanities Research Council of Canada og fraFonds de recherche sur la société et la culture (FRQSC) of Quebec. Dustin Crowther hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
