Du kender sikkert fornemmelsen: Du træffer en beslutning med ro i sindet, men kort efter begynder tvivlen at gnave.
Sagde jeg noget forkert på mødet? Var jeg for højlydt til middagen i går? Mange af os oplever, at refleksion ikke dæmper uroen; den forstærker den og får os faktisk til at tvivle på os selv.
Som kognitionsforsker er jeg fascineret af sammenhængen mellem, hvad en person objektivt ved, og hvor selvsikker vedkommende føler sig.
For selvtillid spiller en stor rolle i vores liv. Selvtillid påvirker, om vi rækker hånden op, siger vores mening eller handler på vores idéer, om vi holder fast i vores beslutninger, eller hvor meget vi læser op til en eksamen. Men hvordan selvtillid opstår (eller smuldrer) varierer markant.
Ængstelighed og køn spiller afgørende rolle
Især to faktorer ser ud til at spille en særlig rolle: ængstelighed og køn.
Personer med et højere niveau af ængstelighed oplever ofte mindre selvtillid i forhold til deres beslutninger end ikke-ængstelige personer, selv når deres valg er lige så rigtige.
Ængstelighed kan få tankerne til at køre i ring: »Hvad nu hvis jeg tog fejl?«, eller: »Overså jeg noget?« På sigt kan denne mentale runddans slide på selvtilliden.
Kvinder har en tendens til at angive lavere selvtillid end mænd på tværs af en række opgaver, selvom de præsterer lige så godt.
Forskningen peger på en række sociale og kulturelle faktorer: Forventninger, feedback og vedholdende stereotyper, der med små, men systematiske skub former selvopfattelsen, og gør kvinder mere tilbøjelige til at undervurdere deres egne evner.
Hvad sker der med selvtilliden, når vi tænker længe over en beslutning?
Med disse forskelle i baghovedet rejste et centralt spørgsmål sig: Hvis selvtillid bliver formet så forskelligt af ængstelighed og køn, hvad sker der så, når mennesker bruger ekstra tid på at tænke over en beslutning?
Styrker det tvivlerne, eller skubber det dem endnu længere ud i usikkerheden?
I et nyt studie samlede vi eksisterende datasæt, hvor deltagerne havde løst blandt andet hukommelses- og visuelle diskriminationsopgaver (genkende forskellige størrelser, former og farver, red.). Efter hvert svar vurderede de deres selvtillid.
Ved at følge, hvordan disse vurderinger ændrede sig over tid, kunne vi se, hvordan selvtilliden udviklede sig, når deltagerne reflekterede over deres beslutninger, og hvordan disse ændringer varierede afhængigt af køn og graden af angstsymptomer.
Resultatet var markant: Personer med et højere niveau af ængstelighed blev endnu mere usikre, jo længere de tænkte over deres svar, også når de havde ret.
Kvinder oplevede det stik modsatte: Længere refleksion og eftertanke styrkede deres selvtillid og udlignede gradvist den ellers vedvarende forskel i selvtillid mellem kvinder og mænd.
Med andre ord: Den samme adfærd – at tænke længere over sin beslutning – havde modsatrettet effekt afhængigt af, hvilken faktor (køn eller ængstelighed) der som udgangspunkt skabte usikkerheden.
Måden, du tænker på, er afgørende
Så hvorfor fører længere betænkningstid til så forskellige resultater? For mennesker med angst eller ængstelighed ser det ud til, at længere tids refleksion kan udvikle sig til grubleri, som forstærker bekymringerne, og som kan 'opfinde' fejl. Det kan resultere i mindre selvsikkerhed.
For kvinder kan refleksion derimod være konstruktiv og give mulighed for en grundig vurdering af både fakta og præstation. Det styrker selvtilliden, fordi det lægger sig tættere på den faktiske formåen og kunnen.
Den vigtigste pointe er derfor ikke hvor længe du tænker, men hvordan du tænker.
Det kan du gøre
Hvis du har tendens til at være ængstelig, er det ikke altid bedre at tænke længere eller mere over tingene.
- Skru i stedet ned for grubleriet.
- Hold dig til konkrete fakta.
- Opstil klare regler for beslutningstagningen, så tankerne ikke løber af sporet.
Hvis du har en tendens til at undervurdere dine egne evner, kan det hjælpe at bruge lidt tid på en systematisk gennemgang af din indsats, hvilket faktisk kan løfte selvtilliden og give et mere realistisk selvbillede.
Og hvad hvis du både er kvinde og er ængstelig? Effekten afhænger sandsynligvis af, hvilke træk, der er mest dominerende - det kønsrelaterede eller det angst-relaterede.
Hvis de balancerer hinanden, kan den manglende selvtillid være et livsvilkår - den bliver ikke værre, men heller ikke bedre. Her kan det være værd at afprøve forskellige beslutningsstrategier i situationer uden store konsekvenser for at se, hvad der fungerer bedst.
Ingen universel regel
Det vigtigste er, at der ikke findes én universel regel som: »Lad være med at overtænke« eller: »Tænk dig nu grundigt om«, når det gælder beslutningstagning.
Din selvtillid bliver formet af både psykologiske og sociale mekanismer, og netop derfor bør strategien for eftertanke og refleksion være tilpasset dig.
Når du først forstår, hvordan sindets følelsesmæssige og sociale 'vaner' former din selvtillid, er refleksion ikke længere en 'fælde', men et værktøj og et middel til at stole mere på dine valg, når der faktisk er grund til det.
Denne artikel er en del af et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation UK, hvor artikler skrevet af danske forskere også udgives på engelsk. Du kan læse den engelske version af artiklen her. Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
