»Ida er sød, men Rasmus er dum.«
Hvad der har indflydelse på, hvilke venner og fjender vi vælger i skolen, har forskere undersøgt i et nyt studie.
Det skriver Carlos III University of Madrid i en pressemeddelelse.
Resultaterne peger på, at vores valg af venner ikke handler så meget om fælles personlighedstræk, men om, at mennesker, vi kender indirekte, også kan spille ind på vores opførsel og beslutninger.
»Vi kan forudsige (med 90 procent sandsynlighed) om to mennesker er venner, eller om de ikke passer sammen ved blot at vide, hvor mange venner og fjender de har tilfælles« siger Anxo Sánchez, der er medforfatter til studiet og matematikprofessor ved Universidad Carlos III de Madrid, i pressemeddelelsen.
I studiet har han samarbejdet med forskere fra Det Polytekniske Universitet i Madrid og Loyola University i Maryland om at indsamle data fra 13 folkeskoler.
Gennem spørgeskemaer til mere end 3.000 udskolingselever har forskerne analyseret på elevernes personlighedstræk og deres svar vedrørende deres samlet set 60.000 relationer, både positive og negative.
Forskerne har så ved hjælp af computermodeller og kunstig intelligens introduceret en metode, der kalder ‘triadisk indflydelse’, til at forudsige graden af indflydelse, som en relation har i et socialt netværk, og på den måde beregnet sandsynligheden for, at to studerende bliver venner eller fjender.
»Det er banebrydende forskning på den måde, at studiet bruger kunstig intelligens til at forudsige, om to mennesker har et godt eller dårligt forhold til hinanden. Derudover giver studiet en forståelse for, hvordan vi skaber nye venskaber ved at identificere ligheder mellem forhold i stedet for blot at se på personlighedstræk som årsag til skabelsen af relationer,« siger Anxzo Sánchez i pressemeddelelsen.
Resultaterne udfordrer den gængse idé om, at venskaber skabes på baggrund af ligheder i personlighed, mener forskerne. I stedet antyder resultaterne, at vores venners venner har en stor betydning for, hvilke venskaber vi selv ender med at danne.
Forskerne håber derfor, at studiet kan være med til at få folk til at indse, at venskaber ikke behøver handle om homogenitet (at man er ens).
»Hvis folk indser, at de ikke skal være de samme for at blive venner, kan studiet måske hjælpe dem med at søge venner hos mennesker, der ikke har samme baggrunde, interesser og perspektiver,« siger en anden af studiets forfattere postdoc Maria Pereda fra Carlos III University of Madrid, i pressemeddelelsen.
Udover at studiets fund kan være en hjælp til både elever og lærere med for at fremme diversitet mellem elevers relationer og samtidigt forebygge dårlige venskaber i skolen, kan den nye viden også være en fordel på arbejdspladserne, hvor det potentielt kan bedre kreativitet og arbejdsmiljø.
Studiet er udgivet i tidsskriftet PNAS.
mls
